Og så er der de helt gængse råd, der er med til at holde huden i fin form: Drik masser af vand. Sørg for at vaske dine makeuppensler, svampe og børster jævnligt i mild shampoo. De kan være rene bakteriebomber, hvis du ikke holder dem rene og pæne, og det kan sagtens skabe urenheder i din hud. Skift dit hovedpudebetræk ud med et silkebetræk. På den måde undgår du, at hud og hår fedter i løbet af natten. Det kan i mange tilfælde mindske problemer med akne. Og sørg så for at få rigeligt med frisk luft, så din hud kan blive iltet godt igennem.
Foto: Arkiv
Tags: børster, frisk luft, pensler, silkebetræk, teenagehud, tips, vand




Hej Charlotte!:-) (igen..)
Nu spørger jeg måske lidt dumt.
Kan man købe silkepudebetræk i de normale butikker som sælger sengetøj, eller er det kun nogle specielle butikker som har det?
Skal de håndvaskes eller i vaskemaskinen?
Skal de skiftes regelmæssigt som andre hovedpudebetræk?
Hej Josephine,
Du er meget velkommen til at spørge. Jeg er sikker på, at du kan få silkepudebetræk (og dynebetræk, i øvrigt) hos de fleste, der forhandler sengetøj. Så det skulle være til at få fat i.
Silke kan sagtens vaskes i vaskemaskinen, men tjek anvisningen, det skal måske på et silkeprogram. Og ja, det skal skiftes regelmæssigt, akkurat som du gør det med alt andet sengetøj.
Sov sødt!
Mange hilsner, Charlotte