I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Jeg har noget nyt i ærmet

Undskyld radiotavshed herinde. Det har været halvhektisk at komme tilbage fra ferie – både at komme tilbage fra ferie og så løbe lige ind i en modeuge, en BEAUTY BUFFET (se med her), en skolestart (ikke min, min søns) og ja, i dag havde jeg så besøg af et TV-hold fra Hong Kong, der fyldte pavillonen med ikke mindre end 14 folk, fra studieværter og makeupartister til kamerafolk, runners og managers. Foruden udstyr selvfølgelig. De af jer, der har været i pavillonen, ved, at der er fyldt op, bare vi er fire-fem stykker herinde, så det var en oplevelse. Jeg får et link, når programmet kører, og så lægger jeg det ud. De havde udvalgt deres yndlingsbutikker i København, og jeg var så heldig at være en af dem. Ind ad døren i dag kom der også noget andet og mindst lige så fint. Det er en ny parfume, som jeg har villet have hernede på messinghylderne siden jeg startede, og nu er det endelig lykkedes. Åh, den dufter godt og helt særligt (hvilket er hvorfor det er en – hemmelig – favorit blandt A-list-celebrities og skønhedsredaktører i USA). Jeg skriver meget mere om den i morgen, men de af jer, der har været forbi pavillonen her til eftermiddag, har fået et sneakpeak.

6 Kommentarer

  • Svar
    A
    17. august 2017 kl. 09:22

    Fuldstændig off topic spørgsmål, men håber det er ok. Jeg er gravid for 2. gang, og i min første graviditet læste jeg yummy mummy bogen og blev inspireret til valg af skønhedsprodukter og at undgå unødig kemi. Her i 2. graviditet er Rudolph Care jo netop kommet med øko selvbruner og så kunne jeg godt tænke mig at høre dig om du (ud fra dine principper) tænker det er ok at bruge selvbruner når man er gravid. Er ikke helt stringent, bruger lidt neglelak engang i mellem og af og til parfume ved festlige lejligheder. På forhånd tusind tak for svar!

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. august 2017 kl. 11:11

    Kære A,

    Off topic er mere end velkomment;) Spørg altid løs.

    Altså. Min holdning er, at hvis du overordnet holder dig til gode, sunde produkter (især kropsprodukter, som dækker hudens største område), så er du rigtig langt. Det er ikke det enkelte produkt, men den samlede produktcocktail, der gør forskellen. Den inkluderer også vaskemiddel, maling til hjemmet, rengøringsmidler og selvfølgelig fødevarer. Så et enkelt skønhedsprodukt som neglelak eller parfume i ny og næ er i mine øjne absolut ok. Og gør det dig glad og får dig til at føle dig smuk, så er det mindst lige så meget værd for din baby.

    Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt Rudolph Cares selvbruner er helt økologisk, men jeg vil gerne høre dem, hvad procentdelen er, hvis du er interesseret. Og ellers er der Vita Liberata, som har fået adskillige såkaldt grønne priser for sit indhold af naturlige og økologiske ingredienser. Det er også en mulighed.

    De bedste hilsner, Charlotte

  • Svar
    Amalie
    14. oktober 2017 kl. 15:17

    Hej Charlotte – efter lidt betænkningstid – du må meget gerne høre dem ad 🙂 tusind tak for svar!!
    Mange hilsner
    Amalie

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    16. oktober 2017 kl. 14:22

    Hej Amalie,

    Selvfølgelig. Jeg har sendt din forespørgsel videre. Der er noget efterårsferie hos Rudolph Care, men jeg skal nok vende tilbage til dig, når jeg får svar.

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    Charlotte Torpegaard
    17. oktober 2017 kl. 19:50

    Hej igen Amalie,

    Jeg fik hurtigt svar til dig – det lyder som følger:

    “Din læser kan roligt bruge A Hint Of Summer under sin graviditet, og ligesom resten af vores serie er A Hint of Summer certificeret med Svanemærket og Cosmos.

    Mht til Inci-listen, så er 99% af den totale mængde fra naturlig oprindelse, 86% er af økologisk oprindelse”

    Du kan evt. læse meget mere om produktet her: https://www.rudolphcare.dk/products/a-hint-of-summer & https://www.rudolphcare.dk/content/vaerdatvide

    Og rigtig god graviditet til dig;)

    Mange hilsner, Charlotte

  • Svar
    A
    18. oktober 2017 kl. 10:46

    Tusind tak for hjælpen til både dig og rudolph care 🙂

Efterlad en kommentar

Du kunne også være interesseret i...