Kan man spise sig til bedre hukommelse?

15. oktober 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Det nyhedsbrev om brain food havde noget af en timing. Jeg havde netop talt med en veninde om, at jeg – og rigtig mange andre i min omgangskreds – har tendens til at glemme alt fra navne og begivenheder til helt dagligdagsord, der pludselig forsvinder som dug for solen, og da jeg kom tilbage, lå det i min indboks. Det var fra Karen Newby, BSc Nutritional Medicine, og kvinden bag de fine Alchemy Organics Blends, jeg har på hylderne i pavillonen og online. For ifølge Karen er det helt naturligt at sikre, at vi, også, giver vores hjerner tilstrækkelig med næring, hvis de skal fungere normalt, akkurat som vi gør det med vores hud. I ayurvedisk medicin bliver vores sind og hjerne behandlet akkurat som vores krop, og hvis vores hjerne ikke bliver næret, kommer den, som alt andet, ud af balance. Grundpillerne er din mave (din anden hjerne, kaldes den af nogle), der ifølge Karen – og langt de fleste andre kosteksperter lige nu – skal fodres med masser af planter og fermenterede fødevarer. Dernæst protein som du finder lyst kød, fjerkræ, nødder, frø og avocado, og mineraler som jern (spinat, lyst kød), zink (græskarkerner, rejer) og selen (nødder og de fleste økologiske grøntsager). Du får rigtig mange af disse ting i Karens økologiske Beauty Blends (læs mere om hver af dem her<< ) – selv er jeg fan af Morning Elixir til at give mig en god start på dagen og holde mig kørende frem til frokost, og Sports Elixir, ikke fordi jeg er den store sportsdyrker (det bliver mest til Yin Yoga for min part), men fordi den er eminent til at fylde depoterne op, når du føler dig udmattet og træt. Jeg har anbefalet den til mange til at komme godt over de vira, der kører i øjeblikket. Nå ja, Beauty Elixir giver sig selv. Glød kan man aldrig få for meget af. Og så skulle jeg hilse fra Karen og sige, at ja, sukker skaber nogle forbindelser i hjernen, der kan gøre os unødigt sårbare og urolige, men det ved vi jo, og at masser af omega-olier er guld til hjernen. Hvis du har læst min Yummy Mummy-bog, ved du også, at det er guld, når du er gravid. Det skriver jeg mere om næste gang, du klikker ind.

Husk at vi holder efterårsferie i pavillonen i næste uge. Men vi sender naturligvis online-ordrer afsted til dig.

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 15, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Spis dig smuk!

12. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

Jeg har været til de fineste duftlanceringer i denne uge. Sådan nogle med kæmpe blomsterdekorationer, smukke emballager og interessante historier bag. Den ene var Jo Malone, som en del af jer vil kende for deres parfumer, der kan mikses til ens helt egen duft og for de fine æsker i cremefarvet og sort. Den anden var Aerin Lauders parfumer, der netop har fået premiere herhjemme. Endelig. Jeg mødte Aerin i Los Angeles for fem år siden, hvor hun lod mig få et lille kig på det mærke i eget navn, hun netop skulle til at lancere. Det skal jeg nok skrive meget mere om de kommende dage. Lige her og nu vil jeg dele en opskrift med jer på en Beautifying Smoothie Bowl med masser af bær og tilføjet den økologiske Beauty Elixir – skønhedspulveret, som jeg tidligere har skrevet om her skabt af den engelske nutritionist Karen Newby, hvis blends jeg har sat på hylderne i min lille skønhedspavillon og i skønhedswebshoppen naturligvis også. Den er god til morgenmad eller som et mellemmåltid eller dessert. Blend to spsk Beauty Elixir (vi taler nogle af de allerbedste antioxidanter som gojibær, acai, camu camu, baobab, ærteprotein og hvedegræs, og selvfølgelig stemplet med både Soil Association og Vegan) med 1 1/4 dl mandel- eller hasselnøddemælk, en stor håndfuld frosne kirsebær, en håndfuld frosne hindbær og jordbær, 1 kogt rødbede (jo, den er god nok – det smager godt, det lover jeg) og 1/2 spsk kakaopulver. Top med kakaonibs, bær og kokos efter smag. Voila. Så er der både mæthed og sundhed til både krop og hud.

Du kan læse mere om Beauty Elixir lige her<<

Skærmbillede 2017-03-12 kl. 17.52.50

Tags: , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet marts 12, 2017 i kategorien Ilovebeauty tips. Du kan skrive en kommentar til artiklen.