Jeg læste noget meget klogt (og lidt om åbningstider i december)

15. december 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard

Forleden sad jeg og talte åbningstider i julen med nogle venner. For mens rigtig mange butikker og stormagasiner holder nærmest døgnåbent i december, så har jeg egentlig ikke ændret mine åbningstider hernede i den lille skønhedspavillon i Kongens Have. Faste kunder vil vide, at de tæller onsdag, torsdag og fredag fra 11-17 (samt første lørdag i måneden fra 10-14). Snakken gik på, om man overhovedet kan tillade sig at holde så lidt åbent i december, og det tænkte jeg lidt over. Mine åbningstider er lagt, så jeg også kan nå alle de andre skønhedsting og -projekter, jeg laver og elsker – og så jeg har tid til at være sammen med min familie og især min søn, mens han stadig har lyst til at bruge en masse tid sammen med sin mor. Senere på dagen modtog jeg et nyhedsbrev, jeg følger, og det handlede om … ta da, vigtigheden af ens forretning versus vigtigheden af at holde fri. Især én sætning ramte mig: Sure, your business depends on your time, but your entusiasm for it depends on your time off. Så jeg holder mig til mine faste åbningstider, også selv om det er jul. Dog udvider jeg til klokken 18 alle dagene, så dem, der har sent fri, stadig lige kan nå forbi. Til gengæld har vi døgnåbent i online-shoppen og vi sender fra dag til dag. Den finder du lige her<<  PostNords indleveringsfrister inden jul er den 21. december med omdeling (altså direkte hjem til din adresse) og 22. december uden omdeling (til nærmeste pakkeboks eller postudlevering). Jeg ville nu nok anbefale at bestille et par dage før det for en sikkerheds skyld. Rigtig god weekend til alle.

4 kommentarer til “Jeg læste noget meget klogt (og lidt om åbningstider i december)

  1. Glædelig 15.december til du og din familie,
    jeg synes det er så fornuftigt at holde fast i det du gør og have mere tid til familien og især din søn.
    Vores børn er jo fløjet fra reden før vi ved det.
    Min datter fik kræft og så har vi måtte sadle om, jeg har altid arbejdet 80 timer i ugen, men nu hygger og værner jeg om min datter.
    Familien og vores børn betyder så meget mere end kroner og ører:-)
    Ønsker jer den fineste juletid med masser af kvalitetstid:-)

  2. Bare så enig. Folk skal nok få købt det de skal uanset åbningstider. . Håber din datter har det godt. Rigtig god jul til jer akke😀🎄

  3. Kære Tina,

    Tak for din søde hilsen.

    Jeg er ked af at høre med din datter. Ingen skal have kræft, og slet ikke børn. Jeg håber, at hun er ok. Jeg arbejder indimellem med de unge piger inde på Rigshospitalets kræftafdeling, og det er de sejeste piger, jeg kender. Du er mere end velkommen til at sige til, hvis I kan bruge mine råd og vejledning i nogen henseende.

    De bedste hilsner til jer, Charlotte

  4. Kære Helle,

    Tak for din hilsen, og ja, vi når det jo altid. Det interessante er faktisk, i al fald for min egen part, at når der er uanede åbningstider, så har jeg faktisk sværest ved at nå det, fordi jeg hele tiden kan sætte det sidst i køen;)

    Rigtig glædelig jul til dig og dine.

    De bedste hilsner, Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *