Der er langt fra 1980’ernes crazy colour til denne sæsons allestedsnærværende farvestrejf i håret, der stadig er vovet, men en del mere sofistikeret. Tænk Scarlett Johanssons pudderfarvede frisure, der matcher hendes kjole, i Dolce & Gabbanas parfumekampagne, übermodellen Kate Moss’ blå strejf til lanceringen af hendes taskekollektion for Longchamps (alle troede, at det var gråt, men det er en anden sag) og ikke mindst magasinet Covers juniforside med pink hår. Men det startede alt sammen med designeren Alberta Ferrettis kampagne i sommeren 2008, som jeg netop stødte på i et gammelt magasin. Tip! Vil du gøre kunsten efter, så kan jeg anbefale at bruge hårmærket Davines’ tonede hårkure, der holder et par dage. Så kan du sagtens lade håret matche kjolen for en aften.
Foto: Alberta Ferretti
Tags: Alberta Ferretti, crazy colour, farvestrejf, Hårfarve, Kate Moss, pudderfarvet, Scarlett Johansson






Hej.
hvad farve er den der pink?
hvor henne kan man købe den??
jeg bor i danmark ;)
Hej Behnaz,
Tak for dit spørgsmål, og vi ved desværre ikke præcis, hvad der er brugt til modellens hår i Alberta Ferretti-kampagnen. Men du kan opnå omtrent samme effekt med den Davines-conditioner, som er nævnt i indlægget.
Mange hilsner, Charlotte
[...] Læs også Farvestrejf [...]