Kan du se, at det er Kate?

8. december 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 4 kommentarer.

Hvis du følger denne skønhedsblog regelmæssigt (og jeg kan kun igen sige tusind tak til alle jer, der gør!), har du sikkert opdaget min forkærlighed for Vogue Paris. Der er altid inspiration at hente, også selv om du måske ikke mestrer fransk på artikelniveau. Decemberudgivelsen er ingen undtagelse, dedikeret til musik, og med ingen ringere end Kate Moss på forsiden, der imiterer David Bowie i hans kultpersona Ziggy Stardust. Det var i starten af 1970’erne, at Bowie farvede sit hår rødt og iførte sig stramme og yderst iøjnefaldende suits, når han optrådte som sit alter ego, der bidrog til at skabe en helt kult omkring ham. Om det kan skabe en kult igen, må vise sig, men faktum er, at der var masser af Stardust-hår at spotte under de seneste modeuger, med både såkaldt fake undercut (hvor håret er redt tilbage med gelé i stedet for at klippe det helt kort i siderne) og masser af farverige hårindslag hos huse som Narciso Rodriguez, Mulberry, Peter Som, Thakoon og Acne. Det skal jeg nok vende tilbage til. Til gengæld er det helt sikkert, at den fantastiske, glimtende dragt, Kate Moss har på, er kult. Det er Balmain (og meget kostbart), hvis nogen skulle være interesseret. 

Foto: Vogue Paris

Tags: , , , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet december 8, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Waterloo

17. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg lovede at vende tilbage til Agnetha Fältskog, jep, det er hende fra ABBA, og mit store idol, da jeg var lille. Jeg ville være hende, og lavede svirp i mit pandehår, mens jeg sang i sjippetov og hårbørster, for alle, der gad høre på det. Jeg syntes, at hun var fantastisk med sin blå øjenskygge og det lyse hår, og jeg havde en venindebog med ABBA, som mine veninder kunne skrive i. Det er ikke kun mig, der var fascineret af Agnetha. I seneste nummer af engelsk Vogue optræder topmodellen Lara Stone som Agnetha i en 1970’er-modeserie med rullekraver, ponchoer, frynsestøvler og ja, blå øjenskygge. Så er det måske nu, jeg skal leve Agnetha-drømmene ud …

Foto: Vogue UK

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet oktober 17, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En duft af læder

18. september 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.

I fredags var jeg forbi Bottega Venetas butik i København. Luksushuset med de smukke (og meget dyre) lædertasker er nemlig på vej med en parfume, og den stod netop i butikken og flaskede sig. Den er ikke til salg endnu, men du kan få en forsmag på duften – og en plads på ventelisten – hvis du smutter ind forbi. Parfumen er lidt læderagtig med en undertone af 1970’ernes cypres (den trend har jeg allerede skrevet en del om her på skønhedsbloggen. Find det blandt andet her). Tomas Maier, der er husets kreative direktør, har beskrevet inspirationen bag duften som at ‘gå ind i et gammelt hus på landet i Italiens smukke Veneto-region, med grønne bakker, hvor vi er fra. Jeg forestillede mig et værelse med gamle trægulve, biblioteksvægge og læderindbundne bøger. Vinduet er åbent på vid gab, så brisen kan komme ind med duften af nyslået græs, mos, blomster og blande sig med duften i rummet. Det var sådan vi startede." Ansigtet på kampagnen er i øvrigt Nine d’Urso, der er datter af det franske modeikon Inès de la Fressange. 

Foto: Bottega Veneta

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet september 18, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

De glemte, grønne dufte

27. august 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.

Jeg lovede at vende tilbage til 1970’erne og de glemte, grønne dufte. Tænk parfumer som Estée Lauder Aliage, YSL Rive Gauche, Clinique Aromatics Elixir og Chanel No. 19 – der kendetegnede 1970’erne og en epoke, hvor cypres, grønne noter og jordagtige toner af mos og patchouli var de rigeur. Aliage fås ikke længere herhjemme, men både Aromatics Elixir og Chanel No. 19 fejrer den nye trend i nye klæder. Clinique Aromatics Elixir (som skal sprøjtes op i luften, hvorefter du går ind under den og lader duften falde på dig) kommer i en særlig grand cru-version, mens Chanel No. 19 er blevet opdateret med friske noter af Chanels in-house parfumør Jacques Polge, som jeg mødte i Grasse i Sydfrankrig for et par år siden. Læs mere her og her. Vind Margielas grønne kultparfume, som genstartede hele 1970’er-dufttrenden, i indlægget nedenfor. 

Foto: Diverse

Tags: , , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 27, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Vind Margiela-parfumen!

26. august 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 71 kommentarer.

Selv skulle Martin Margiela have beskrevet sin parfume som noget, der minder om en kornmark som høstes lige efter et regnvejr, og den genopliver da også de næsten glemte grønne dufte, der kendetegnede 1970’erne, hvor cypres, grønne noter og jordagtige toner af mos og patchouli var de rigeur (det skal jeg nok vende tilbage til). Den slags dufte ligger ikke Margiela fjernt. Han har altid brugt patchoui-essens i sine butikker og kontorer, som en del af indretningen. Parfumøren Daniela Andrier, der også har kreeret legendariske parfumer som Prada L’Eau Ambrée og YSL Rive Gauche, hævder, at det er Margiela, der har hvisket hende formlen i øret på Untitled, som i år vandt adskillige prominente priser. Blandt andet Fifi Awards Perfume Extraordinaire og Accademia del Profumo Top Woman’s Niche Award. Vil du vinde den eksklusive parfume? Vi har allernådigst fået lov at udlodde tre Untitled-parfumer her på skønhedsbloggen. Alt, du skal gøre, for at blive en af de tre exceptionelt heldige vindere, er at dele et ganske særligt parfumeminde med os i kommentarerne her nedenfor, senest torsdag den 1. september 2011. Et duftminde, der får dig til at tænke på en kæreste, din bedstemor, en særlig situation, din børnehave eller noget helt femte. Der er nemlig ikke noget som dufte, der kan tage os tilbage i tiden. 

Foto: Arkiv

Tags: , , , , ,

Denne artikel blev tilføjet august 26, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

En hemmelig parfume

25. juni 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 14 kommentarer

Egentlig skulle jeg have været til lanceringen i Paris for halvandet år siden, hvor duften blev præsenteret i forbindelse med Maison Martin Margielas modeshow. Men den danske lancering blev udskudt til i år, og præsentationen foregik i stedet hos Normann … Læs resten

Tags: , , , ,

Denne artikel blev tilføjet juni 25, 2011 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Op til et nyt årtusinde

9. maj 2010 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer

1970’ernes kodeord var helse, hippie og henna, og det nye boheme-look blev især drevet frem af smukke kvinder som Jane Birkin, der fik en Hermès-taske opkaldt efter sig, og gjorde naturlig hud og løsthængende hår til det nye musthave-look. 1980’erne … Læs resten

Tags: , , ,

Denne artikel blev tilføjet maj 9, 2010 i kategorien Skønhed. Du kan skrive en kommentar til artiklen.