I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Op på tå og ned igen

Vil du hoppe med på tendensen med gammeldags gymnastik, så er der god mulighed herhjemme også. De af os, der har rundet de tredive, vil kunne huske Helle Gotveds karakteristiske stemme i P1 hver lørdag morgen, hvor hun guidede lytterne igennem gymnastiske øvelser, som de kunne lave hjemme på stuegulvet.

Det gjorde hun i 26 år, og så blev hun udkonkurreret af aerobic, fitness og pilates.

Men nu er Gotved-gymnastikken tilbage på træningsplanen hos kropsbevidste kvinder – og mænd – og Helle Gotveds principper om tidløs bevægelse og helhedstænkning er mindst lige så relevante som dengang hun oprindeligt udtænkte dem i starten af 1950erne.

For vi ved det jo godt, kroppen er en uvurderlig mekanisme, der skal holde os gående hele livet. Så det handler om at behandle den med respekt og omtanke.

Og så er der jo også noget over crepe-gymnastikdragter …

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar