Kinesisk skønhed

7. marts - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke kun Kristin Petrovich, der sværger til kinesiske sundhedsfilosofier. I øjeblikket ses et helt nyt fokus på kinesiske skønhedsprodukter baseret på traditionelle urter. Netop nu introduceres den kinesiske hudplejelinje Wei East hos det prestigefulde skønhedsimperium Space NK, der har butikker i England og USA. Wei Young, der startede sit urtebaserede skønhedsmærke i Kina i 1993 (og i øvrigt i en årrække måtte lukke ned, da den kinesiske regering forbød direkte salg i 1998), er en autoritet, når det kommer til kinesiske urter og medicin. Det fangede den altid opmærksomme Nicky Kinnairds opmærksomhed, og med introduktionen hos Space NK kommer Wei hurtigt på alles ansigter. ”Wei er the real deal,” lyder det fra Kinnaird. Hvis du ikke lige er på vej til England eller USA, så kan et besøg hos din lokale kinesiske helsebutik give dig et pust af tendensen. De har også de bedste midler mod vintertræthed og kedelig forkølelser. 

billede-14

Foto: Wei East 

Tags: , ,


Bookmark and Share

2 kommentarer til “ Kinesisk skønhed ”

  1. Tilde Mariann siger:

    Kære Charlotte, jeg har et cremespørgsmål, som du måske kan besvare. Hvert forår støder jeg nemlig på det samme problem. For mig er det vigtigt, at min dagcreme er miljøvenlig og så parabene- og parfumefri som muligt – samtidig skal den være til at betale på et SU-budget. Det er intet problem for mig at finde plejeprodukter til vinteren – jeg er glad for apotekets udvalg af hudvenlig produkter og har denne vinter specielt været glad for A-derma, der er dejlig fed og bekytter mod vind og vejr. Men når vi når til foråret vil jeg gerne have noget med lidt solbeskyttelse i – og noget, der helst ikke er for fedt. Jeg bryder mig ikke om at smører en almindelig solcreme ovenpå min egen dagcreme, da jeg tit synes, at det efterlader en grå/hvid hinde på huden, svir i øjnene og er upraktisk at lægge makeup på. Og så har jeg også en idé om, at mine renseprodukter og plejeprodukter helst skal stamme fra samme husplejeserie for, at de fungerer optimalt (men måske tager jeg fejl?). Så kære Charlotte, kan du komme med et par bud på lette solbeskyttende forårscremer, der er SU-venlige?

    Mvh
    Tilde Mariann

  2. Charlotte Torpegaard siger:

    Kære Tilde Mariann,

    Tak for dine spørgsmål. Det lyder, som om du tager dig rigtig godt af din hud, og det er en virkelig god investering at bruge en daglig solbeskyttelse henover foråret og sommeren.

    Jeg er helt enig i, at det er svært at finde en solcreme, som du kan bruge til daglig, og de fleste ‘grønne’ og økologiske dagcremer indeholder ikke solbeskyttelse. Jeg bruger ofte selv, hvad jeg synes er et supersmart produkt fra Dermalogica (fås hos hudplejeklinikker, Illum og på nettet). Det hedder Solar Defense Booster SPF 30 og er en lille flaske med en meget let lotion, der hverken fedter eller synes på huden overhovedet. Du kan enten bruge den i et tyndt lag alene på huden under din dagcreme, eller blande lidt enten i din dagcreme eller foundation (hvis du bruger en sådan). Så får du din daglige beskyttelse, og du kan fortsætte med de cremer, du ellers foretrækker at bruge. Desværre er den ikke helt billig – jeg tror, den koster omkring 385 kr. – men du har den hele sommeren, og kan også bruge den sammen med solcreme på strand og ferier. Måske kan du ønske dig den. I al fald kan du altid bede om en prøve på den, så du kan se, om det er noget for dig.

    Mht. spørgsmålet om, hvorvidt renseprodukter og plejeprodukter skal komme fra samme serie, så er det en gammel skrøne. Jeg har skrevet lidt om det i min skønhedsbog, for tilbage i 1980′erne kunne man møde ekspedienter, der nærmest himlede op om, hvad der ikke kunne ske, hvis man blandede produkter fra forskellige serier. Helt ude i yderste konsekvens kan der være noget om, at nogle produkter indeholder ingredienser, der arbejder godt sammen. Men allermest er det et smart marketingtrick fra skønhedsfirmaernes side, og selv bruger jeg de produkter, som jeg allerbedst kan lide – uanset mærke.

    Mange hilsner, Charlotte


Skriv en kommentar til denne artikel

  • ILoveBeauty.dk

    • ”You can find inspiration in every-
      thing” And if you can’t look again!

      Ordene er den engelske designer Paul Smiths, og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye tendenser.
      Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.


      Læs mere på www.charlottetorpegaard.com

    • Charlotte Torpegaard blog
    • BEAUTY INSIDER

      Eksisterer det ultimative skønhedstip?
      Findes den perfekte røde læbestift?
      Er økologi kommet for at blive?
      Virker mirakelcremer?
      Kan du tage ti år af din alder uden nål og tråd?
      Er det rød, hvid eller grøn te, du skal drikke nu?
      Ved du, hvilken mascara, der giver dig de længste vipper?



      VIL DU VIDE DET?


      Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten -
      mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå 
      direkte i din mailbox.


      Navn
      E-mail
       
    • SKØNHED KOMMER INDEFRA
      - men lidt læbestift skader jo ikke.

      Det er titlen på min skønhedsbibel, der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige tusinde kvinder landet over. Bogen er fyldt med viden, oplevelser, tips og tanker om alt lige fra makeupartisternes bedste tricks, og hvordan man bruger brødristeren i skønhedssammenhæng, til hvorfor farmors tørbørstning igen er hot, og hvorfor økologi og grøn bevidsthed er så vigtigt.


    • FÅ SKØNHEDEN SERVERET

      Tilmeld dig som Beauty Insider og få besked om vores skønhedsaftener før alle andre. Vi afholder løbende skønhedsevents rundt omkring i landet, hvor du vil blive underholdt, guidet og ikke mindst klogere på dine skønhedsvaner. For hvad siger vores makeup egentlig om os? Kan du ændre din selvtillid ved at ændre indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug for? Kender du de bedste tips til makeuppungen? Og til sæsonens look?

    • Beauty Bureau

      Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
      Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?

      Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit
      Beauty Bureau

       

  • Seneste indlæg

  • Mest læste

  • Arkiv

    • RSS feed

      Bookmark and Share


  • disclaimer

    • Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
      Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives.   Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
      Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
      Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.