I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Sophies skønhedstips

Selv om Sophie Dahl havde større barm end de fleste modeller, var Isabella Blows råd til Sophie aldrig dømmende, men altid kærlige: ”Ikke flere pomfritter og desserter til dig, min pige. Og husk altid en ordentlig bh og rød læbestift.”
Så Sophie fik taget mål til en ordentlig bh hos Rigby and Peller i London, hvilket gjorde langt mere for hendes figur end nogen slankekur nogensinde ville kunne. Det bør nævnes, at Rigby and Peller er berømte for deres bra fittings og ekspertise inden for lingeri, og de har en mindst lige så berømt kundeliste, der tæller såvel royale fra ind- og udland som filmstjerner og personligheder fra medie- og modeverdenen. Aflæg dem gerne et besøg, hvis du skal en tur til London.
Det var også Isabella Blow, der fik Sophie Dahl til at indlede en livslang kærlighedsaffære med Yves Saint Laurents læbestift Rouge Pur, som dufter af roser. 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar