I LOVE BEAUTY / Charlotte Torpegaard
Gå til online shoppen
Backstage

Få glød som Helena Christensen

Jeg har skrevet det før. Helena Christensen har en eminent evne til altid at have det dér dugfriske look, der får hende til at se smuk og ung ud. Hemmeligheden er lidt olie eller shine på kindbenene, men hvordan er det lige, at man få det til at makke ret? I mine gemmer (jep, jeg rydder op i skønhedsgemmerne i disse dage) fandt jeg denne lille teknik som L’Oréal Paris bød ind med, da de lancerede produktet Lumi Magique, som egentlig er en primer, men som i mine øjne langt bedre fungerer som shine og glød. Teknikken hedder CCTV og er inspireret af asiatiske ritualer (og den kan naturligvis også bruges til andre highlightere og shineprodukter). Sådan gør du: 1) Form et C på hver kind for at fremhæve kindbenene og give glød. 2) Kom derefter lidt på T-zonen, der er den centrale del af dit ansigt, for at oplyse øjenpartiet. 3) Lav et lille V på hagen for at skabe det sidste lille shiny touch. Voila!

Ingen Kommentarer

    Efterlad en kommentar