I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Nu gør makeupartisterne det også! (bruger læbestift på kinderne)

Sidste læbestiftinput fra mig i denne runde, det lover jeg. Men jeg synes alligevel lige, at jeg  ville hviske, at læbestiften til efterårets mange modeshows ikke kun blev brugt på læberne, men også på kinder og øjenlåg. Blandt andet på Marnis fine show blev modellernes smukke, organiske hud fremhævet med MAC Lipstick Siss and Myself på kindben, øjenlåg og ved tindingerne foruden naturligvis læberne. Følger du med her på skønhedsbloggen (og i mine bøger), vil du allerede kende dette tip med at bruge læbestift til at lægge en hel makeup. Jeg kan dårligt tælle de gange, jeg har fremhævet det, senest i min Yummy Mummy-skønhedsbog. For det er samtidig et quicktip, og det kan nybagte mødre om nogen bruge. Har du i øvrigt ikke downloadet det gratis kapitel af skønhedsbogen, så er det blot at klikke sig ind lige her og hente det (kapitlet handler om glød, og det kan alle bruge, også selv om du ikke er gravid eller nybagt mor).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...