I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

Dild, lavendeldråber og Lauder Night Repair

I går lovede jeg at byde ind med udsøgte skønhedstips fra nogle af skønhedsbranchens allermest erfarne kvinder – dem, som jeg fulgte og slugte alt fra, da jeg fik smag for den slags. Jeg får rigtig mange mails fra jer med ønsker om skønhedstips og antiagecremer til voksne kvinder, og hvem kan bedre end disse kvinder, der har prøvet alt på markedet i … ja, Sonja har fx 50 år på skønhedsbagen, byde ind med det? (Selvsamme Sonja Høfler skrev i øvrigt så sødt til mig for nylig, at min nye skønhedsbog er en af de bedste, hun har læst i de 50 år, og det er da en kompliment, der vil noget). Klik dig ind på disse fem kvinder, der har været med til at tegne den skønhedsbranche, vi har i dag: Sonja Høfler, Barbara Enander, Helle Forum, Lise Grosmann og Lotte Freddie, og få alt at vide om dild, der forynger, lavendeldråber og Estée Lauder Advanced Night Repair. Det er skønhedsråd, du bør skrive dig bag øret!

 

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar