Lidt om pigmentforandringer

10. april - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Jeres mange kommentarer under indlægget nedenfor bekræfter, at pigmentforandringer i huden er et af tidens helt store skønhedstemaer. Pigmentpletter eller pigmentskjolder opstår, når cellerne, for at beskytte huden mod udefrakommende påvirkninger, producerer for meget pigment. Det kan fx. skyldes hormonpåvirkninger, typisk under graviditet, hvor fænomenet går under det lidet flatterende navn: graviditetsmaske. Det kan også være en følge af irritation i huden, som fx akne, der giver pigmentdannelse og mørke ar. En af hovedårsagerne er overdreven soldyrkning, og stadig flere af os, der har grovnydt solen op gennem halvfjerdserne, firserne og starten af halvfemserne, må nu bøde med en uensartet hud. Pigmentpletter fra solskader viser sig oftest først mange år efter, så det er vigtigt at tænke over dine solvaner, også selv om du ikke er plaget af pigmentforandringer nu. Selv tyer jeg til en SPF 50+ i ansigtet og store solbriller (du kan også benytte dig af, at hatte og hovedbeklædninger er moderne denne sommer), når jeg går på stranden, for jeg har tidligere været plaget af for meget pigmentering i panden og i området under øjnene. Dengang var der én, der fortalte mig, at hvis jeg kunne holde disse områder helt solfri i tre somre, så ville huden ’glemme’, at den engang havde produceret for meget pigment i disse områder. Der er absolut intet videnskabeligt belæg for dette, men det virkede for mig, og jeg er sluppet af med de fleste af mine. 

billede-11 

Foto: Chanel/Style.com

Tags: ,


Bookmark and Share

13 kommentarer til “ Lidt om pigmentforandringer ”

  1. Karen B. siger:

    Kære Charlotte,
    Jeg har også gode erfaringer med at holde mit ansigt “solfri” (solcreme m/høj faktor, hatte og store solbriller) i flere sæsoner, hvorefter mine pigmentforandringer næsten er forsvundet igen.

  2. Anne siger:

    Hej Charlotte.

    Hvilket skønt indlæg! Jeg lider selv af pigmentering på overlæben, der bliver så godt som helt sort i solen. Jeg har naturligvis benyttet mig ad meget høje faktorer, men kunne sagtens være mere konsekvent omkring det. Det har jeg naturligvis i sinde, efter at have læst dette indlæg – Tak!

    Mit eneste problem er, at jeg kun bruger – og kun vil bruge naturidendiske produkter. Indtil for nylig, har Lavera lavet en højfaktor solcreme, hvilken desværre nu er ude af sortimentet. Kender du til en god naturidentisk og økologisk højfaktor solcreme?

    Kærlige hilsner
    Anne

  3. Charlotte Torpegaard siger:

    Hej Anne,

    Tak for din kommentar, og dejligt at høre, at indlægget kan inspirere. Når det kommer til økologiske solcremer, er jeg personligt glad for Green People, som du finder hos helsekostforretninger. Desværre går de ikke højere end SPF 25 i deres sortiment, men de har en rigtig god beskyttelse og jeg bruger dem altid på kroppen og også i ansigtet. Til ansigtet supplerer jeg med solstifter og højfaktor-cremer fra apotekermærker som La Roche-Posay og Vichy, der begge har fjernet parabenerne fra deres solprodukter. Økologiske er de desværre ikke, men de giver rigtig god beskyttelse mod pigmentforandringer.

    Mange hilsner, Charlotte

  4. Anne siger:

    Hej igen.

    Tusind tak for dit svar – Jeg vil fluks anskaffe mig de nævnte cremer og gå sommeren i møde med et smil…: )

    Kærligst,
    Anne

  5. Lone Andersen siger:

    Kære Charlotte!

    Jeg har her for nylig været til et “foredrag” m. grundlæggeren af Aniel Skin Care ( Susanne Melchiorsen) , og hun påstod hårdnakket at pigmentpletter/forandringer kommer af indtagelse af sukker… altså.. jeg var da osse overbevist om at det fremkom af overdreven soldyrkelse… men hvad skal man så tænke og tro!!!??

    Mvh fra en trofast læser af din blog.
    Lone.

  6. Charlotte Torpegaard siger:

    Kære Lone,

    Tak for dit spørgsmål, og ja, det kan indimellem være svært at vide, hvad man skal tænke og tro i skønhedsverdenen, for der er mange input og meninger. Personligt har jeg aldrig hørt, at sukker skulle kunne give pigmentforandringer, men lad mig forhøre mig hos et par eksperter, der ved noget om dette, og så vender jeg tilbage med et svar.

    I øvrigt har jeg lovet at skrive noget om sukkers påvirkning af huden her på skønhedsbloggen, så det vil jeg passende få gjort snarest. Det kan måske have interesse for dig.

    Mange hilsner, Charlotte

  7. Lone Andersen siger:

    Kære Charlotte.

    Tak for dit midlertidige svar. Glæder mig til at høre mere omkring sukkers påvirkning af huden…

    Mvh Lone

  8. Mimi siger:

    Hej. Har også selv pigmentplamage på overlæben. Har I nogle gode råde til at lysne det med noget creme. Har lige købt pugment equalizer. Håber at det virker

  9. Charlotte Torpegaard siger:

    Kære Mimi,

    Hvis du klikker lidt rundt i indlæggene omkring dette, har jeg skrevet forskelligt om pigmentpletter og hvordan man bedst undgår dem. Især kan dette måske hjælpe dig:

    http://www.ilovebeauty.dk/skoenhed/vind-en-smuk-hud/2010/04/

    Det er en ny serum fra Clinique, der mindsker pigmentpletter og uensartetheder i huden. Konkurrencen er desværre slut, men få en prøve på serummet hos en Clinique-forhandler. Så kan du se, om det er noget for dig.

    Mange hilsner, Charlotte

  10. Hvad gør man ved de hvide små pletter ? Selvfølgelig huske spf. Bruge skæl shampoo som body sæbe ?
    På forhånd tak.
    Med venlig hilsen og tusind tak for ILOVEBEAUTY.
    Kirsten

  11. Charlotte Torpegaard siger:

    Kære Kirsten,

    Tak for dit spørgsmål, og skælshampoo som bodysæbe … det har jeg aldrig hørt før. Skulle det kunne hjælpe mod pigmentforandringer?

    Ja, SPF er et must, og har du tendens til pigmentforandringer, så er skygge eller en stor hat en god idé (hatte er hotte til sommer, så ifør du dig roligt sådan én;). Du kan også finde flere råd og tips i kommentarerne ovenfor, samt i de indlæg, jeg har skrevet om pigmentforandringer her på skønhedsbloggen. Du skriver blot ‘pigmentforandringer’ i søgefeltet nederst i bloggens højre spalte. Så skulle de gerne komme op.

    Skriv igen, hvis du ikke finder, hvad du søger.

    De bedste hilsner, Charlotte

  12. Kære Charlotte,
    Tak for din tilbagemelding og råd :-)
    Venligst se dette link/ råd fra Peter Bjerring Derfor får din hud hvide pletter.

    http://www.oestrogen.dk/Sind-og-velvaere/Sund-og-Slank/2011/05/2011-19-pletter-i-solen.aspx

    Mange hilsner, Kirsten

  13. Charlotte Torpegaard siger:

    Kære Kirsten,

    Tak for dit link. Blot til høflig orientering er pigmentforandringer og svamp i huden to forskellige ting (selv om det i nogle tilfælde godt kan ligne hinanden), og det er da godt at vide, at noget så simpelt som en skælshampoo kan afhjælpe det sidste. Når det kommer til pigmentforandringerne, der kommer af solen decideret, så skal der dog nok andre midler til.

    Det er altid godt at konsultere lægen, hvis man er i tvivl om, hvad de hvide pletter skyldes.

    God (pletfri) sommer, Charlotte


Skriv en kommentar til denne artikel

  • ILoveBeauty.dk

    • ”You can find inspiration in every-
      thing” And if you can’t look again!

      Ordene er den engelske designer Paul Smiths, og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye tendenser.
      Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.


      Læs mere på www.charlottetorpegaard.com

    • Charlotte Torpegaard blog
    • BEAUTY INSIDER

      Eksisterer det ultimative skønhedstip?
      Findes den perfekte røde læbestift?
      Er økologi kommet for at blive?
      Virker mirakelcremer?
      Kan du tage ti år af din alder uden nål og tråd?
      Er det rød, hvid eller grøn te, du skal drikke nu?
      Ved du, hvilken mascara, der giver dig de længste vipper?



      VIL DU VIDE DET?


      Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten -
      mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå 
      direkte i din mailbox.


      Navn
      E-mail
       
    • SKØNHED KOMMER INDEFRA
      - men lidt læbestift skader jo ikke.

      Det er titlen på min skønhedsbibel, der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige tusinde kvinder landet over. Bogen er fyldt med viden, oplevelser, tips og tanker om alt lige fra makeupartisternes bedste tricks, og hvordan man bruger brødristeren i skønhedssammenhæng, til hvorfor farmors tørbørstning igen er hot, og hvorfor økologi og grøn bevidsthed er så vigtigt.


    • FÅ SKØNHEDEN SERVERET

      Tilmeld dig som Beauty Insider og få besked om vores skønhedsaftener før alle andre. Vi afholder løbende skønhedsevents rundt omkring i landet, hvor du vil blive underholdt, guidet og ikke mindst klogere på dine skønhedsvaner. For hvad siger vores makeup egentlig om os? Kan du ændre din selvtillid ved at ændre indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug for? Kender du de bedste tips til makeuppungen? Og til sæsonens look?

    • Beauty Bureau

      Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
      Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?

      Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit
      Beauty Bureau

       

  • Seneste indlæg

  • Mest læste

  • Arkiv

    • RSS feed

      Bookmark and Share


  • disclaimer

    • Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
      Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives.   Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
      Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
      Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.