I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

I see your true colors

Jeg lovede at vende tilbage til Wellas Trend Vision-seminar i Berlin, og til to af mine yndlings-hårguruer Josh Wood og Eugene Souleiman, som hver gang inspirerer mig med deres kreationer, tanker og måde at se verden på. Så jeg blev præsenteret både for deres yndlings-chefs (de sammenligner ofte hårkreationer med madlavning), for olier som er den hurtigstvoksende hårtrend lige nu (lettere, mere glansfulde, såkaldte non-oils), for fletninger som stadig ses allevegne (blot i en mere voksen udgave) og for deres syn på hårverdenen lige nu – et syn som jeg tænker også vil falde i jeres smag. For ifølge d’herrer er det allerstørste hårtrend lige nu at lade verden se, hvem man er, fremfor at følge strømmen. Det gælder din frisure, som først og fremmest skal indramme netop dit ansigt og gerne må have masser af bevægelse (et kodeord for 2016), og din hårfarve, som langt mere end nogensinde, skal ligge op ad og fremhæve din egen. Det mener d’herrer faktisk så meget, at de har skabt en ny farvekollektion for Wella – i grå. Jep, du læste rigtigt. En masse gråtoner, fra smoky grey til grafit og ‘grellow’, som er Josh Woods nyfortolkning af gråt hår. Og mens vi tidligere for alt i verden ville undgå gult associeret med gråt hår, så er denne tone virkelig smuk og meget klædelig, især hvis den bruges som highlight i et i forvejen gråt hår. Time for your true colors, som Cyndi Lauper ville synge det.

2 Kommentarer

  • Svar
    HeLene
    17. januar 2016 kl. 20:16

    Det var et dejligt indlæg, jeg har lige accepteret mine første grå hår (meget tak være forebilleder som dig), og tanken at det åbner nye muligheder i fremtiden at farve og lege med de grå, gør mig helt glad! Spændende!!!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    18. januar 2016 kl. 11:14

    Hvor godt at høre, HeLene – begge dele. Og ja, gråt hår skal jo ikke være musegråt eller uden spil og glans, og nu er der endelig kommet nogle rigtig fine muligheder for lege med netop disse ting. I Berlin havde Josh Wood brugt den nye grå kollektion på en asiatisk (altså sorthåret) topmodel, som han havde farvet i de nye toner. Hun var vildt smuk med det nye hår (og faktisk havde det givet hende både kant og en ny modelkontrakt;).

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...