Mine 5 Laura Mercier-favoritter

25. maj 2012 - Artikel af Charlotte Torpegaard

I Frankrig kaldes det bonne mine, når du har den der smukke, friske, glødende hud, og det er lige præcis, hvad den franske makeupartistguru Laura Merciers produkter kan. Der er masser at vælge imellem og masser af lade sig friste af, men her får du mine 5 Laura Mercier-favoritter, som jeg er temmelig overbevist om også kunne gå hen og blive dine. 1) Skal du vælge kun ét produkt, så lad det være Tinted Moisturizer. Den passer til alle hudtyper, giver masser af glød til huden og indeholder SPF 20, så din hud er beskyttet i det daglige. Den er prisbelønnet adskillige gange og endvidere den mest solgte tonede dagcreme i USA. Det er da noget! 2) Vil du have den helt perfekte hud, så prøv Foundation Primer, der vitterlig holder din hud smuk og frisk hele dagen. Det er verdens første primer, og en must-have i et hav af makeupartisters kufferter. Og så er den oliefri. 3) Clear Pencil er en transparent lipliner, og nu, hvor jeg har prøvet den, forstår jeg ikke, hvorfor det ikke er lavet noget før. Den holder læbestiften eller glossen på plads, men uden den dér læbestreg, som farvede lipliners ellers kan efterlade, når læbestiften er spist. Den har mine varmeste anbefalinger. 4) Der er også Caviar Eye Liner, som er en semi-cremet eyeliner, der holder hele dagen, hvis du kommer den på med eyeliner-penslen. Mercier-tricket er at lægge eyelineren nedefra (ja, du læste rigtigt) lige under og mellem vipperne. Så synes det ikke som eyeliner, men du får virkelig flotte, intense øjne. 5) Prøv Cleansing Oil, når du skal have det hele af igen. Det er mild renseolie (uden parabener), inspireret af det klassiske japanske renseritual. Olien bliver mælkehvid, når du tilføjer vand. Voila!

Foto: Laura Mercier

5 kommentarer til “Mine 5 Laura Mercier-favoritter

  1. Hendes eye primer er et must i min skuffe 🙂 så dejligt at få LM tilbage på det danske markede!!

  2. Hej Karen,

    Ja, den er også virkelig god. På samme tid helt naturlig og så kan den samtidig dække tatoveringer, hvis der var nogen, der kunne bruge den oplysning til noget.

    Mange hilsner, Charlotte

  3. Hej Anna,

    Tak for din hilsen og tip om Laura Merciers eyeprimer. Den, der hedder Eye Basics er faktisk gået hen og blevet virkelig populær uden øjenskygge over, fordi den giver det helt naturlige look, som er så moderne lige nu.

    Mange hilsner, Charlotte

  4. Pingback: VIND! 3 luksusmakeupper à 850 kr. « I Love Beauty – Charlotte Torpegaard – Blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *