Må man blande hudplejeprodukter?

2. maj - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Jeg har fået forespørgsler fra mange af jer, der spørger, om man må blande forskellige produkter og mærker, eller om det er dårligt for huden. I den forbindelse vil jeg meget gerne slå fast, at det er en gammel skrøne fra firserne, som vi lige så godt kan aflive en gang for alle. Op gennem 1980’erne og 1990’erne var det hele meget firkantet. Der var stor ståhej i branchen om, at alle de produkter, du brugte, partout skulle være fra samme mærke. Salgspersonalet på kosmetikstandene havde løftede øjenbryn, når de fortalte, at de på ingen måde garanterede for resultatet, hvis du brugte deres creme sammen med andre mærker. Der var nærmest ikke det, der ikke kunne ske med din hud – og hvem turde udsætte sig for det? Det var et marketingtrick, og det virkede. Dengang. Hver enkelt persons hud er unik og har sine egne individuelle styrker, svagheder og behov, og i dag anbefaler alle skønhedsguruer, at du bruger de produkter, som virker bedst for dig. Selvfølgelig kan der være en idé i, at tingene hænger sammen, men holder du mest af at rense ansigtet i Diors rensecreme, spraye efter med Jurliques rosenmist og toppe med Lancômes dagcreme, så gør du det.
 
skønhedsprodukter
 
Foto: Behindthecounter.com
 

Tags: ,


Bookmark and Share

4 kommentarer til “ Må man blande hudplejeprodukter? ”

  1. Marianne siger:

    Ja, det er jo ikke sprængstoffer, vi taler om :-)

  2. Kære Charlotte,
    NU må jeg kommenetere dit ellers gode indlæg! ;-)
    Ja, som udgangspunkt har jeg også førhen (80′erne og 90′erne) kun anbefalet samme serie. Dette gør jeg ikke nødvendigvis længere, MEN…
    Jeg vil alligevel altid anbefale at hvis du bruger en rensecreme (uden vand) fra f.eks. Dior og derefter vil spraye med Jurlique, så virker misten ikke optimalt. FORDI den tager ikke produktresterne fra en rensecreme (som måske SKAL anvendes med en gammeldaws tonic-på-vat-aftørrings-måde). Bedst er det med et vandopløseligt renseprodukt (med vand-skyl) førend at f.eks Jurlique’s rosen-mist anvendes.
    Omvendt; en let renge-gel, skal nok heller ikke efterfølges af en anden, stærkt adstringerende tonic (hvis denne er beregnet til at affedte renseprodukt-rester med vat osv)

    Så ja, jeg er helt enig med dig og man er dog mest sikker hvis du får en kyndig vejledning når produkterne skal mixes og matches

    XXX :-Daniela

  3. Charlotte Torpegaard siger:

    Kære Daniela,

    Tak for din kommentar. Og ja, du kan selvfølgelig støde på kombinationer, hvor det ikke matcher optimalt. Sådan vil det altid være. Men det overordnede budskab – at dine hudplejeprodukter, trods alt hvad du hører i salgssituationen, ikke behøver at komme fra samme mærke eller serie for at virke – er vigtigt.

    Og nu vi er ved det … Personligt har jeg i øvrigt aldrig været den store tilhænger af rensecremer, der skulle fjernes direkte med tonic. Jeg foretrækker at få lidt vand i ansigtet (og på nær knastørre hudtyper eller hudtyper med deciderede hudproblemer anbefaler jeg dem sjældent).

    Mange hilsner, Charlotte

  4. Maria Wieth siger:

    Min erfaring er også, at man skal gøre det der virker, og man trives bedst med! Jeg bruger forskellige mærker, og sådan har min hud det optimalt.. :-)


Skriv en kommentar til denne artikel