I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Så bliver det ikke mere parisisk!

Jeg har lyst til at skyde weekenden i gang med farver, pang og et touch af Paris. Og jeg ved ikke med jer, men jeg kan kan næsten høre de karakteristiske toner fra Café de Flore, der har opkaldt en særlig clubsandwich – uden brød – efter den farverige strikdronning Sonia Rykiel, når jeg kigger på makeupkollektionen nedenfor. Hun har om nogen defineret stilen i Saint Germain, hvor Café de Flore ligger, med det kendetegnende miks af strik, blonder, farver, pailletter og smil. Og med en vis flabethed, som Rykiel selv har kaldt ‘la démode’, altså umoden. Sonia Rykiel er blevet en ældre dame, og det er hendes datter Natalie, der fører huset videre. Men det har intet ændret ved de klassiske striber og farver, som er husets signatur. Og som lige om et øjeblik kan erhverves på Lancômes efterårskollektion, der er skabt i samarbejde med Rykiel-huset.

Det kan vi altsammen tale meget mere om, når jeg stiller op til Beauty Experts Day den 1. september i Magasin Kongens Nytorv sammen med 12 andre skønhedseksperter, der ligesom jeg, tilbyder personlige skønhedssessioner for en god sag. Min vært på dagen er nemlig Lancôme og det er også dem, der har doneret en virkelig fin goodiebag til alle, der køber billet hos mig (værdi 500 kr.). Du kan sikre dig din plads lige her<< (vælg ønsket tidspunkt og scroll ned for at finde mig blandt eksperterne. Hvis jeg ikke er der, er tidspunktet udsolgt, så prøv med et andet). Jeg glæder mig!

5 Kommentarer

  • Svar
    Helene R
    6. august 2016 kl. 00:00

    Åh hvor er det fint 🙂 og øv har ikke mulighed for at deltage i det fine arrangement i magasin 🙁 er ellers noget jeg rigtig gerne ville støtte op om

  • Svar
    Anne H
    7. august 2016 kl. 19:07

    Jeg fik lige associationer til YSL ‘Rive Gauche’ jeg havde som ung, pga striberne og Paris 😉
    Håber det bliver en rigtig god og indbringende dag d.1.09 ♡
    Kh Anne

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    8. august 2016 kl. 07:46

    Hvor dejligt, du synes om det, Helene – og æv, at du ikke kan deltage. Du er meget velkommen til at sende info videre til veninder/kolleger/andre, der måtte kunne få glæde af en personlig skønhedskonsultation.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    8. august 2016 kl. 07:47

    Ja, Anne, den er også inspireret samme sted fra. Både Sonia Rykiel og Yves Saint Laurent var inspireret af Saint Germain og Rive Gauche. Man får næsten trang til at tage ned, ikk?;)

  • Svar
    Anne H
    8. august 2016 kl. 17:32

    Jo man gør 😉

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...