I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

På himmelfærd

Jeg skal nok vende tilbage til ansigtsmassageformer og den nye L’Oréal Paris-creme, som jeg fik præsenteret i Stockholm for nylig (ja ja, endnu en ny creme, tænker du måske, men det er absolut værd at læse med, hvis du, som jeg, ikke er tyve længere. Promise!). Men lige nu er jeg på himmelfærd, som du kan læse af overskriften. Jeg er nemlig – i bedste nytårsfortsæt-stil – tjekket ind hos Comwell Korsør i denne weekend, ikke mindst for at afprøve deres helt særlige behandling med den naturlige marula-olie fra African Botanics, som Vogue elsker og har kaldt ‘den nye argan’. Marula-olie stammer fra Sydafrika og er berømt for sine høje koncentration af antioxidanter og essentielle fedtsyrer som Omega 6 og 9, og dem kan vi jo rigtig godt lide. Samtidig har marula-olien en eminent evne til at berolige og nære en sart hud, hvad der gør den perfekt til behandlinger også. Og behandling, det fik jeg. To timer med alt, hvad hjertet kunne begære af scrub, lermaske, indpakning, rosenbad, hovedbundsmassage med varm olie, og en virkelig god (som i virkelig god!) massage af hele kroppen og ansigtet. Bagefter tog jeg en lur. Behandlingen fås kun hos Comwell Korsør, så er du, som Vogue, fan af marula-olien, så er det her, du skal booke en tid til ‘Marula Himmelfærd’ (ja, det hedder behandlingen). Jeg kan anbefale at booke en overnatning, så du også kan tage en lur bagefter.

2 Kommentarer

  • Svar
    Helene R
    7. marts 2015 kl. 19:20

    Åh det lyder himmelsk ! Jeg elsker marula olie 🙂 var så heldig at vinde den i julekalenderen forrige år og siden har den været fast inventar i beautyskuffen.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    7. marts 2015 kl. 23:05

    Præcis, Helene – himmelsk!;) Og tak for din Marula-hilsen, dejligt at præmien faldt i så god jord hos dig. Det er jeg glad for at høre.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar