Posts Tagged ‘Amazing Space’
1. februar - 2012 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg er på vej ind til Københavns Rådhus, der er modeugens hotspot. Allerhelst finder du mig backstage til diverse shows, fremfor frontstage, for det er backstage, at alt det sjove sker. Parykker, læbestifter, glattejern, vipper, modeller og tøjstativer i én skøn pærevælling. Det er også her, du får alle insidertips’ene og de sjove sladderhistorier (som dengang den hollandske designduo Viktor & Rolf drak modellerne småfulde backstage for at få smil og sjov på podiet). Jeg har en aftale med Wellas hårguru Marta Spizewska, som har lovet at indvie mig i alskens hårtips og -tricks her i modeugen. Martas egen skønheds-musthave er i øvrigt blush, der – som hun siger – kan gøre underværker, hvis man er lidt træt eller mat. Jeg har også væbnet mig med både blush (jep, Kjær Weis Suntouched er stadig min favorit), med Chanels forårslak April, der har en smuk bærfarve og med de helt nye Botanical Beauty Pads fra Amazing Space – øjenpads, der fjerner spor af trætte øjne og mørke rande. Jeg elsker øjenpads, især hvis de har ligget i køleskabet (hvor jeg i øvrigt altid opbevarer mine øjencremer, så de virker som en øjeblikkelig køler), og kan også anbefale både Estée Lauders og Shiseidos. Stay tuned, der kommer masser af absolut uundværlige tips her på skønhedsbloggen.

Foto: Backstage
Tags: Amazing Space, backstage, blush, Botanical Beauty Pads, Chanel April, Estée Lauder, hår, Kjær Weis Suntouched, Marta Spizewska, Shiseido, Wella
Posted in Skønhed | 4 Kommentarer
1. august - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Det kan godt være, at blå, grå, grøn og gul er hotte farver til neglelakker lige nu. Men jeg er altså stadig yderst forfalden til den trend med lakker i smukke koralfarver, som startede for et par somre siden. Tjek disse fire neglelakker, der med garanti klæder solgylden sensommerhud. De er fra henholdsvis Amazing Space, Tromborg, Margit Brandt og Chanel, og er blot en af de ting, jeg har skrevet om i magasinet COVER i denne måned. Der er også masser om hårmasker, poetiske parfumer, metalliske øjenskygger og glossede øjne. PS: Den nye form på neglene – efter adskillige sæsoner med de korte, der er filet lige over – er mandelformet. Det sås på alle podier til modeugerne. PPS: Copenhagen Fashion Week starter i denne uge. Følg med her på skønhedsbloggen.

Foto: COVER
Tags: Amazing Space, Chanel, Cover, koral, Margit Brandt, negle, neglelak, Tromborg
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
20. juni - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Nu vi er ved neglelakker, har Sofie sendt mig en hilsen med forespørgsel på Priti NYC, der, som hun skriver, er nævnt i mange udenlandske magasiner i øjeblikket, fra Allure til InStyle. I lyset af, at vi bekymrer os stadig mere om, hvad vi smører på os, er turen selvfølgelig også kommet til neglelak, der traditionelt er et af de skønhedsprodukter, der kræver visse kemikalier for at være både farverige og holdbare. Der er masser af gode forsøg på at lave såkaldt sundere lakker – tjek fx danske mærker som Tromborg, Amazing Space, Fnug og udenlandske mærker som Åcquarella, Dito Karpati og Précision – men helt hot lige nu er Priti NYC, der også blev brugt backstage til flere shows under seneste modeuge i New York. Priti er sanskrit for kærlighed og neglelakkerne fra Priti NYC er da også skabt med kærlighed til både dig og naturen. Hver farve er kreeret og opkaldt efter smukke blomster og planter, og kommer helt uden formaldehyd, ftalater, toulene og kamfer. Ovenikøbet er de velegnede til veganere (i øvrigt en stadig større trend indenfor skønhedsprodukter). Er farverne så kedelige? Absolut ikke. Du finder både neonnuancer, gråtoner, grøn og gul, som er nogle af tidens hotshots. Meget populær er også Pritis lakfjerner, Soy Nail Polish Remover Wipes, der er baseret på bionedbrydelig soya, for mens du efterhånden sagtens kan få lakker med færre kedelige kemikalier, så skorter det stadig lidt på økovenlige lakfjernere. Priti NYC er ikke nået til Danmark endnu, så find det på nettet.
Læs også Grønne Lakker

Foto: Priti NYC
Tags: Åcquarella, Amazing Space, Dito Karpati, Fnug, neglelak, Précision, Priti NYC, Soy Nail Polish Remover Wipes, Tromborg, vegan
Posted in Skønhed | 6 Kommentarer
19. maj - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
" … Mig selv. En god bananmos/honningmaske, dampen fra kogende vand (husk at holde afstand), masser af masker fra Badescu – de har nogen skønne nogen. Cucumber Mask, Rose Hip Mask etc. Amazing Space er dejlig at få kroppen masseret og smurt ind i mangobutter hos. Desuden får jeg en gang imellem skrubbet kroppen hos mine lokale koreanske spa-damer i NY."

Foto: Mario Badescu
Tags: Amazing Space, Badescu, behandlinger, Cucumber Mask, Helena Christensen, maske, Rose Hip Mask, skønhedstips
Posted in Skønhed | 7 Kommentarer
28. april - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Wauw, hvor har I mange fantastisk gode tips til neglene i konkurrencen nedenfor (du kan stadig nå at være med, hvis du har lyst til at vinde smukke smukke neglelakker fra kultmærket Essie – klik blot lige her). Der er tips om alt lige fra citronbade og neglefile til håndcremer og hurtigtørrende sprays, så gør dig selv den tjeneste at læse dem. Gør også dine negle den tjeneste at læse Laura Bonnés tips til manicure og pedicure her. Laura står bag den populære spa Amazing Space i København, som jeg har skrevet om masser af gange her på skønhedsbloggen, og Laura har netop lanceret Amazing Nail Color Collection med neglelakker i 20 flotte farver. 1) Stik hænder eller fødder i et blødgørende bad med friskpresset citron, havsalt og lidt eddike i 6-8 minutter. 2) Massér og blødgør neglebåndene med negleolie og skub dem nænsomt tilbage med hjørnet af et frottéhåndklæde. 3) Massér hænder og fødder i 3-4 minutter med en lille håndfuld havsalt tilsat lidt varm olivenolie og vask dem efterfølgende grundigt. 4) Fil neglene i en smuk form ved at føre filen fra siderne og ind mod midten – sådan får du den flotteste form og undgår negle, der flosser. 5) Afslut med hånd- og fodcreme samt neglelak i din yndlingsfarve.

Foto: Backstage
Tags: Amazing Space, Laura Bonné, manicure, negle, Pedicure, tips
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
14. april - 2011 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Når det kommer til ansigtsmasker, så handler det lige så meget om masken som om at tage 10 minutter ud af dagen til et lille hvil og lidt tid til dig selv. På rensesiden er Jurlique Purifying Mask jævnligt en del af mit repertoire, men de sidste par måneder er det rensemasken fra den økologiske franske serie Kibio, der har stået på hylden. Masque Pureté Eclat er med sort peber og renser mildt, men effektivt huden. På plejesiden er jeg yderst forfalden til Amazing Space Cream & Honey, som jeg blev introduceret til for snart længe siden i forbindelse med en behandling hos Amazing Space i København. Der er lidt Cleopatra over den, og din hud bliver blød og frisk at se på. Fik du lige lyst til en ansigtsmaske, men har ingen på hylderne? Så lav en selv af et par spiseskefulde havregryn, som du blender et øjeblik og blander med en teske bagepulver (hvis du har det, ellers duer den også uden) og lidt vand til en pasta. Kom den på et rent, tørt ansigt og lad masken sidde i 10 minutter, mens du smækker benene op. Fjern med koldt vand, og du er god som ny.

Foto: Amazing Space og Kibio
Tags: Amazing Space, Cream & Honey Mask, Jurlique, Kibio, maske, Masque Pureté Eclat
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
27. november - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Det er ikke kun, når du presser saften ud af frugter og grøntsager, at de giver energi og velvære. I går var jeg til pressemøde i det store, runde drivhus i Botanisk Have, omgivet af alverdens grønne planter. Jeg havde helt glemt, hvilken ro og energi, det giver, så bor du i nærheden, kan jeg anbefale at unde dig selv en tur derind i ny og næ her i løbet af vinteren, hvor der ellers ikke er meget grønt for øjnene. Det svarer lidt til at tage en vitaminpille. Det er selvfølgelig også planter, der danner basis for danske Amazing Spaces nye cremer, som blev lanceret derinde i går. Jeg har før skrevet om blandt andet E-vitamin-cremen og flere af deres behandlinger, og nu glæder jeg mig til at prøve den nye Beauty Butter – en velgørende ansigtsbalm til natten – der matcher årstiden perfekt. PS: Husk at klikke ind i morgen, hvor jeg – traditionen tro – byder ind med første låge i Danmarks skønneste adventskalender.
Foto: Amazing Space
Tags: Amazing Space, Beauty Butter, Botanisk Have, drivhus, planter, velvære
Posted in Skønhed | 2 Kommentarer
25. februar - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg har tidligere skrevet om den nye type luksusbehandlinger, nemlig ansigtsbehandlinger til håret. De første, der introducerede mig til dem, var Aveda i London og siden i København, men også Shu Uemura og System Professional byder på luksuriøse frisørbehandlinger, der ikke handler om farve og klip, men om velvære og sundt hår. Nu er Amazing Space i København gået skridtet videre og lancerer Hair-SPAce, ikke midt i en travl frisørsalon, men i en luksuslænestol i ro og fred i dit helt eget rum. Jeg lagde hår og hovedbund til både afspænding med varme aromatiske olier, til rensende hovedbundspleje med havsalt, til hårkure, en fantastisk akupressur-hovedbundsmassage og ikke mindst en gedigen føntørring. Og nu du er der, så kan du jo lige bestille en professionel manicure, mens du sidder med hårkuren … Klik ind igen senere og få gode tips til din egen DIY-hårspa.
Læs også Helt på toppen
Læs også Japansk hårceremoni
Foto: Backstage Noir
Tags: Amazing Space, Ansigtsbehandling, Aveda, hår, Shu Uemura, System Professional
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
18. februar - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Hvis du befinder dig på disse breddegrader, er der stor sandsynlighed for, at vinteren er hård ved din hud, der let bliver tør og trist. Sådan behøver det ikke at være. Her får du tre skønne tips til at få huden på rette køl igen: 1) Skift din rensecreme eller –gelé ud med en renseolie eller rensebalm. Den bevarer din huds egne naturlige olier og holder den fugtig i de kolde vintermåneder. Tjek fx Huiles & Baume Cleansing & Makeup Remover Oil og Darphin Aromatic Cleansing Balm. 2) Døjer du med tør, måske endda lidt skallet hud, så brug en god, mild exfoliering et par gange om ugen. Jeg kan anbefale Jurlique Daily Exfoliating Cream og Suki Exfoliate Cleanser. 3) Sørg for at få masser af fugt med en god fugtmaske, fx Amazing Space Beauty Sleep Mask. Find også gode beskyttende vintercremer i linket nedenfor – og et par tips til vinterhåret.
Foto: Calvin Klein
Tags: Amazing Space, Darphin, hudpleje, Huiles & Baume, Jurlique, Suki
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
12. januar - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
… din hud i vinterkulden? Beskytter du ikke din hud ordentligt her i den bidende frost, kan du risikere at få både frostskader og de bittesmå karsprængninger, som ikke går væk igen (de kan i øvrigt også komme af overdreven soldyrkning). Sørg for at beskytte huden i ansigtet med en god ansigtscreme – Sisley Botanical Restorative Facial Cream, Helena Rubinstein Skin Life SOS Protection Perfection, Kibio Intense Moisturizing Cream og Amazing Space Delicate Cream er særligt velegnede, eller ty til den japanske bestseller Yu-Be Moisturizing Skin Cream, der beskytter effektivt mod både kulde, vind og vand. Den er en favorit blandt bjergbestigere til at beskytte huden under ekstreme forhold. Den fås også på danske skønhedssites.

Foto: Yu-Be
Tags: Amazing Space, ansigtscreme, Helena Rubinstein, hud, Kibio, Sisley, Yu-Be
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
24. december - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Har du svært ved at finde en maske, der kan passe her i julen, eller har du bare juleferieoverskud og tid til lidt kærlig pleje, så tag 10 minutter ud til et hvil og en ansigtsmaske (jeg undskylder den lange svartid til Theresa, der for snart længe siden har spurgt, om jeg ville skrive lidt om masker). Mine yndlingsmasker tæller lige nu: 1. Jurlique Purifying Mask, der renser godt og grundigt (Sæbeværkstedet har også en god lermaske, du kan blande selv og i en lidt billigere prisklasse). 2. Amazing Space Beauty Sleep, der får dig til at se ud som om du har fået de 10 timers søvn, du aldrig når (deres Milk & Honey Mask er også supergod). 3. Suki Exfoliate Foaming Cleanser kan bruges hver dag, men jeg foretrækker et par gange om ugen til at holde huden glat og glødende. Skulle du blive inspireret uden masker indenfor rækkevidde, så har du garanteret en rest havregryn i huset. Blend et par spiseskefulde et øjeblik og bland med en tsk bagepulver (hvis du har, ellers duer den også uden) og lidt vand til en pasta. Kom den i rent, tørt ansigt og lad masken sidde i 10 minutter. Fjern med koldt vand og du er klar til juleaften. Jeg gerne benytte lejligheden til at ønske dig en rigtig glædelig én af slagsen.

Foto: CT
Tags: Add new tag, Amazing Space, Jurlique, maske, Suki, Sæbeværkstedet
Posted in Skønhed | En kommentar
4. december - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg bliver ofte spurgt, hvilke produkter og mærker jeg selv bruger. Jeg har selvfølgelig en række faste favoritter, der altid står på mine hylder – en del af dem finder du listet i min skønhedsbog – men ellers afhænger det lidt af mit humør, min hud og årstiden. Lige nu bruger jeg Cleansing Milk fra svenske Estelle & Thild (ultramild og økologisk), Evening Primrose Facial Oil fra Cowshed (kæmpenatlysolie er en stor trend) , GinZing Eye Cream fra Origins (til de trætte morgener) og Delicate Cream fra Amazing Space (der ganske enkelt er supergod). Til håret har jeg forelsket mig i Kloranes mangoshampoo og conditioner, og til kroppen Urtegaardens økologiske granatæblekropsolie. Og så går jeg ingen steder uden Lancômes Hypnôse Drama Mascara, der også er perfekt til julens mange fester. Jeg kan godt lide vipper med lidt power.

Foto: Lancôme
Tags: Amazing Space, Cowshed, Estelle & Thild, Klorane, Lancome, Origins, Urtegaarden
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
10. november - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Du kan også vælge en gang ansigtszoneterapi. Jeg har mange gange fået zoneterapi, men aldrig i ansigtet, før jeg mødte Helene. Og akkurat som dine fødder indeholder alle zoner til din krop, så gør dit ansigt det også. Udover at få renset kroppen ud har ansigtszoneterapi også den fænomenale bivirkning, at din hud bliver synligt blødere og mere levende at se på, og samtidig mindskes de spændinger og linjer, som jeg skrev om i sidste indlæg. Helene holder til hos Amazing Space i København, hvor du også kan få Helenes berømte hjemmegjorte detoxte med lakridsrod og anis, der bliver hamstret af kunderne, når der er udsigt til, at Helene skal på ferie eller være væk et stykke tid. Jeg er bange for, at jeg nok bliver en af dem.

Foto: CT
Tags: Amazing Space, detox, te, zoneterapi
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
31. oktober - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Efter min massage i går hos Malue fik jeg en smoothie, som jeg fik lov at give opskriften videre på. Den er nemlig helt perfekt til denne tid på året. Opskriften er til en fuld blender, altså cirka 6 store glas. Blend 3-4 æbler og pærer godt sammen med isterninger, lidt frisk ingefær, 2 spiseskefulde matcha-te og så meget friskpresset appelsinjuice, der kan være i blenderglasset. Altsammen økologisk. Tilsæt 5 dråber af Amazing Space’s Oil Infusion for hvert glas og rør rundt. Olien, der er en af mine egne favoritolier til både indvortes og udvortes brug (jeg bruger gerne et par dråber i ansigtet under min creme), giver masser af næring og øger desuden optagelsen af vitaminer fra smoothien. Vil du have lidt at veksle imellem, så tjek også denne juice.

Foto: Amazing Space
Tags: Amazing Space, opskrift, smoothie, økologi
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer
31. oktober - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg har hørt om Malues vidundermassage gennem mange år, men har af en eller anden årsag aldrig fået bestilt en tid. Indtil i går. For da fik jeg kom jeg i hænderne på Malue, og jeg er ganske rigtigt hooked. Det er absolut ikke for tøsedrenge. Det er heller ikke særskilt behageligt, i al fald ikke de første par gange, hvor alle affaldsstofferne skal ud. Alligevel er Malues blanding af fysioterapi, shiatsu, shape, reiki og healing helt fantastisk, hvis du gerne vil have resultater, og spørger du ind, kan du lære en masse om dig selv. Malue holder til hos Amazing Space i København, og hendes kundelister tæller, ikke uden grund, både travle forretningsmænd, studieværter, journalister og alle andre, der gerne vil lære at lytte til, hvad kroppen fortæller os. Nu inkluderer den også mig.

Foto: Amazing Space
Tags: Amazing Space, Malue, massage
Posted in Skønhed | 3 Kommentarer
21. oktober - 2009 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Selv om det først er nu, at de store kosmetikgiganter har stukket snablen i honning, så har det været brugt i århundreder til at forskønne hud og hår. Cleopatra var berømt for sine mælk-og-honningbade, og masser af legendariske skønheder har brugt honning i deres skønhedsritualer. Lige inden jeg tog til London, fik jeg en luksuriøs Milk & Honey ansigtsbehandling hos Amazing Space i København, der fik mig til at føle mig en smule som Cleopatra. Jeg snuppede Milk & Honey crememasken med hjem og har brugt den lige siden. Den er perfekt til kulde og vinter. Du kan også blande en honningmaske selv af 2 spiseskefulde honning og 2 teskefulde mælk (gerne økologisk). Lad den sidde i 10 minutter og rens af med varmt vand. Jeg har også ladet mig fortælle, at man kan komme ¼ kop honning i sit badevand. Det skulle give et silkebad.

Foto: MAC
Tags: Amazing Space, honning, maske
Posted in Skønhed | Åben for kommentarer