Der blev uddelt masser af Oscars i nat. The Hurt Locker. Avatar. Jeff Bridges. Sandra Bullock. Danske Joachim Back, Tivi Magnusson og mange flere. Vi har også vores egen lille Oscar-uddeling her på skønhedsbloggen, nemlig afsløringen af den heldige vinder af Illums ultimative forårsskønhedsfavoritpakke til en samlet værdi af 5.000 kr. Det var svært, snart sagt umuligt, at vælge en vinder blandt de over 100 kommentarer, I har skrevet under konkurrencen. Jeg har læst dem alle sammen og havde stor lyst til at forære en kæmpe kasse velgørende skønhedsprodukter til hver og en af jer. Men nu var det Illum, der bød på præmien og der var jo kun én af dem (men hvilken én!), så i stedet trak vi lod blandt alle indlæg – på god, gammeldags op-af-hatten-facon. Vinderen blev Christa, som fik besked fredag eftermiddag, og – hvis jeg må gætte – allerede har været i Illum efter sin præmie. Og fortvivl ikke, jeg lover at følge op med flere af denne slags luksus-konkurrencer, så hold endelig øje her på skønhedsbloggen.

Foto: Arkiv
Tags: konkurrence, Oscars




