Kig sanseligheden efter i sømmene hos det eksklusive lingerimærke Agent Provocateur, der er en blanding af engelsk peep og fransk pikanteri (der ligger en Agent Provocateur-butik i København, men min favorit er den i Soho i New York). Agent Provocateur blev skabt af designeren Vivienne Westwoods søn Joseph Corré og hans (nu ex-)kone Serena Rees i 1994 og er kendt for at promovere nogle af de mest kontroversielle reklamekampagner med blandt andre Kylie Minogue, Maggie Gyllenhaal og Kate Moss i hovedrollerne. Det er også hos Agent Provocateur at Bridget Jones køber sin berømte lilla pels-bh i Bridget Jones’ Diary. Til august lanceres husets tredje parfume (de har allerede duftene Agent Provocateur og Maîtresse på lakhylderne) og næste år får en makeuplinje premiere, og lur mig, om ikke den kommer til at hænge på alles læber.

Tags: Agent Provocateur, New York, parfume



