I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Små lette efterårsritualer #1

Mandag var den første morgen, hvor det var mørkt, da vækkeuret ringede. Jeg plejer at vågne af mig selv, med morgenlyset, men mørket gør mig forvirret, træt og afhængig af vækkeur. Samtidig er det blevet køligere og skarpere i vejret, og det har en indvirkning på både krop og hud. For mig er det vigtigt med små efterårsritualer, der holder mig – og min hud – i gang. Dem vil jeg dele med dig i denne uge, for måske du har det ligesom mig og har brug for lidt ekstra næring og pleje.

Det første er et gammelkendt skønhedstrick, som du – hvis du følger med her hos mig – allerede bruger og elsker. Hvis jeg er kommet ud af rutinen, og det gør jeg indimellem om sommeren, så er den første mørke efterårsmorgen mit faste clue til at tage fat igen. Vi taler naturligvis tørbørstning. For udover at holde hud og krop i (fast) form over vinteren, så giver tørbørstningen et gevaldigt energikick. Medmindre du er typen, der lige tager en løbetur inden familien vågner, eller er i stand til at lave fyrre englehop uden pause lige når du står op, så er og bliver tørbørstning det mest effektive, hurtige og sunde trick til at få kroppen til at summe af liv på få minutter (jeg bruger selv to tørbørster ad gangen – én i hver hånd – så det går lynhurtigt). Så er du ikke allerede i gang, så kan jeg kun anbefale dig at komme det. Du finder min yndlingstørbørste stemplet med ILOVEBEAUTY-logo lige her<< (og jo, du kan også ansigtstørbørste. Det har jeg skrevet om lige her<<) Og er du allerede ivrig tørbørster, der bare børster derudad, så husk lige at kigge din tørbørste efter i sømmene – det kan være, at den trænger til en udskiftning. Jeg udskifter typisk min en gang om året.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...