I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Hold øje med

Glow pops (jo, superfood-is er det nye)

Jeg var egentlig ved at poste et indlæg med en opskrift med basilikum, æbleeddike og blåbær, som kan være en (for nogle, kærkommen) afveksling til det klassiske glas vand med citron og ingefær, som mange drikker om morgenen. Men det er jo fredag. Og ferie.

Så jeg fik meget mere lyst til at fortælle jer, at sunde smoothies, broths juicer er so last year, når det kommer til at få en masse vitaminer, antioxidanter og mineraler indenbords. Nu handler det om Glow Pops. Jo, den er god. Superfood-ispinde, der kan sætte gang i hele dit system om morgenen, fylde dig med chia og gode sager til frokost eller smage som din yndlings-cocktail om aftenen. Vi taler hud, immunforsvar og forbrænding, når de førende indenfor Glow Pops folder sig ud.

En af dem er Liz Moody, som blandt andet er en Gwyneth Paltrow-yndling, og har du plads i fryseren (og ikke er alt for kuldskær), har hun skrevet en – ret indbydende – kogebog (frysebog, burde det vel retteligt hedde) med sine yndlingsopskrifter, der tæller alt fra Spicy Arugula Japeno og Pink Lemonade til Neapolitan, der er anbefalingen, når det kommer til din hud.

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar

    Du kunne også være interesseret i...