Det er et kosttilskud (men jeg kan ikke anbefale det)

17. februar 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard

Så er jeg ved at være helt ude på den anden side igen af den ja, dødssyge, influenza som jeg kan høre har ramt virkelig mange herhjemme (jeg har omdøbt den til the fashion flu som en slags efterveer fra modeugen – det lyder lidt mere chikt). Den var godt nok hård at slippe af med, men de sidste par dage har jeg fyldt mig med friskpressede juicer, sundhedseliksir og Epsom-salt, der er eminent til at få de sidste sygdomsrester ud af kroppen. Jeg har hypet Epsom-salt herinde masser af gange før, og har du ikke allerede en pose Epsom-salt stående på badeværelset, så kan jeg kun anbefale det på det varmeste. Epsom-salt, der stammer fra den engelske by Epsom, er uundværligt til badekarret, som scrub og til fodbad, fordi det både virker muskelafslappende og udrensende. Supplér med en skrubbehandske og giv huden en ordentlig tur med saltet. Det stimulerer blodcirkulationen og gør huden superblød. Du kan også drikke det, men det er vitterlig kun for de helt hardcore. Det smager forfærdeligt, hvis du spørger mig. Alligevel er den Epsom Salt, jeg netop har stillet på hylderne inde i min lille skønhedspavillon og på hylderne i skønheds-webshoppen, mærket som et kosttilskud. For så er jeg sikker på at det er det renest mulige salt overhovedet. Det er for mig supervigtigt, da huden optager den magnesium, som Epsom-saltet består af, lige så effektivt som hvis du tog det indvortes som tabletter eller tilskud. Vidste du i øvrigt at de fleste kvinder får for lidt magnesium? Det skriver jeg om i næste indlæg. Epsom Saltet finder du her og mit yndlings-Epsom-bad er dette.

Bath

BEAUTY INSIDER

Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten - mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå direkte i din mailbox.
Navn
E-mail
 

2 kommentarer til “Det er et kosttilskud (men jeg kan ikke anbefale det)

  1. Kære Charlotte.
    Hvor godt du er ovenpå igen ♡
    Og godt du nævnte Epsom, har nemlig en bøtte stående jeg havde glemt. Vil lave fodbad i aften, i mangel af bedre (0 badekar!)
    Kh Anne

  2. Kære Anne,

    Mange tak, det er jeg også virkelig glad for;) – og ja, find endelig din Epsom-bøtte frem. Epsom-salt er det bedste og det virker rigtig godt i fodbad også. Smid et par dråber essentiel olie i, hvis du har det i gemmerne. Rigtig god fornøjelse.

    xxCharlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *