I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Ilovebeauty tips

#4 Om at starte dagen på den gode måde

Det er måske ikke så skønhedsspecifikt. Og så alligevel. For skønhed handler mindst lige så meget om velvære og det er præcis, hvad dette er.

Et stort fokus lige nu, fra rigtig mange kanter, handler om at starte din dag på den gode måde. At vælge bevidst, hvad der giver dig et boost fremfor at blindt at gøre som du plejer. Som at stå op når vækkeuret ringer og ikke rykke på snooze-knappen flere gange. Og at sætte musik eller måske endda en podcast på i stedet for at række ud efter iPhonen og de sociale medier, eller e-mailen med alt, hvad den måtte bringe af stressfølelse og andres ønsker.

Det gjorde jeg i morges. Startede dagen på bedste vis. Klokken 7.30 mødtes jeg med en række seje kvinder på Kurhotel Skodsborg, iført masser af varmt tøj og varme støvler til en tur i skoven. Vi gik gennem skoven fra Skodsborg til Eremitageslottet, mens solen langsomt stod op og dyrene på sletten kom frem fra deres gemmer. Jeg går alt for få ture. Det må være mit nytårsforsæt. Om ikke andet så i al fald en tur rundt i Kongens Have om morgenen, inden jeg tager plads i min lille pavillon (jeg er også begyndt at praktisere walking meetings i haven og dem skal der mange flere af i år). Den friske luft og motionen giver masser af farve til kinderne og ilt til huden, og så er vi tilbage i skønhedsverdenen, hvor stadig flere mærker inkluderer oxygen i deres produkter i en eller anden form.

Har du ikke mulighed for at inkludere morgenture i din hverdag, kan du starte dagen på bedste (skønheds)vis med denne (der er kun 1 tilbage). 

4 Kommentarer

  • Svar
    Tina KH
    8. januar 2018 kl. 23:00

    Godt nytår!
    Du har ret skønhed kommer også indefra og en god udstråling af velvære gør os smukke:-)
    Der er smukt i Kongens Have, der var jeg meget som barn:-)
    Nu har jeg naturen på gården og kommer ud flere gange dagligt og små vandre så godt jeg kan.
    Måske du skal skrive nogle idéer ned til gåture og så udleve dem efterhånden:-)

  • Svar
    Anna Aulin-Christoffersen
    8. januar 2018 kl. 23:02

    Gode morgener og flere ture i det fri er nok de bedste nytårsforsætter, jeg har læst i år 🙂 Tak for inspiration!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    9. januar 2018 kl. 08:52

    Godt nytår, Tina, og hvor hyggeligt med barndomsminder fra Kongens Have. Det lyder nu også dejligt med en gård og natur lige uden for døren. Hvor i verden bor du?

    Og ja, du har helt ret. Jeg skal absolut lægge gåture i kalenderen, eller bliver det ofte ved snakken. Handling er den nye sort;)

    Heldigvis har jeg en skøn kusine, der sidste år blev bidt af lange gåture (Bornholm rundt, Møn osv.) og hun vil gerne have mig med. Så med din hilsen i ryggen vil jeg fluks skrive til hende og få en god tur i kalenderen.

    Byd endelig ind, hvis du kender gode steder.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    9. januar 2018 kl. 08:54

    Kære Anna,

    Mange tak for din søde hilsen – det er jeg glad for at høre;) Rigtig god gåtur til dig.

    De bedste hilsner, Charlotte

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...