I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

How to get the GLOW

Er der ét ord, der mere end noget fører sig frem i skønhedsverdenen lige nu (og med rette), så er det glow (eller glød som vi siger på dansk – på en eller anden måde lyder det bare ikke helt så glødende). Har du mistet din her i januarkulden, hvor huden konstant bliver udsat for skift mellem bidende kulde og tør indevarme, eller forsvandt den allerede slut december efter lidt for megen julemad og festivitas, så er der råd at hente i indlægget lige her nedenfor. Og til alle jer, der allerede er i fuld gang med den efterhånden berømte Vintner’s Daughter-olie (den har fået flere priser og flotte ord med på vejen end nogen anden ansigtsolie, jeg kender) eller jer, der har overvejet om 2018 skulle være året, hvor den blev en fast del af jeres hudplejerutine (pas på den er frygteligt vanedannende, så du hænger på den – til gengæld kan du smide en del andre ting af repertoiret, fordi du ikke længere har brug for dem), kommer her 4 måder at bruge den på. Direkte fra nogle af verdens bedste hudplejeeksperter og makeupartister, der (også) bruger den, når deres celebre kunder skal tage sig allerbedst ud. 1) Som skin prep, som de kalder det, når huden skal have det allerbedste grundlag overhovedet. Den reducerer inflammation i huden, rødme og synlig træthed. Brug 5-6 dråber sammen med den særligt udviklede push/press-metode, som følger med ansigtsolien, når du køber den. 2) Som foundation boost, hvor du kommer et par dråber direkte i din foundation eller farvede dagcreme for at opnå den dér sunde, glødende hud. Det er sådan Gun-Britt bruger Vintner’s Daughter. kan jeg afsløre. 3) Som naturlig highlighter på kindben, brynben og langs amorbuen på læberne. Dup blot en dråbe på. 4) Som glow reviver, som makeupartisterne kalder det, når de giver huden et ekstra touch-up i løbet af dagen eller aftenen. Du kan nemlig sagtens bruge Vintner’s Daughter over makeuppen. Brug blot 2-3 dråber og den føromtalte push/press-metode i hele ansigtet.

Læs mere om den hypede ansigtsolie lige her<<

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...