Nej, der behøver ikke at være høj sol til denne

6. august 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg lovede at skrive lidt mere om den sidste ting i ILOVEBEAUTYboksen, for det er noget ret særligt. Faktisk er det noget nær genialt, hvis du spørger mig, og jeg har brugt det flittigt på både mig selv og min søn her i sommerferien. Og selv om det selvfølgelig er mest relevant at bruge i høj sol, hvor du (måske) kan komme i tvivl om, hvorvidt du har beskyttet din hud tilstrækkeligt, så er den også ret interessant at bruge i det vekslende vejr, vi har herhjemme med sol og regn i én pærevælling, og hvor mange ikke tænker på at bruge solcreme. Solen er der uanset, og den er også temmelig stærk, når den endelig rigtigt viser sig. Derfor kan det lille hjerte fra det franske apotekermærke La Roche-Posay, der også ligger med i ILOVEBEAUTYboksen, meget muligt gå hen og blive din nye bedste ven. Det kan nemlig, via en særlig app, fortælle dig præcis, hvornår du er home safe, skal komme (mere) solcreme på eller måske endda holde dig helt ude af solen. Og det er måske før end du tror. Vi havde virkelig god brug af det på vores ferie, især på min søn, der hoppede ud og ind af poolen, og lige nu er jeg i gang med at se, hvor meget solcreme, jeg egentlig har brug for, når det er skyet sommer. Hjertet, der hedder en UV-patch, kan ikke købes, så dette er en unik mulighed for at få et præcist indblik i dine sol(u)vaner – og i fremtidens skønhedsvaner. Du kan have det på i op til fire dage, og jeg har selvfølgelig vedlagt små mini-solcremer til tasken, hvis du får besked om, at nu er det altså nu. Hvad der i øvrigt ellers er af yndlingssager i ILOVEBEAUTYboksen, kan du læse om lige her<<

Det er ved at være allersidste chance, hvis du skal have fingre i den. Det får du lige her<<

Skønhedsjulekalender

Psst ... få et forspring (og ja, det handler om julekalenderpræmier for over 50.000 kr. som du kan få fingrene i). Skriv dig op her:
Navn
E-mail
 

2 kommentarer til “Nej, der behøver ikke at være høj sol til denne

  1. Charlotte, i har ikke overvejet at udgive nogle af de tidligere kasser, hvoraf nogle stykker satte en meget høj barre….fx.travelboksen, i woke up like this, full face and body og selvf den uovertrufne with love..? Der var virkeligt mange og delikate sager i de bokse, og en full-size M2beaute serum er jo helt vildt og ikke noget det måske er muligt at vedlægge mere end en gang. Men de var meget meget eftertragtelsesværdige i min forstand ihvertfald og i det hele taget det første halve år? Men smag og preferencer er selvf forskellige 🌸

  2. Kære Eva,

    Tak for din hilsen, og dejligt at du har så mange favoritter blandt beautyboksene. Det er jeg glad for at høre. Vi kommer som udgangspunkt ikke til at lave de samme bokse igen, men jeg har absolut skrevet mig dine ord bag øret.

    Mange hilsner, Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *