… og hvis de gerne må koste lidt mere

17. december 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

I går bød jeg ind med fine julegaveidéer til under 200 kr. I dag tænkte jeg, at jeg lige ville byde ind med et par stykker, der koster lidt mere. Hvem ved, måske du selv mangler et par gaveønsker til én, der er rundhåndet med gaver (dig selv, måske;). I så fald elsker jeg selv disse tre ting, der har en fast plads hjemme hos mig: 1) Vintner’s Daughter Active Botanical Serum<< – det kommer nok ikke bag på jer, at denne står meget højt på min liste, og jeg har sagt det før, og siger det gerne igen. Det er det ubetinget bedste skønhedsprodukt, jeg har prøvet i mine lidt over 25 år i branchen. Jeg har skrevet indlæg op og indlæg ned om den, men den bedste anbefaling kommer fra alle jer, der bruger den allerede. Hvis du vil gå ind i 2018 med den fineste hud og den smukkeste glød, så skriv denne på listen. 2) Holistic Silk Hot Water Bottle<< – det kan måske synes en smule overflødigt med en velouromsluttet, lavendelduftende varmedunk, men det er noget nær min bedste ven. I de kolde mørke måneder er det første, jeg gør, når jeg kommer træt hjem at fylde kogende vand i denne og smide benene op i sofaen, så dagen lige kan falde på plads. Det er, når min søn ikke snupper den fra mig. Den gør de kolde vintre så meget lettere at komme igennem. 3) Amly Silver Radiance Face Mist<< – dette er ikke en helt almindelig facemist. Faktisk har jeg aldrig prøvet lignende før. Den stammer fra Amly, en vild blomstereng i East Sussex England, hvor vandet er rigt på sølv og kendt for sine rensende og helende egenskaber. Den føles mere som hudpleje end som en mist, og så er den i øvrigt perfekt sammen med Vintner’s Daughter.

PS: Jeg har fået et par forespørgsler på, hvor vi annoncerer de mange heldige vindere i julekalenderen. Det gør vi i den daglige julehilsen lige her<< Hold dig endelig til, hvis du ikke allerede er på listen.

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 17, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.