Det havde modellerne på fingrene i Paris!

10. marts 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard

Nu vi er ved modeugen i Paris, så var Kure Bazaar helt fremme backstage, hvor de stod for manicuren på shows som blandt andet det prestigefulde Balenciaga. For hey, hvem siger, at naturlige lakker ikke rimer på couture. Det er (også) derfor, jeg er så glad for Kure Bazaar, der formår netop at kombinere gode ingredienser, fin emballage og nye trends. Kure Bazaar har slået sig gevaldigt fast med Nail Suites på det eksklusive Park Hyatt Paris og med en yderst populær neglebar hos Bon Marché i Paris. Og hvilke farver var det så, at modellerne fik på neglene til disse shows i Paris? Tilfældet vil, at det er nogle af mine egne favoritter, som jeg har stående på hylderne i den lille skønhedspavillon i Kongens Have (og i onlineshoppen, selvfølgelig, hvis du ikke er på disse kanter). Man har vel lidt Paris over sig. Vi taler fine nude toner som French Rose og French Nude, som får alle negle til at se fine og velplejede ud, og i den helt anden boldgade Scandal, der er langt mere rock’n’roll og superflot. Det hele toppet med Dry Finish Top Coat for ekstra holdbarhed og glans.

kure bazaar

BEAUTY INSIDER

Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten - mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå direkte i din mailbox.
Navn
E-mail
 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *