Jeg nåede også et smut forbi det eksklusive stormagasin Harvey Nichols’ skønhedsafdeling. Her fandt jeg den meget omtalte kult-ansigtsmaske Triple Oxygen Instant Energizing Mask fra Bliss (den bruges i én af deres mest berømte ansigtsbehandlinger). Jeg lod mig betage af eventyrlige – kunstige – vipper i japanske Shu Uemura Tokyo Lash Bar (der netop nu har en iøjnefaldende Gold & Glam-vippekollektion på tapetet), og købte julegaver med hjem fra det fine engelske økomærke Green & Spring, der vinder stadig mere frem med deres håndlavede, lokaltproducerede produkter. Og så fandt jeg Frownies …

Foto: Green & Spring
Tags: Bliss, Harvey Nichols, London, maske, Shu Uemura



