I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Vind Margiela-parfumen!

Selv skulle Martin Margiela have beskrevet sin parfume som noget, der minder om en kornmark som høstes lige efter et regnvejr, og den genopliver da også de næsten glemte grønne dufte, der kendetegnede 1970’erne, hvor cypres, grønne noter og jordagtige toner af mos og patchouli var de rigeur (det skal jeg nok vende tilbage til). Den slags dufte ligger ikke Margiela fjernt. Han har altid brugt patchoui-essens i sine butikker og kontorer, som en del af indretningen. Parfumøren Daniela Andrier, der også har kreeret legendariske parfumer som Prada L’Eau Ambrée og YSL Rive Gauche, hævder, at det er Margiela, der har hvisket hende formlen i øret på Untitled, som i år vandt adskillige prominente priser. Blandt andet Fifi Awards Perfume Extraordinaire og Accademia del Profumo Top Woman’s Niche Award. Vil du vinde den eksklusive parfume? Vi har allernådigst fået lov at udlodde tre Untitled-parfumer her på skønhedsbloggen. Alt, du skal gøre, for at blive en af de tre exceptionelt heldige vindere, er at dele et ganske særligt parfumeminde med os i kommentarerne her nedenfor, senest torsdag den 1. september 2011. Et duftminde, der får dig til at tænke på en kæreste, din bedstemor, en særlig situation, din børnehave eller noget helt femte. Der er nemlig ikke noget som dufte, der kan tage os tilbage i tiden.

Foto: Arkiv

71 Kommentarer

  • Svar
    Conni Nørskov
    26. august 2011 kl. 09:29

    Jamen jeg iler afsted med en kommentar. Allerførst – beskrivelsen “en kornmark som høstes lige efter et regnvejr” kan vel næsten kalde minder frem hos enhver? Jeg synes i hvert fald det lyder som en duft, jeg kunne blive helt øm i maven af nostalgi over. Min egen absolutte og for evigt yndlingsduft er Blue Grass fra EA. Ja, jeg ved godt, at det måske er lidt en bedstemor-duft, og det er da også lige nøjagtig dét, den minder mig om; min farmors kølige badeværelse og duften af håndsæben derude. Jeg bliver simpelthen rykket 40 år tilbage i tiden, på den fede måde. Første gang jeg prøvede duften, var min tanke “Ej, sådan kan en duft da ikke lugte?!” men noget fængede, skulle liiige prøve den igen og bang – jeg var solgt for good. Og det allerbedste er, at min mand er helt vild med den, når jeg har den på, så – win-win!;-)

  • Svar
    Noah
    26. august 2011 kl. 09:53

    Mit duftminde er helt klart Chanel No5. Den brugte min mormor altid. Lige fra jeg var helt lille, har jeg elsket at komme hjem til min mormor. Helt huset, lå svøbet ind i den fortryllet duft. Ja, selv gulvtæpperne duftede af No5. Det er en meget speciel duft og ikke alle kan bruge den. Som med alle Chanel’s dufte, skal man kun bruge meget lidt, da selv i eau de toilette, er de en del kraftige.
    Når jeg tager en tur i Magasin eller et andet sted, hvor de handler Chanel, er det første jeg gør, at tage en flakon af Chanel No5 og det bringer en masse minder tilbage fra barndommen: skiture, en tur op skøjtebanen, en tur i karet med flotte heste foran, knitrende ild i pejsen, iskold snetæt luft, biblioteker med masser af tunge gamle bøger, et knus fra min elskede mormor.
    Hun døde for ganske nylig i en alder af 78. Da jeg kom hjem til hendes kæmpe hus og gik rundt og indsnusede det hele, var det igen, den skønne duft af No5 der kærtegnede mig. Det eneste jeg tog fra hendes hjem, var en flakon af denne helt specielle duft, som jeg nu gemmer i mit klædeskab. Og når jeg savner min mormor allermest, tager jeg flakonen frem og dufter til alle de dejlige minder og ved at min mormor kigger ned til mig og smiler.

  • Svar
    Betina Jensen
    26. august 2011 kl. 10:18

    Et minde der står meget tidligt i min hukommelse var min mors flaske med

  • Svar
    Betina Jensen
    26. august 2011 kl. 10:20

    Hov prøver lige igen!
    Min mors parfumeflaske med Youth Dew fra Estee Lauder. Hun har altid brugt den, og jeg husker som lille at jeg altid sad og beundrede den, men jeg fik aldrig lov at prøve den. Til den dag i dag bruger hun den stadig (jeg er 32 år), og duften er simpelthen blevet synonym med hende, og på en eller anden måde er det derfor den vigtigste duft for mig i hele mit liv.

  • Svar
    Anne-Cathrine
    26. august 2011 kl. 10:40

    Når jeg dufter til Anais Anais tænker jeg altid på min mor. Det var den første parfume jeg selv brugte og lånte den selvfølgelig fra hende. Den duft får mig 20-25 år tilbage i tiden.

  • Svar
    Birgit
    26. august 2011 kl. 10:46

    På mit første besøg i New York købte jeg Vera Wang Princess parfumen, og den vil altid minde mig om Ny og besøg hos min datter som da boede der.

  • Svar
    Sofie
    26. august 2011 kl. 12:16

    Jeg var engang på besøg hos min fars kusine og legede derfor med min grankusine hele dagen. Jeg havde medbragt mine små plastic-hunde, som vi legede med overalt i huset. Da turen så kom til badeværelset fik vi den “geniale” idé at give hundene et bad i håndvasken men da vi ikke kunne finde noget sæbe hældte vi en hel 50 ml. flaske af min fars kusines “Chanel no. 5” ned i badevandet. Vi lugtede tungt og damet i flere dage efter og min fars kusines udtryk sagde mere end 1000 ord da hun opdagede os.
    Jeg brød mig ikke om duften dengang – og det gør jeg i øvrigt stadig ikke – men jeg kan ikke kigge på den smukke indpakning uden at tænke på dengang:)

  • Svar
    Lise
    26. august 2011 kl. 12:18

    Duften af Anais Anais minder mig altid om min fantastiske farmor. Bare et strej af denne parfume og jeg hopper mere end 20 år tilbage i tiden til hendes soveværelse og det lille sminkebord, hvor jeg altid lige skulle dufte til hendes parfume og prøve lidt af hendes pudder. Parfume er bestemt en vidunderlig ting!

  • Svar
    Mette
    26. august 2011 kl. 12:28

    Engang for tre/fire år siden var jeg med i et teaterstykke og der havde jeg en læbepomade der duftede af honning som jeg havde på hver dag. Det var på samme tid jeg dengang mødte min daværende kæreste. Så da vi var færdig med at spille stykket var min læbepomade også ved at være brugt op. Jeg gemte den som et minde og nogen gange tager jeg den frem og dufter til den og tænker tilbage på tiden og får altid et lille smil på læben 🙂 Jeg har den stadig i dag læbepomaden og jeg har lovet mig selv aldrig at købe den igen for ikke at ødelægge mindet 🙂

  • Svar
    Maria S
    26. august 2011 kl. 12:31

    Jeg er lige vendt hjem efter at have boet et par år i udlandet, og alle de dufte, som dansk sommer byder på er altså noget, der går lige ned i min indre barnesjæl. Hver gang jeg går en tur, bliver jeg nødt til flere gange at stoppe op og bare dufte. Om det drejer sig om nyslået græs, et blomsterbed eller min favorit: Duften af solvarmet muld lige når det begynder at støvregne.
    Det er ikke så meget et bestemt minde, det fremkalder, men mere en følelse af både tryghed og frihed funderet i det hav af dejlige somre, der går forud.
    Det er ikke et decideret parfumeminde, men eftersom de fleste parfumer henter en god del dufte og inspiration netop i naturen, så tæller det vel lidt :o)

  • Svar
    Anna (DK)
    26. august 2011 kl. 12:47

    Ih, har virkelig glædet mig til den her konkurrence:D
    Min bedstefar brugte altid Old Spice. Det er en parfume der ikke er så populær længere, og som derfor var lidt svær at finde for min mor, når han løb tør.
    Der er mange der synes det er en gammel lidt kikset parfume, så blev rigtig glad da jeg så at der var flere kvinder fra IntoTheGloss der holder af den – for det gør jeg også, nok mest fordi den minder mig om min bedstefar.

  • Svar
    Gitte
    26. august 2011 kl. 14:05

    Det kulle lige være Chopards Casmir som der altid duftede af ved min første kosmetolog

  • Svar
    Asha
    26. august 2011 kl. 15:32

    Det er en klassiker, da manges første parfumeminde relaterer sig til sin mors parfume. Klassisk eller ej, det er dejligt at have dufte, der straks tager mig tilbage til barndommen og min mor. Min mor var meget glad for Chloé – ikke nogen af de nye og smarte parfumer, men en ældre udgave.
    Når jeg er hjemme, går jeg altid på jagt i min mors parfumeskab, som altid har været større end mit. Og der står den. Chloéen. Jeg skal ikke dufte i lang tid, før min barndoms minder står klare og tydelige (og smukke og romantiske!…

  • Svar
    BETINA Z
    26. august 2011 kl. 19:18

    Min allerførste kæreste fra teenageårene var også min første rigtige forelskelse..Han var 19 år og jeg kun 15..Uha uha..Han kørte endvidere på motorcykel og var så SEJ!!!;=D

    Han brugte Lagerfeld Classic, som jeg dengang syntes duftede helt fantastisk!!
    Så når jeg er i Matas eller en anden parfume-butik den dag i dag, så kan jeg ind i mellem godt snige mig til lige at støve den gamle klassiker frem og dufte til den for at mindes Tim, min aller første store kærlighed!! Suk!!!;=)

    betinaz@gmail.com

  • Svar
    Julie Sophie von Linstow
    26. august 2011 kl. 19:24

    Cheap&Chic Moschino, brugte min mor da jeg var mindre, og fik den selv i gave en dag – duften og flasken var fantastisk!

  • Svar
    Sissel
    26. august 2011 kl. 19:37

    Dén parfume, som var brugt på Madonnas “Like a Prayer” LP (!) fra 1989 🙂

    Jeg var 12 år gammel, da jeg købte pladen – og meget fascineret af den duft, man havde parfumeret den med. Den blev ved med at dufte lææænge, og det er endnu ikke lykkedes mig at finde ud af, hvilken parfume, det var.

    Ind i mellem strejfer en lignende duft mig på f.eks. Strøget, men det er aldrig den rigtige. Utroligt, at en duft kan give minder om teenagetiden 20 år efter 🙂

  • Svar
    Mette
    26. august 2011 kl. 19:46

    Duften af min første kæreste, den dag han pludselig lænede sig ind over mig, strøg mit hår væk fra mit ansigt og kyssede mig blødt, varmt og længe. Det var i 1989. Jeg var 15, han var 17 og bare duften af ham gjorde mig ør. Vi sad på min venindes værelse, hun var lige gået ud for at lave the, da det skete, og da hun kom tilbage var alting forandret; jeg følte mig pludselig ikke længere som en pige der var vild med en dreng, jeg følte mig som en kvinde der var forelsket i en mand. Han duftede af træ, læder og …mælk! Det lyder måske ikke umiddelbart ophidsende, men åh jo, det er til dato den mest fantastiske duft jeg nogensinde har duftet på en mand. Så vidt jeg ved brugte han ikke parfume, og det gør egentlig kun duftmindet endnu mere magisk. Når jeg engang imellem mærker et tilfældigt strejf af en duft der minder om ham, så ser jeg mig selv som 15-årig, hovedkulds forelsket og sulten på livet og kærligheden. Det er meget godt at blive mindet om engang imellem.

  • Svar
    Conni Schmidt
    26. august 2011 kl. 19:49

    Mit duftminde er faktisk ikke så positivt 😉
    Jeg røg med på bølgen af dem, der i de glade 90’ere købte Sunflower-duften, som jo bare var så HIP!
    Men hver gang jeg brugte den, fik jeg simpelthen hovedpine, fordi duften var alt for tung til mig.
    Til sidst måtte jeg give op og gå tilbage til min gamle, knap så hippe, duft. Suk! Jeg ville jo ellers så gerne være med på Sunflower-bølgen!

  • Svar
    Katrine
    26. august 2011 kl. 19:53

    Min mor har siden jeg var helt lille brugt CK One. Nu om dage kan jeg godt lide duften, men på fugtige dage får jeg det helt automatisk skrækkeligt hvis jeg dufter den. Min mor gik dengang ikke med parfume til daglig, men på festlige dage, der når de var for hele familien ofte startede med en lang køretur, ville hun tage parfume på lige inden vi skulle ud af døren. Det betød fire nyvaskede og fugtige mennesker i en lille Citroën, plus duften af parfume der endnu ikke var sunket ind – øjeblikkelig køresyge. Så, hvis der er torden i luften og jeg dufter CK One får jeg det helt elendigt, men får også lidt sommerfugle i maven – for det er både barndomskøresyge, sommer, fest, spænding og min mor.

  • Svar
    Gitte L
    26. august 2011 kl. 19:59

    Jeg kan bidrage med Chanel no 19, som jeg faktisk stadig har stående på hylden. Den er enestående og har fulgt mig i mange år.
    Lige nu har jeg investeret i “love in black” som jeg glæder mig til at bruge.

  • Svar
    Mie
    26. august 2011 kl. 20:11

    Jeg ved faktisk ikke præcis hvad min mormor dufter af – men glemmer aldrig den dag jeg med en veninde var en tur ude og shoppe, og pludselig gik helt i stå. I butikken duftede der af min mormor, jeg kunne slet ikke koncentrer mig om at sludre videre 🙂 Var pludselig helt tabt i minder.

    Tanken om en parfume der dufter af nyhøstet kornmark er helt fantastisk for mig. Er født på landet, og er nu – meget mod min vilje flyttet ind i en by, her i høstperioden trækker duften og lyden af mejetærskerne virkeligt efter mig, så tænk hvor fantastisk det må være, at have den duft stående til en dag jeg trænger 🙂

  • Svar
    Jane Jacobsen
    26. august 2011 kl. 20:28

    White linen fra Estee Lauder.Fantastisk duft af renhed, friskhed og alligevel forførende.

    Skønne minder fra min mormors hjem med det store skab med nystrøgne hørviskestykker, hæklet mellemværk, smukke kurve, klædeskabet med masser af fint tøj, min mormors stråhatte -og så er duften samtidig cool, klassisk og hip.

  • Svar
    Rikke
    26. august 2011 kl. 20:28

    Første gang jeg duftede til Victor & Rolf Flowerbomb inde i Magasin, blev jeg bare forelsket. Den var tung og sexet, og jeg vidste med det samme at jeg havde fundet parfumen over dem alle. Jeg måtte desværre gå tomhændet hjem, da jeg kun var 13 år og overhovedet ikke havde råd til en parfume som var så dyr! Jeg kunne genkende duften, hver gang nogen havde den på, og jeg tillod mig at snige mig ind og få en lille dufteprøve når jeg kom forbi en Matas eller Magasin. Mindet om den juleaften, hvor den lå til mig under juletræet, fint pakket ind, fra mine forældre. Nu bruger jeg den kun til specielle lejligheder, men jeg bliver altid ført ind i en hel anden verden når jeg har den på! 🙂

  • Svar
    Kirsten Nielsen
    26. august 2011 kl. 20:48

    Wauhhhh hvem vil ikke gerne vinde.

    Jeg husker en oplevelse i en butik hvor en mandlig ekspedient blev ved med at kredse omkring mig så meget at det begyndte at virke unaturligt. Han sagde nejjjjj altså jeg bliver draget af din duft hvilken duft har du på???????

  • Svar
    Elisabeth
    26. august 2011 kl. 21:48

    Jeg mistede desværre min elskede farmor for to år siden.
    Når man kom ind i hendes lejlighed blev man altid overfaldt af en lidt (kvalmende) duft af Ellnet hårspray. Jeg kan huske at jeg dengang slet ikke kunne fordrage duften… Men i dag når min mor sprøjter hele gangen til af Ellnet når hun ordner hår, så kommer jeg til at tænke på min dejlige farmor, og jeg har lært at elske Ellnet duften.

  • Svar
    Malene Herbert
    26. august 2011 kl. 21:59

    Jeg har en veninde, Jeanette, der bruger Guerlains l’Instant. Den ER bare hende, den duft og den dufter helt særligt på hende. En dag, jeg havde prøvet den og kom hjem, udbrød den ene af mine unger med det samme: “Du lugter af Sinette!” Og det gjorde jeg. For også jeg tænker på hende, hver gang jeg dufter den. Hun har troligt brugt den i årevis og jeg søger stadig selv efter DUFTEN, som bare er mig.

  • Svar
    Susanne
    26. august 2011 kl. 22:32

    Kan ikke lade være med at tænke på hvordan duft-trends også skifter; min mormor havde 4711 stående (har for nyligt set den i hip butik i London) og min mor duftede af Madame Rochas; kan stadig huske den riflede flacon og duften som ikke kan købes mere.

  • Svar
    F. Madsen
    26. august 2011 kl. 23:33

    Jeg arbejdede engang i en børnehave. En dag jeg var efter en lille ballademager på 3 år, smed han sig ned i en sofa og råbte “Du lugter fælt”. Så blev jeg helt hylet ud af den og han slap fri for denne omgang.

  • Svar
    Helle G.
    26. august 2011 kl. 23:49

    Duften af Origins Ginger fører mig lige tilbage til de første måneder af min første graviditet, hvor det var den eneste duft, jeg kunne holde ud … sikkert i stålfast overbevisning om, at kvalme skulle bekæmpes med ingefær både ind- og udvortes :o)

  • Svar
    Louise Jensen
    27. august 2011 kl. 00:56

    På min forrige arbejdsplads havde jeg tit mere travlt end sjovt var, og en af de mindre sjove dage, bankede en af de søde receptionister på døren til kontoret. – Hun ville høre hvad min parfume hed, da hende og hendes kollegaer var så vild med den duft jeg efterlod, når jeg hentede dagens post, at de ville vide mærket. – Min dag var reddet, – og mærket var Molecules 01:-)

  • Svar
    Anne H
    27. august 2011 kl. 11:02

    🙂 En af mine aller første duft erindringer var min mors “Jontue” body lotion fra Revlon som jeg “stjal” lidt af når jeg skulle være fin …samt “Rive Gauche” fra Yves Saint Laurent som jeg fik i gave som 15-årig og som mindede om duften af ren fin sæbe!

    Ingen af dem vil passe til mig i dag! Er blevet mere til tunge krydrede lidt farmor-agtige dufte.

  • Svar
    Rikke Smut
    27. august 2011 kl. 11:14

    Duften af helt friskkværnede kaffebønner sender mig altid tilbage til min mormors køkken hvor hun boede laaaaangt ude på landet.
    Hun sad og drejede utroligt langsomt på sin kaffemølle og sagde aldrig ret meget, men det var så trygt og hyggeligt alligevel.
    Det er fantastisk at en duft som dén stadig kan tage mig tilbage til den tid og de følelser på et øjeblik.

  • Svar
    Bettina Nielsen
    27. august 2011 kl. 14:13

    Et parfume-minde der altid kan få et smil på læben er Laura Biagiotti´s Roma. Jeg købte den i en KÆMPE størrelse i 2.g på vores studietur til.. ja gæt en gang..ROM :).
    Det er 20 år siden men stadig den dag idag husker jeg hændelser, musik, mad mm lige så snart jeg dufter ROMA-duften. Fantastisk hvad dufte kan gøre ved ens humør 🙂

  • Svar
    Anne
    27. august 2011 kl. 14:44

    Hvis jeg dufter til nogle i dag der har CK one på, minder det mig om får 15 år siden da jeg mødte min mand. Når han overnattede hos mig i starten, brugte han min. Og dengang var jeg VILDT begejstret over vi brugte samme parfume.

  • Svar
    Helena
    27. august 2011 kl. 15:15

    Da jeg som barn boede i et hus med indrettet kælder. Kælderen blev brugt til at vaske vasketøj, og når tøjet så skulle tøres var der den skønneste duft af tørret vasketøj i hele kælderen. Nu bruger jeg CLEAN parfumerne, som altid gør mig en smule nostalgisk.

  • Svar
    jenny clausen
    27. august 2011 kl. 20:22

    da jeg mødte min mand havde han chanel allure herreduft på og nu kan jeg fornemme hver gang jeg går forbi en mand der har den på…forbinder den duft med loooovee:-)

  • Svar
    Sidsel
    27. august 2011 kl. 20:35

    Mit minde om parfume er YSL. Min gamle mor på 93 bruger denne parfume og har gjort det i rigtig mange år. Den minde mig om hende, når jeg snuser til hendes tørklæder og andet. Et minde der går mange år tilbage.

  • Svar
    Ina
    27. august 2011 kl. 22:30

    Da jeg startede i politiet og deltog i min første uniformerede razzia for spritbillister og kontrol af køretøjer m.m., blev jeg udsat for en temmelig overraskende diskriminerede opførsel fra mandlig billist.
    Jeg bad ham stige ud og vise mig sit køretøj for kontrol af bremser m.m. Tænk sig…han nægtede, da jeg “duftede af parfume” – og krævede at få en af mine mandlige politikolleger til at kontrollere i stedet. For han ville ikke have hele sin kabine til at lugte langt væk !!!
    Der var den gang kun ganske få kvindelige politifolk, og jeg så i hans øjne, at det bare drejede sig om at prøve at få kontrol, eller få mig til at miste samme.
    Jo, jeg bar Clinique´s Aromatic, som var og er ganske fantastisk. Køber den stadig til specielle lejligheder.
    Og nej, jeg tilkaldte ikke en mandlig kollega for kontrol, men gjorde ham ganske enkelt bekendt med, at hans bil, i stedet blot ville indkaldes til syn, når han nægtede politiet kontrol og bilen…. Og herefter, så bed han i det sure æble, og tillod – når det kunne komme til at gå ud over pengepungen, mig at sætte mig ind i hans bil for kontrol.
    Bilen viste sig i øvrigt at være i orden. Hvem ved måske bange for for jaloux hustru – og hvem ved måske berettiget?

  • Svar
    Camilla
    28. august 2011 kl. 00:30

    Min mor har altid haft en lugtesans ud over det sædvanlige. Før alle andre i familien, kunne hun dufte, når min far lavede morgenmad, eller når jeg gik på rov i hendes parfumer. Ikke fordi, jeg tog meget på. Men hun kunne altid dufte det… Og hvilken en, det var!

    Min mor er passioneret “parfumist”, og jeg har arvet det fra hende. Jeg kan sagtens gå ud ad døren og på studiet uden make-up på. Men jeg skal helst dufte godt!

    Mit særlige parfumeminde hænger også sammen med min mor. Om sommeren dufter hun nemlig kun af en ting: Eau Svelte fra Dior. En fantastisk let sommerduft, som man kan bruge i solen uden at få pigmentpletter. Så når vi lå på stranden, og jeg gik og lagde sten på min mors varme hud, var der altid en sval duft af Eau Svelte. Uhm. Den har jeg selvfølgelig også nu.

  • Svar
    Katja
    28. august 2011 kl. 01:07

    Jeg hygger mig stadig over vores tur til Amerika med mine forældre sidste år. Vi andre øvrige familiemedlemmer var lette at begejstre, hvor vi kom frem i butikker og supermarkeder. Min kære far var mere rolig og alt hvad han havde med hjem fra rejsen var den gode gamle røde Old Spice. Så selv for en mand, der påstår han aldrig bruger noget, er der alligevel en duft, der hænger ved…..

  • Svar
    Judi Skjødt
    28. august 2011 kl. 11:18

    Jeg har den stadig, den flaske Alliage fra Estee Lauder på 220 ml, som jeg fik af min svigermor i 1975. Jeg sparede så meget på disse vidunderlige duftdråber, at den ikke mere kan bruges, og jeg har kun brugt ½ cm af den. Tja, den der gemmer til natten …. Men den står stadig i mit skab.

  • Svar
    Sanne
    28. august 2011 kl. 16:24

    Mit duftminde er Lou Lou som var meget populær i 80’erne. Reklamen var rigtig flot og det hele gjorde et stort indtryk på mig. Den var dog så kraftig at der ikke rigtig var nogen der gik med den. Det er sådan en jeg godt kunne finde på at gå med i dag.

  • Svar
    Christa
    28. august 2011 kl. 17:30

    Emporio Armani by Giorgio Armani. Denne karakteristiske guld flakon var min første og minder mig om stunder i omklædningsrummet i folkeskolen 🙂

  • Svar
    Pernille Larsen
    28. august 2011 kl. 17:39

    Når jeg hører om parfume, så tænker jeg altid på min farmor. Hun har en kæmpestor samling, og nogle af dem har hun arvet fra min oldemor, så de er efterhånden lidt sprittede 😉 Specielt Elisabeths Ardens “Red Door” forbinder jeg med hende.

  • Svar
    Henriette
    28. august 2011 kl. 19:13

    Hvis jeg møder en person der har anaïs anaïs fra Cacharel på, tænker jeg med det samme på min dejlige mor, der både har parfume, deo og bodylotion. Har altid synes den passer bedst til den middelalderlige kvinde, men at den dufter fantastisk! Utroligt hvordan en enkelt duft kan give én et tons minder i hovedet 🙂

  • Svar
    Karen B.
    28. august 2011 kl. 20:23

    Dufte har stærke relationer til minder, oplevelser og følelser. Duften af nyslået græs bringer mig altid tilbage til en helt bestemt sommeraften i min barndom, og jeg kan ikke dufte til Giorgio Beverly Hills uden at tænke på mine gymnasieår med sjovt hår og uheldig tøjstil. Giorgio Beverly Hills er i øvrigt en lidt glemt duft fra 80’erne, men den dufter stadig skønt!

    Parfume får kvinder til at føle sig lækre, sexede og smukke. Og sammen med champagne kommer en eksklusiv parfume altid til sin ret. Madame Lilly Bollinger har efterladt sig flere bemærkelsesværdige citater – og et af dem kan nemt omskrives til det forhold, jeg de sidste 20 år har haft til parfume:
    “I use perfume when I’m happy and when I’m sad. Sometimes I wear it when I’m alone. When I have company I consider it obligatory. I use it when I’m working out and wear it to bed at night. Otherwise I never touch it – unless I feel like it.”

  • Svar
    Rebekka
    28. august 2011 kl. 20:45

    Et af mine parfumeminder skal findes nogle år tilbage. Parfumen er Chanel Chance og det er juleaften. Min mor bar denne parfume, og samtidig strålede hun bare i lysenes skær. Et fint minde – for mit vedkommende er det ikke Chanel Chance, men blot “juleparfumen”.

  • Svar
    Henriette
    28. august 2011 kl. 21:19

    White Linen fra Estee Lauder bringer minder frem fra de den allerførste pubertet. Min veninde Sanne fik Parfumen i fødselsdagsgave, og det var stort. Duft var et helt ubetrådt område for os, og vi sad i flere timer på Sannes værelse og duftede og beundrede. Den dag i dag er jeg i løbet af et split sekund tilbage på Sannes værelse, når jeg ser flaconen, eller en lille brise med duften fra en forbipasserende rammer mig.

  • Svar
    Jane Oksen
    29. august 2011 kl. 00:03

    Den blå Hypnose fra Lancome, den er dejlig, også i lotion og shower. Og så bruger min kæreste Lancome Hypnose til mænd, så vi matcher fint.

  • Svar
    susannemadsen
    29. august 2011 kl. 08:41

    Kan stadig huske mit første “rigtige” parfume-minde…..i omklædningsrummet på skolen,hvor en af pigerne sprøjtede sig med ….”Impulse”.. ( den som var sort og metallic-farvet)…wauw….hvor den duftede godt…dengang…og jeg var helt vildt misundelig, for jeg havde ikke lov til at bruge nogle dufte….da var jeg 12-13 år gammel!!!!!!…så der er så sandelig sket en del siden dengang

  • Svar
    Lene
    29. august 2011 kl. 10:37

    min første fornemmelse for parfume var når vi gik ned til stranden – duften af sand, hav, græs og hypenroserne! Plukkede forgæves en masse roser og forsøgte at presse duften ud af dem! Hvem der bare var 5 år igen!

  • Svar
    Anne-Louise
    29. august 2011 kl. 10:56

    Efter mine graviditeter, hvor alle dufte blev forstærket med x 100, opgav jeg almindelig parfume og brugte istedet en spray med vanilje essens fra The Body Shop. Det holdt jeg dog op med igen, da en mor i børnehaven stak næsen i sky og spurgte, hvem der lige havde taget vaniljekranse ud af ovnen!

  • Svar
    winnie olesen
    29. august 2011 kl. 12:31

    hej jeg er meget til friske parfumer så den lyder rigtig skøn, og minder om en frisk forårsdag med vind i håret.

  • Svar
    Pia Petersen
    29. august 2011 kl. 14:52

    Under en indkøbstur i den lokale Netto-butik fik en duft mig til at “spidse” næsen en ekstra gang! Duften fik mig til at tænke på 80’ernes ture på sodavandsdiscotek, iført gulerodsbukser, UCLA-sweatshirt og brune cowboystøvler og HAM, der dengang var min drømmefyr :-)Lydkulissen var Donna Summer, Nightfever og Born to be alive. Jeg kunne ikke lade være med at følge duften og dér på hylden med rodevarer stod den – den lille, undseelige brune flaske med Musk Oil. En klistret, stærkt duftende olie, som i rette mængder sagdes at kunne forføre hvad som helst! En anden kunde end mig havde haft skruet låget af flasken og havde efterladt en smule af olien løbende ned af flasken og dermed sendt duftsignaler afsted til min “dagdrøm”. Nå, men tilbage til virkeligheden og om på den anden side af stativet for at finde vaskepulver. Mens jeg stod der, kom der en anden kunde gående og sørme nok, om ikke hun også blev “fanget” af den næsten hypnotiske duft. Sjovt at se, hvordan sådan en duft kan få minderne til at myldre frem 🙂

  • Svar
    marie
    29. august 2011 kl. 22:09

    Det er ikke duften af en parfume men cremer, cremer som dr. hauschkas rosencreme og weledas morgenfruecreme,det er rare og trygge dufte der får mig til at tænke på min far og søskende jeg ikke ser så tit. Måske er der ikke den vildeste historie bag, men de dufter altid ens, er der altid.. ligesom dem de minder mig om 🙂
    (desuden er det to fantastiske cremer, man altid kan bruge!)

  • Svar
    Lulu
    30. august 2011 kl. 13:05

    Da jeg var ung og købte min første parfume var det Musk nr 5, som jeg tror den hed. Den minder mig om unge, sorgfrie dage. Jeg synes faktisk stadig at den dufter godt;-) .
    Ligenu sidder jeg hjemme med en brækket arm og en depression og har været sygemeldt i 5 mdr og har ondt af mig selv, alligevel synes jeg det hjælper at tage chanel nr 5 på – den nyeste altså. Håber at jeg vinder…. Kh Lulu

  • Svar
    Tine
    30. august 2011 kl. 14:38

    Duften Cool Water fra Davidorrf bringer altid skønne minder fra min teenagetid, som stod på masser af sjov og ballade med super gode venner. I dag bruger jeg den ikke, da den slet ikke ‘er mig’ længere – men når jeg støder på den i en forretning skal jeg altid liiiige dufte til den, så jeg kan få et smil på læben over mindet om en helt fantastisk tid.

    /Tine
    http://madmusikmode.blogspot.com/

  • Svar
    Caroline
    30. august 2011 kl. 21:07

    Når jeg tænker på parfumer, tænker jeg altid på min farmor. Hun har i hele min levetid (20 år) haft et antikt glasskab fyldt med alle de flakoner, som hun har brugt op gennem tiden. Der står mange fra Chanel, men bedst husker jeg de karakteristiske kvinde- og mandeformede dufte fra Jean Paul Gaultier. Jeg plejede at lege med dem, da jeg var barn. De dufter stadig, selvom de er så godt som tomme. Min søster og mine kusiner er også vilde med ‘parfumeskabet’.

  • Svar
    Lotte
    30. august 2011 kl. 22:28

    Jeg har mange parfume-minder, men det første må være knyttet til “White Linen”, som jeg tydeligt husker, at min storesøster brugte. Jeg syntes, den duftede så fantastisk dengang! Og min glæde var derfor stor, da hun på et tidspunkt forærede mig den 🙂 Det er mange år siden, jeg sidst er stødt på duften, men jeg er overbevist om, at jeg til enhver tid vil kunne genkende den 🙂

  • Svar
    Marie
    30. august 2011 kl. 22:36

    Et af mine mest markante duftminder er fra da jeg var teenager og begyndte at gå til fester. Vi var en gruppe af piger der ofte var sammen i weekenderne og som holdt forfester sammen. I den gruppe var der nogle dufte som vi alle brugte: Le Jardin, Vanderbilt, Loulou og ikke mindst Red Door – og der blev brugt rigeligt! Det er ikke så ofte jeg støder på duftene mere, men når jeg gør tænker jeg straks på teenagetiden, folkeskoleveninder, fester, forelskelser m.m.:-)

  • Svar
    Helene
    1. september 2011 kl. 01:05

    Den bedste duft

    Duften af nytørret sengetøj som bliver strøget er et af de bedste duftminder, jeg har. Time efter time er blevet tilbragt på bordet i vaskekælderen, mens min mor strøg. Jeg stryger naturligvis selv mit sengetøj i dag og mine sønner har åbenbart også et specielt forhold til den duft, for nu er det deres tur til at sidde på bordet og hyggesnakke, mens jeg stryger.

  • Svar
    Jytte
    1. september 2011 kl. 10:48

    Min dufthistorie knytter sig til White Linnen, en Estee Lauder duft fra 80’erne. Jeg passende børn hos en kvinde jeg synes var noget af det mest checkede. Hun brugte den duft og jeg turde ikke engang prøve den, for jeg ville ikke afsløres som copycat. Noget senere fik jeg en ven til at tage den med hjem fra den toldfri. Han købte i sit hjertes godhed, den store flaske, som kostede 1 uges madbudget. Men ak, på mig lugtede den bare af sæbe. Rart at dufte rent og pænt, men jeg havde jo håbet at være checket. Siden har jeg kun købt dufte jeg har prøvet først og gået med i et par timer.

  • Svar
    … og finale på Kgs. Nytorv « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    1. september 2011 kl. 15:06

    […] Det var nu rigtig hyggeligt at være tilbage i Magasin Lyngby i går aftes. De, der har læst min skønhedsbog, ved, at det var dér hele kimen til min skønhedskarriere blev lagt. Det meste af min studietid snakkede jeg mig nemlig til prøver på skønhedsprodukter, og der var ikke de undskyldninger, jeg ikke kunne komme op med for at få fingre i de uimodståelige cremer og lotions, som jeg jo absolut ikke kunne leve foruden (nogle af parfumedamerne kan stadig huske dét). Selvfølgelig skal man ikke leve af produktprøver (og det bør behørigt nævnes, at når jeg overhovedet havde penge til det, så blev de brugt på de nyeste og dyreste cremer, også dem, jeg overhovedet ikke var gammel nok til at bruge), men det er absolut ok at bede om en prøve på et produkt, som du er usikker på, inden du investerer i det. Så kan du se, om det passer til dig, og det er både godt for din hud (og din pengepung) og for skønhedsmærkerne, der sikrer, at du ikke får en dårlig oplevelse med produkter, som du ikke kan bruge. Vil du have personlig råd og vejledning til din hud? Så kig ind forbi Magasin Kgs. Nytorv i aften klokken 19.30-22.00, hvor jeg igen står klar sammen med makeupartist Mina Ingerslev.  Vi glæder os til at se dig! PS: Det er sidste chance i dag for at være med i konkurrencen om kultparfumen fra Margiela. Læs mere her.  […]

  • Svar
    Marlene Skytte Riis
    1. september 2011 kl. 15:30

    Da jeg var gravid med min første, var jeg meget sensitiv overfor dufte, hvilket jo egentlig er helt normalt. Men jeg var SÅ vild med ‘CK one’ på det tidspunkt, og selv om jeg bare tog ganske lidt på mit tøj, og ikke engang direkte på min hud, fik jeg så meget kvalme, at jeg enkelte gange måtte kaste op. Jeg gemte den væk til jeg havde født, og glædede mig til jeg igen kunne bruge ‘CK one’…..men til min store skuffelse fik jeg stadig kvalme af den duft, og får det stadig den dag i dag. Så det kan man da sige er noget der har hængt ved. Den duft glemmer jeg aldrig.

  • Svar
    Amalie E
    1. september 2011 kl. 16:07

    Jean Paul Gaultiers Classique eau de parfum, som min faster altid duftede ekstremt meget af – især i højtiderne! Hun havde nærmest et lager “hvis nu de kunne finde på, at tage den af sortimentet!”. Husker de nøgne kvindetorsoer stå på rad og række i stuens porcelænsskab med vinduer. Ikke på badeværelset. “De er jo så smukke, hvorfor ikke have dem stående ved siden af isbjørnen fra Royal Copenhagen?” .
    Så når jeg idag dufter til den tænker jeg på juletræer, vinterstemning og hjemlig hygge med familen 🙂

  • Svar
    Bolette
    1. september 2011 kl. 19:34

    Lugten af Chanel No5, min mormor har brugt den siden hun var helt ung, og bruger den stadig. Der er intet, som at træde ind af døren til den dejlige, trygge duft af Chanel No5.

  • Svar
    Johanne
    1. september 2011 kl. 20:13

    en af de første dufte, som jeg kan huske, er cacharels anais anais parfume. jeg kan huske den smukke, blomstrede flakon, der stod på min mors og farmors toiletbord. parfumen duftede sådan af “fin dame”.

  • Svar
    Lene
    1. september 2011 kl. 22:27

    En af mine duft minder er fra 1989 hvor jeg købte Lou Lou fra cacarel på en studietur til Firenze, den duftede af mystik og flakonen ef smuk. Perfymen og måske det lyse hår tiltrak opmærksomhed fra de lækre italienske mænd. Min venninde ringede hjem til sin mor og fortalte turen og om perfymen inkl opmærksomheden den gav, hun fik forbud om at bruge den.åh de minder når jeg duftet til den

  • Svar
    Marie
    1. september 2011 kl. 23:52

    I Netto i eftermiddag gik en mand forbi mig, mens jeg stod og studerede indkøbssedlen. Jeg ænsede ikke, hvordan han så ud, men blev efterfølgende indhyldet af duften af Chanel Allure Homme Sport – min absolutte yndlingsduft til mænd! Jeg måtte tage mig selv i at liste rundt i Netto for at finde den mand, der duftede så godt (til trods for at jeg er lykkeligt gift og har børn!). Fandt til sidst “kilden” – en nydelig ung studerende, meget tilforladelig… Men den særlige duft kan jeg altid kende og den gør mig blød i knæene – den er ikke forbundet med særlige minder, kærester eller lign. jeg synes bare den er helt fantastisk og kan til enhver tid identificere den.

  • Svar
    Jeg har absolut ikke glemt … « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    11. september 2011 kl. 18:44

    […] … hverken at trække eller offentliggøre vinderne af den eftertragtede Margiela-parfume. Men mange tak til alle jer, der ikke kunne vente længere og sendte mig en lille hilsen! Det er nemlig sådan, at parfumen er blevet revet væk (det er nok mit gode foredrag, der har gjort det;) og alt, hvad firmaet overhovedet lå inde med, røg ned til Normann Copenhagen, så kunderne kunne få deres dufte. Inklusive de tre styk, som vi har udloddet her på skønhedsbloggen. Men nu er der nye på vej fra Frankrig, øremærket specielt til os, så nu har vi trukket lod med bind for øjnene og fundet de tre yderst heldige vindere. Det blev Lise, Mie og Tine, der alle har fået besked direkte pr. mail. Til alle jer andre, så kommer der masser af dejlige, nye konkurrencer her på skønhedsbloggen resten af året. Gør også jer selv den tjeneste at læse alle de fine konkurrencekommentarer om duftminder. Jeg blev bragt mange gange tilbage i tiden, da jeg læste dem (og personligt synes jeg, at alle indlæg fortjener en parfume, men så havde det jo ikke været nær så eksklusivt, vel?). I finder dem lige her.  […]

  • Svar
    Mit eget duftminde « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog
    12. september 2011 kl. 10:40

    […] Eller et af dem i al fald handler om 4711. Når jeg legede fin dame som lille, var det med blå øjenskygge, akkurat som min mor havde det dengang, og med en dunst af 4711 Kölnerwasser, hengemt i vores gamle medicinskab af træ. Faktisk er 4711 da også en slags medicin, skabt af en apoteker i Køln, til at gurgle mund og modvirke blister, men blev populær som et frisk modstykke til datidens tunge parfumer (navnet 4711 kommer af apotekerens husnummer). Ja, du rynker måske på næsen, men den bliver hot igen lige om lidt, bare vent. Min farmors søster, der boede i lejligheden lige over min farmor, var en meget fin dame, som min søster og jeg efterlignede. Hun talte med dyb, hæs stemme (mest fordi hun havde en slem astma), og havde altid et tykt lag af rouge, mascara og rosa pudder. Virkelig tykt. Hun spiste TicTac-pastiller og duftede skarpt af parfume, og for mig blev alle disse ting symboler på at være en fin dame. Det var dengang. Find mange flere fine duftminder under indlægget her.  […]

Efterlad en kommentar