#5 Hvad bruger jeg selv?

20. august - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har fået et par mails, blandt andet fra Jette og Jeanette, der gerne vil vide, hvilke hudplejeprodukter, jeg selv bruger til ansigtet. Helt overordnet kan siges, at min egen skønhedsfilosofi er, at less is more, undtagen når det kommer til mascara og neglelak. Og selv om jeg selv har et job, hvor jeg stikker fingrene i alt, hvad der kommer på markedet af nye produkter – og følgelig også udskifter favoritter i ny og næ – så er mit bedste råd at holde sig til et nogenlunde fast regime. Et mildt renseprodukt til morgen og aften (selv veksler jeg mellem Weledas mandelolie, Dermas Eco-makeupfjerner og rensegelé, og Balm Balms nye økologiske rensebalm), en mist til at spraye efter med (Jurliques rosenmist er stadig uovertruffen), en god ansigtsolie (igen er Weledas mandelolie et af de produkter, der oftest står på min hylde) og en nærende ansigtscreme (i øjeblikket er jeg glad for Estelle & Thilds uparfumerede Face Cream). Øjencreme er et must for mig, og uanset hvor mange eksperter, der hævder, at øjencreme er overflødigt, så gør det en forskel for mig. Lige nu er jeg i gang med at afprøve den nye trend indenfor øjencremer – øjen-roll-ons, som samtidig blidt masserer og køler området omkring øjnene (tjek blandt andet Garnier, Biotherm og Gatineau). Det kunne jeg godt gå hen og blive lidt forfalden til. Nå ja, og så læbepomade (Crème de Rose fra Dior eller Ginger Lemon Lip Balm fra Luberol). PS: Vil du kende alle mine skønhedsfavoritter, så kan jeg afsløre, at min skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke … er propfyldt med dem. Du kan låne den på biblioteket eller finde den lige her. 

Foto: Diverse

Tags: , , , , ,


Bookmark and Share

4 kommentarer til “ #5 Hvad bruger jeg selv? ”

  1. Karen B. siger:

    Kære Charlotte,
    Jeg er også SÅ meget på Crème de Rose fra Dior og Ginger Lemon Lip Balm fra Luberol;o)

    Og ja, man kan aldrig få for mange neglelak;o)

  2. Charlotte Torpegaard siger:

    … og vedrørende Crème de Rose, Karen, så fik jeg netop et tip fra Diors makeupartister, der brugte den fine læbebalsam til at få modellernes øjenmakeup til at stråle under Diors seneste show.

    Jeg laver et indlæg på det en af dagene.

    Mange hilsner, Cahrlotte

  3. christina siger:

    Hej Charlotte,

    Jeg har fået en mail, om at mit spørgsmål er blevet besvaret – men jeg kan simpelthen ikke finde det nogen steder. Jeg skrev til dig om du kunne anbefale en ansigtscreme, der ikke er fed, indeholder masser, masser af fugt og som der er antiage – og som får en 35-årig til at ligne en på 25 -:)
    Jeg har læst hele bloggen igennem, men kan simpelthen ikke finde dit svar… Er jeg helt bagud af dansen og kan du hjælpe?

  4. Charlotte Torpegaard siger:

    Hej Christina,

    Jeg kan sagtens huske dit spørgsmål, og at jeg svarede dig. Men under hvilket indlæg kommentarerne ligger, kan jeg heller ikke huske.

    Vi ser lige, om vi kan finde det. Og ellers er et godt bud en helt ny serie fra Biotherm, som, foruden masser af fugt og pleje, også har den gode egenskab, at produkterne får træt hud til at se frisk ud igen. Især er serummet ret effektivt. Serien hedder Skinergetics og kommer på hylderne lige om lidt. Bed om en prøve og se, om det kunne være noget for dig.

    Mange hilsner, Charlotte


Skriv en kommentar til denne artikel

  • ILoveBeauty.dk

    • ”You can find inspiration in every-
      thing” And if you can’t look again!

      Ordene er den engelske designer Paul Smiths, og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye tendenser.
      Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.


      Læs mere på www.charlottetorpegaard.com

    • Charlotte Torpegaard blog
    • BEAUTY INSIDER

      Eksisterer det ultimative skønhedstip?
      Findes den perfekte røde læbestift?
      Er økologi kommet for at blive?
      Virker mirakelcremer?
      Kan du tage ti år af din alder uden nål og tråd?
      Er det rød, hvid eller grøn te, du skal drikke nu?
      Ved du, hvilken mascara, der giver dig de længste vipper?



      VIL DU VIDE DET?


      Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten -
      mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå 
      direkte i din mailbox.


      Navn
      E-mail
       
    • SKØNHED KOMMER INDEFRA
      - men lidt læbestift skader jo ikke.

      Det er titlen på min skønhedsbibel, der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige tusinde kvinder landet over. Bogen er fyldt med viden, oplevelser, tips og tanker om alt lige fra makeupartisternes bedste tricks, og hvordan man bruger brødristeren i skønhedssammenhæng, til hvorfor farmors tørbørstning igen er hot, og hvorfor økologi og grøn bevidsthed er så vigtigt.


    • FÅ SKØNHEDEN SERVERET

      Tilmeld dig som Beauty Insider og få besked om vores skønhedsaftener før alle andre. Vi afholder løbende skønhedsevents rundt omkring i landet, hvor du vil blive underholdt, guidet og ikke mindst klogere på dine skønhedsvaner. For hvad siger vores makeup egentlig om os? Kan du ændre din selvtillid ved at ændre indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug for? Kender du de bedste tips til makeuppungen? Og til sæsonens look?

    • Beauty Bureau

      Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
      Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?

      Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit
      Beauty Bureau

       

  • Seneste indlæg

  • Mest læste

  • Arkiv

    • RSS feed

      Bookmark and Share


  • disclaimer

    • Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
      Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives.   Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
      Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
      Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.