I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Har du en happiness box?

I går lagde Anne Larsen (du kender garanteret Anne for gode madbøger om anti-inflammatorisk kost og senest en virkelig fin kogebog om æg – begge dele store trends indenfor skønhedsverdenen) et billede op af min ILOVEBEAUTYboks på Instagram. Den med ‘With Love from Me to Me’. Og det er jo fantastisk dejligt i sig selv at den blev lagt op, men det er selvfølgelig ikke derfor jeg skriver. Jeg nævner det, fordi Anne bruger selve æsken til, hvad jeg ikke havde hørt om før, sin helt egen Happiness Box. Det er et begreb opfundet af bestsellerforfatteren Elizabeth Gilbert (jo, det er hende med Eat, Pray, Love) og går i al sin enkelhed ud på hver dag at skrive en lille lap med noget, du er taknemmelig over. Og så putte den ned i boksen. Når året er omme, er din boks fyldt med fine små ting og minder, som du kan læse og glædes over. Eller du kan stikke hånden i den på dårlige dage, hvor du har brug for at huske på, at der er en masse gode ting i dit liv. Typisk viser det sig at være de helt små ting, der ender i æskerne, men der er frit valg på alle hylder. Jeg blev rigtig glad over at se, at mine ILOVEBEAUTYbokse bliver genbrugt så fint og giver hermed – taknemmeligt – idéen videre. Og nu vi er ved genbrug af ILOVEBEAUTYboksene, så har jeg lovet en lille event. Det har jeg ikke glemt. Vi skal blot lige lægge sidste hånd på det, så det bliver helt som jeg gerne vil have det. Så gem et par af æskerne, hvis du er en af de heldige, der har fået fingre i dem de sidste par måneder (og har du ikke, kan du godt være med alligevel).

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...