I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Skønhed

70 fantastiske skønhedstips

Det varmer et skønhedshjerte som mit at læse alle de mange skønhedstips, som I har taget jer tid til at lægge ind under den 1. adventskonkurrence i løbet af ugen. Og skulle du nogensinde mangle gode tips til smuk hud, er det blot at klikke her for at få 70 skønne, velafprøvede tips serveret.

De tæller alt lige fra tomat (det anbefaler den berømte Dr. Weil også – han kalder det faktisk for en superfood til huden), gode olier (det er mit mantra) og vinterbadning (det gjorde jeg i et par år, hvor jeg boede ved vandet, og alle spor af cellulite forsvandt som dug for solen).

Der ligger også opskriften på en effektiv ansigtsmassageteknik (jeg er allerede i gang) og på en hjemmelavet peelingmaske med yoghurt og havregryn. Masser af vand, smil, frisk luft og god søvn anbefales også (læs i øvrigt alle de gode sovetips her).

Mine egne tre bedste skønhedstips til smuk hud: Rens, rens, rens. Og husk så godt med Omega3 og solbeskyttelse dagligt.

Den heldige vinder af et komplet Crema Nera-ultraluksussæt fra Armani til en værdi af 5.245 kr. blev Christina Søe, der kan glæde sig til en ekstra julegave med posten.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar