I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

Det er absolut ikke ligegyldigt hvilken jaderulle, du vælger

Jeg kan ikke huske, om jeg tidligere har fortalt historien om en kunde i et stormagasin, der – mens ekspedienten var i gang med at sælge et skønhedsprodukt – googlede produktet for at dobbelttjekke fakta. Det er ingen hemmelighed, at man før i tiden kunne slippe afsted med at sige nærmest hvad som helst til kunderne, og jo flere vanskelige ord, der blev hægtet på et skønhedsprodukt, jo bedre. Nanosomer, anyone?

I dag vil vi have syn for sagn. Vi vil have transparens og ærlighed. Og samtidig vil vi have bæredygtighed og omtanke. Især de nye generationer går op i, hvor deres produkter kommer fra, hvilken påvirkning de har på miljøet og mennesker omkring dem. Midt i alle diskussionerne om den digitale tidsalder er dette en af de virkelig gode ting ved den.

Derfor går jeg også gevaldigt op i de produkter, jeg har på hylderne hernede hos mig i den lille skønhedspavillon. Senest har jeg brugt over et halvt år på at finde den helt rigtige producent af mine meget populære ansigtsruller. For det er absolut ikke ligegyldigt, hvor du køber dine ansigtsruller og hvordan de er lavet. Du kan finde ansigtsruller til billig penge, der er lavet på kinesiske fabrikker af tvivlsom karakter, hvor stenene kommer fra krigszoner og er slebet med skrappe kemikalier for at skabe den glatte overflade.

For mig handler det ikke kun om kvaliteten, men mindst lige så meget om at både etikken og sourcingen er i top. Og det er de.

Ansigtsrullerne er nikkelfri. Stenene (jade, rosenquartz og ametyst) er håndslebet og behandlet med naturlig olie ligesom æskerne er lavet af genbrugspapir. De ruller som en drøm. Med andre ord har disse ansigtsruller på alle måder god karma (se dem her).

Det er i øvrigt en anden stor skønhedstrend. God karma. Det skriver jeg mere om næste gang, du klikker ind.

4 Kommentarer

  • Svar
    S
    13. januar 2018 kl. 14:10

    Rigtig fint indlæg. Jeg har længe været på udkig efter en ansigtsruller. Skal man bruge noget creme før og efter ansigtsrulleren? Jeg overvejer den, der er egnet til sensitiv hud.

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    13. januar 2018 kl. 20:03

    Kære S,

    Hvor dejligt at indlægget kunne bruges. Jeg bruger selv min ansigtsrulle på en nyrenset hud, direkte uden olie eller andet. Men jeg har fået behandlinger i udlandet af nogle af verdens dygtigste behandlere, der bruger ansigtsruller sammen med ansigtsolie (især er kombinationen af Vintner’s Daughter, som jeg også har hos mig, med ansigtsrulle en stor favorit hos dem) fordi det sluser olien længere ned i huden. Jeg har sågar prøvet en behandling, hvor de rullede ovenpå en såkaldt ‘sheet mask’ altså en maske, der lægges over huden som et stykke stof.

    Det er meget en smagssag. Du kan prøve dig frem og se, hvad der passer bedst til din hud og dit temperament.

    Spørg endelig igen hvis der er andet.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Sidsel
    15. januar 2018 kl. 15:57

    Transparens og karma er nemlig vigtigt! Og dejligt med fokus på det i de produkter du vælger ud. Rullerne ligger lidt højt ift. mit budget, men samtidig er det rart at vide at de har den pris netop fordi de er produceret med omtanke – og tænk, det med at stenene kunne komme fra en krigszone havde jeg slet ikke overvejet – men det er jo netop vigtigt at tænke hele vejen rundt om produktet. Tak for et fint indlæg 🙂

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    15. januar 2018 kl. 22:25

    Kære Sidsel,

    Mange tak for din hilsen, og det er SÅ vigtigt i alt, hvad man laver. Alle produkter på mine hylder skal have god karma og ikke mindst god etik. Ellers får de ikke plads.

    Og inden jeg gik rigtigt ind i det selv, anede jeg absolut heller ikke, at langt størstedelen af jadestenene kommer fra Myanmar, der vel er et af de værste steder overhovedet. Eller at de billige jaderuller, man får smidt i hovedet alle vegne er billige af en (kedelig) årsag. Men nu ved jeg det, og er der kun én vej.

    Forhåbentlig kan du ønske dig en af ansigtsrullerne i gave på et tidspunkt;)

    Mange hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...