Beauty buzz

19. august - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Først skulle den ikke komme til Danmark. Så forlød det, at Chanel-butikken i København ville få 48 stk. i denne uge, men det var desværre blot rygter. Det korte af det lange er, at Chanels nye kultlak Jade, som første gang blev præsenteret på modellerne under Chanel-showet i Paris, er mindst lige så svær at få fingre i som husets første kultlak Rouge Noir var det i sin tid. Mit bedste bud er eBay, hvor den med stor sandsynlighed vil blive tilbudt til overpris, eller at vente til den værste buzz er ovre og Chanel sætter den i sortiment, akkurat som de gjorde med Rouge Noir. I mellemtiden kan du muntre dig med den elfenbenshvide Intermezzo, der allerede er kåret som en værdig arvtager. Den er i butikkerne nu.  

slide118

Foto: Chanel

Tags: , ,


Bookmark and Share

4 kommentarer til “ Beauty buzz ”

  1. Hvor dårligt! Jeg var sikker på at den blev solgt i Matas snart, øvøvøv. Har du et bud på en neglelak som minder om den?

  2. Charlotte Torpegaard siger:

    Hej Sanne,

    Jeg har lige lavet et indlæg med andre grønne muligheder. Se, om der ikke er noget, du kan bruge dér.

    Mange hilsner, Charlotte

  3. Susie siger:

    jeg var i Magazin i Lyngby i torsdags, og her sagde pigen i Chanel afdelingen, at den grønne neglelak slet ikke ville komme til salg? Hun sagde et den blot var et showpiece.

    Susie

  4. Charlotte Torpegaard siger:

    Hej Susie,

    Chanel Jade-neglelakken kommer til salg i et begrænset antal, men desværre lander ingen af dem herhjemme, og i Paris er ventelisterne lige nu på størrelse med Eiffeltårnet.

    Mange hilsner, Charlotte


Skriv en kommentar til denne artikel