I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Once in a blue moon

I modeugen var jeg forbi Ellos’ showroom i København, der mere er en lejlighed end et showroom. Hver sæson, til modeugen, bliver værelserne iklædt nye tendenser, tapeter, farver og møbler. Det er Uffe Buchard, der står bag de store penselstrøg på dette projekt, og de var blå denne gang.

Det er selvfølgelig ikke en hvilken som helst blå. Farven er den smukke Majorelle Blue, som du måske kender fra den berømte Majorelle Garden i Marrakesh, hvor blandt andet Yves Saint Laurent brugte meget tid (faktisk varemærkeregistrerede den franske kunstner Jacques Majorelle farven i 1924, hvor han stod bag netop udsmykningen af Majorelle-haven).

Det er ikke alle, der lige har lyst til at male stuen i denne intense blå, men den kan også inkluderes på andre måder. I makeuppen har den nemlig også sin plads i øjeblikket som et hint på vipperne, eller som grafisk eyeliner. Eller også kan du bruge den, som jeg gjorde i firserne. Det skriver jeg mere om i næste indlæg (og ja, dét jeg gjorde dengang, er faktisk gået hen og blevet en stor makeuptrend her i 2017).ol

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...