I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Du kan dårligt få en læbestift til den pris!

Jeg har fået et spørgsmål fra en af jer, der gerne vil høre, hvorfor det netop er min skønhedsbog, hun skal købe (tjek indlægget her nedenfor). Det kan jeg selvfølgelig fortælle en masse om, men egentlig vil jeg hellere lade Lotte gøre det. Denne kommentar skrev hun nemlig på et tidspunkt her på skønhedsbloggen, om min bog (og den blev jeg virkelig glad for!):

“Jeg fik for efterhånden mange år siden, jeg er 22 år idag men stadig, din bog ‘Skønhed kommer inde fra, men lidt læbestift skader jo ikke’ i julegave af min onkel. Han var ikke selv til stede juleaften, så han kunne ikke fortælle mig, hvorfor han havde givet mig netop den bog, men svaret kendte jeg, da jeg havde læst forordet. Der gik et par år, før jeg rigtigt kiggede i den for første gang, men hold nu op; siden den dag har jeg været hooked på alt med beauty, og jeg har anbefalet den til alle jeg kender, som har spurgt mig efter beautytips. Da en veninde sidste sommer annoncerede, at hun var gravid, var min første reaktion at købe din bog ‘Yummy Mummy’ til hende.

Jeg er vild med anekdoterne, illustrationerne og at bøgerne er så vedkommende, for vitterligt alle kvinder. Jeg har læst mange beautybøger siden da, men jeg vender altid tilbage til ‘Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke’. Den har sat barren højt! Jeg har studeret den bog fra ende til anden et utal af gange, Jeg har et fyldt kladdehæfte dedikeret til noter fra bogen, og jeg hører til dem, der har medbragt den, når jeg har shoppet. Jeg skal til efteråret læse et semester England, og noget af det, som jeg glæder mig allermest til, er al den shopping, jeg vil gøre mig, særligt på beautyfronten.
For mig er den bog lige så ikonisk som den lille sorte kjole og Chanel Rouge Noir. Så tak, for en altid interessant blog, ikoniske bøger og ikke mindst for at have åbnet mine øjne for et forførende, medrivende, til tider provokerende, men altid udviklende univers af skønhed og alt hvad det indebærer. De bedste hilsener, Lotte”

Du kan stadig nå at købe den til særpris hos mig – signed, sealed, delivered. Det er lige her. 

Skønhed-kommer-indefra

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar