I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

You made my day (og en lille guide til smoky eyes)

Undskyld, jeg bander. Men hold kæft, det er en fornøjelse at lave konkurrencer for jer. Jeg har læst nu 353 (still counting) kærlige, søde, fine, positive hilsner fra jer til alt lige fra jeres mødre, døtre, kærester, bedstemødre, veninder, til verden og til livet (og der var også et par stykker til mig, tusind tak, og absolut i lige måde) og jeg håber virkelig, at de allesammen læser med og ser, hvor stor pris I sætter på dem. Vi tager ofte for givet, at andre ved, hvordan vi har det med dem, men det er ikke altid tilfældet (og er det tilfældet, så kan det jo sådan set ikke siges for meget), så det er blot at linke til hilsnen. Og har du ikke allerede sendt en kærlig hilsen, så løber konkurrencen frem til onsdag, så der er stadig god tid til at lægge en kommentar. Du risikerer oven i købet at blive den heldige vinder af luksushudpleje for 4.145 kr. – det er lige her. Jeg skylder jer også at offentliggøre navnene på de tre heldige vindere af L’Oréal Paris-looks fra modeugen. Det blev Lykke, Anette N, og Lena H, der har fået direkte besked pr. mail og kan glæde sig til komplette makeuplooks til at lave hhv. Designer’s Remix-looket, Sand-looket og Ganni-looket fra modeugen for nylig. Sand-looket kan du se her nedenfor i illustrator Mette Boesgaards fine smoky eyes-animation. Tryllepennen hedder Smokissime.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar