Skrub (din hud) med ris

8. december 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard

Når jeg bliver spurgt, hvilke produkter jeg ikke undværer, så er en skrubbecreme til kroppen absolut et af dem. Og husker du at skrubbe fødderne grundigt hver gang, så kan du skrue gevaldigt ned for antallet af pedicurer, når sommeren kommer. Scrubs kan du snildt lave selv af en god olie og en håndfuld salt eller sukker – vær blot opmærksom på, at du ikke går for hårdt til den, så huden bliver ridset eller irriteret. Det bliver den helt sikkert ikke af den scrub, som er Origins-pigernes egen favorit, nemlig Modern Friction for The Body, med bløde riskorn, der blidt skrubber. Ris har været japanske kvinders skønhedshemmelighed i århundreder – de laver en særlig pasta med ris og vand, der skummer på huden, og det samme gør denne scrub, når du tilføjer vand. Jeg prøvede både den til kroppen og den til ansigtet, og jeg indrømmer, at huden blev ultrablød. De kommer helt sikkert på igen.

Husk at klikke dig ind på dagens låge i skønhedsjulekalenderen. Den gemmer på intet mindre end stjernernes, makeupartisternes og min personlige brynfavorit. Find lågen lige her, og glem ikke, at velgroomede bryn er den letteste måde at fjerne et par år af din alder.

Skønhedsjulekalender

Psst ... få et forspring (og ja, det handler om julekalenderpræmier for over 50.000 kr. som du kan få fingrene i). Skriv dig op her:
Navn
E-mail
 

3 kommentarer til “Skrub (din hud) med ris

  1. Det lyder som et lækkert produkt, måske det skulle på ønskesedlen.
    Jeg har kun prøvet salt og sukker, så det kunne være skønt med lidt afveksling. Er også vild med bodyscrubs – købte og hjemmelavede :o)

  2. Kære Charlotte og Pernille,

    Mange tak for jeres hilsner, og ja, der er bare noget særligt over scrubs (og over den bløde hud, man får af dem). Charlotte, du kan roligt ønske dig denne, der bruges lidt anderledes end andre scrubs. Den kommes nemlig på tør hud, inden du går ind i badet, spædes op med vand, så den skummer og vaskes derefter af. Med ris er den mild mod huden.

    Rigtig god fornøjelse, Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *