Summertime, and the livin’ is easy

15. juli 2017 - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det kan godt være, at der er ferielukket i den lille skønhedspavillon i Kongens Have (vi er tilbage den 2. august), men herinde er der – traditionen tro – masser af skønhedsinspiration at hente til din sommerferie. Uanset om du nyder livet i Tropez eller holder staycation, et fint ord for at blive hjemme, så har jeg en masse fine sommertips i ærmet, som jeg vil strø ud over jer de kommende uger. Alt lige fra Glow Pops (jo jo, nu kan man også få glød af sine ispinde og der findes sågar skønhedschokolade) og det (billige) produkt som modellerne bruger til at holde kruset sommerhår fra døren, til de fineste isteer til at slukke tørsten og en limited makeuppalette, som jeg i al fald selv skal have fingrene i lige om et øjeblik, når den kommer på hylderne. Det kommer altsammen sådan lidt fra solsengen og poolen, tænker jeg. For min ferie bliver en blanding af sommerhus, strand og en tur til Mallorca (tydeligvis årets sommerdestination, kan jeg se på de sociale medier), hvor vi har fundet et lille fint sted, hvor de dyrker deres egne grøntsager og frugter til måltiderne og selv kokkererer. Jeg er jo absolut til stor fals for den slags.

Psst … jeg kommer i øvrigt ned i feriegear med denne her<<

Model: Delfine Bafort
Source: Vogue Fr 05/01
Editorial: “Soleil Noir”
Photographer: Corinne Day

Denne artikel blev tilføjet juli 15, 2017 i kategorien Diverse. Du kan skrive en kommentar til artiklen.

Skønhedsjulekalender

Psst ... få et forspring (og ja, det handler om julekalenderpræmier for over 50.000 kr. som du kan få fingrene i). Skriv dig op her:
Navn
E-mail
 

4 kommentarer til “Summertime, and the livin’ is easy

  1. Kære Karin,

    Et stort i lige måde. Jeg håber, du får en dejlig en af slagsen;)

    xxCharlotte

  2. Hvornår har du åbent igen hvis man skulle købe noget Charlotte? 🌸🌺 F.eks Gua sha? Bor lige ved siden af så er næsten dumt ikke selv at hente 🙂 men skulle egentlig bruge den som i nu her 😉

    Kh fie

  3. Kære Fie,

    Tak for din hilsen. Vi er tilbage i pavillonen onsdag den 2. august. Indtil da er du meget velkommen til at shoppe online, hvor vi stadig sender 1-2 gange om ugen i ferien. Jeg håber, at det fungerer for dig.

    Mange hilsner, Charlotte

    De bedste hilsner, Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *