I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Priti NYC

Nu vi er ved neglelakker, har Sofie sendt mig en hilsen med forespørgsel på Priti NYC, der, som hun skriver, er nævnt i mange udenlandske magasiner i øjeblikket, fra Allure til InStyle. I lyset af, at vi bekymrer os stadig mere om, hvad vi smører på os, er turen selvfølgelig også kommet til neglelak, der traditionelt er et af de skønhedsprodukter, der kræver visse kemikalier for at være både farverige og holdbare. Der er masser af gode forsøg på at lave såkaldt sundere lakker – tjek fx danske mærker som Tromborg, Amazing Space, Fnug og udenlandske mærker som Åcquarella, Dito Karpati og Précision – men helt hot lige nu er Priti NYC, der også blev brugt backstage til flere shows under seneste modeuge i New York. Priti er sanskrit for kærlighed og neglelakkerne fra Priti NYC er da også skabt med kærlighed til både dig og naturen. Hver farve er kreeret og opkaldt efter smukke blomster og planter, og kommer helt uden formaldehyd, ftalater, toulene og kamfer. Ovenikøbet er de velegnede til veganere (i øvrigt en stadig større trend indenfor skønhedsprodukter). Er farverne så kedelige? Absolut ikke. Du finder både neonnuancer, gråtoner, grøn og gul, som er nogle af tidens hotshots. Meget populær er også Pritis lakfjerner, Soy Nail Polish Remover Wipes, der er baseret på bionedbrydelig soya, for mens du efterhånden sagtens kan få lakker med færre kedelige kemikalier, så skorter det stadig lidt på økovenlige lakfjernere. Priti NYC er ikke nået til Danmark endnu, så find det på nettet.

Læs også Grønne Lakker  

 

9 Kommentarer

  • Svar
    BeautyCurry
    20. juni 2011 kl. 14:19

    Iiihhh der findes så mange neglelakker… Er der overhovedet forskel i holdbarhed synes du? Jeg synes ikke rigtig jeg kan se forskel på om jeg bruger en neglelak til 200 eller 50 kroner. I hvert fald ikke når jeg gør mig umage og lægger over- og underlak. Men er det bare mig?

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    21. juni 2011 kl. 20:49

    Kære BeautyCurry,

    Ja, der findes efterhånden rigtig mange neglelakker, og det store fokus på netop lakker i skønhedsbilledet har absolut ikke gjort udvalget mindre. Det er dejligt, fordi der så er noget for enhver smag, og komplekst, fordi det kan være svært at vælge.

    Mht. holdbarhed, så oplever jeg lakker til 25 kroner, der holder lige så godt som lakker til 150 kr. Og den anden vej rundt, lige dårligt. Der kan være forskel i indholdsstoffer (en del lakker lanceres nu uden ‘the big three’: formaldehyd, ftalater og toulene) og selvfølgelig i farver. Det er derfor, der er så stor status i at være først med farver, som vi allesammen vil have fingre i. Chanel er et godt eksempel.

    Bruger du under- og overlak samt sikrer en god tørretid, så vil de fleste lakker kunne holde 3-5 dage. Tjek også Essies tips til holdbar manicure her:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/til-henriette-fra-essie/2011/05/

    og her:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/ekstra-tips-til-henriette/2011/05/

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    BeautyCurry
    24. juni 2011 kl. 09:47

    TAK Charlotte for et uddybende svar!
    God weekend

  • Svar
    Helene fra Pudderdåserne
    24. juni 2011 kl. 23:00

    Priti NYC er i en dansk webshop nemlig hos:

    http://shop.my-roots.dk/shop/pritinyc-14c1.html

    Mvh. Helene

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    25. juni 2011 kl. 09:37

    Hej Helene,

    Tak for hilsen, og ja, det er rigtigt, Priti NYC fås hos Shop My Roots. Det havde vi med, men det var røget i en kommentar under et andet indlæg:

    https://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/ekstra-tips-til-henriette/2011/05/comment-page-1/#comment-4128

    Fint at det også kom med her.

    KH Charlotte

  • Svar
    kelli
    29. august 2011 kl. 20:00

    NYC neglelak er virkelig slidstærkt og slider ikke, jeg bruger den selv, og den kan fås billigt hos kosmetik-lagersalg

    🙂

  • Svar
    Mette
    6. april 2014 kl. 20:59

    Er der en udenlandsk hjemmeside som forhandler dem billigt?!:-)

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    7. april 2014 kl. 10:02

    Hej Mette,

    Dét med billige udenlandske hjemmesider er ikke min force (allermest af den grund, at der typisk på disse kommer ekstra gebyrer på i sidste ende, og samtidig kan man ikke sikre sig, at produktet ikke er et opkøbt – gammelt – lager), så der må du google dig lidt rundt.

    Held & lykke.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Mette
    7. april 2014 kl. 15:15

    Tak for super hurtigt svar, jeg googler løs:-)

Efterlad en kommentar