Månedsarkiv: oktober 2011
Fairy Tales
31. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar.
Aftenen inden mit møde med Viktor & Rolf lå jeg på mit værelse i Paris og læste eventyr. Og ikke hvilke som helst eventyr, nej, de var naturligvis skrevet af d’herrer Viktor & Rolf, hvis lyserøde eventyrbog ligger i stakke hos trendimperiet Colette. Om disco-pindsvinet, der lyste i mørke. Om sneglen, der troede græsset var grønnere på den anden side. Om cirklen og firkanten, der ikke kunne udstå hinanden, og om de fem parfumeflakoner, der sloges om prinsessens gunst. Der er selvfølgelig også én om blomsterbomben Flowerbomb, der stopper den onde krig. Jeg elsker eventyr, også dem for voksne, og kan i øvrigt også anbefale modeeventyrbogen This Little Piggy Went To Prada med børnerim omskrevet til modesprog. "I virkeligheden var det bare små historier, vi skrev til hinanden, når vi ikke var sammen," lød det samstemmigt fra Viktor & Rolf dagen efter, da jeg bad dem signere min bog. Alt er samstemmigt, når det kommer til dem og deres professionelle parløb. De gør alting sammen, og så indgroede er de, at de både ligner hinanden og endda afslutter hinandens sætninger. Når man interviewer dem, så stikker de indimellem hovederne sammen og hvisker, før de svarer, og det er absolut ikke alt, man får lov at få et indblik i. Så vil du have et ægte indblik i deres tanker, så læs eventyrbogen, der også kommer på hylderne herhjemme. Den siger mere om dem end du nogensinde vil kunne få ud af dem selv.
Foto: Viktor & Rolf
Upside down
30. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.
Forestil dig Diana Ross’ ørehænger Upside Down skratte i højttalerne i det store showtelt i Tuillerihaven i Paris, hvor de store modehuse holder deres shows. I begyndelsen lyder det velkendte disconummer som det plejer, men pludselig spiller det baglæns. Catwalken er spejlvendt, så podiet er i loftet, og de store blomsteropsatser vender nedad. Viktor & Rolf starter ublu showet med at komme ud og bukke, hvorefter modellerne træder ind. Alt er vendt på hovedet, og det er efterhånden synonym med Viktor & Rolf. Der var også dengang, de lavede et show, hvor alt gik i sort. Såvel baggrund som tøj og modeller, der var malet kulsorte, og så var der for nylig, hvor alle modellerne var malet røde i ansigterne. Eller dengang hvor de gik som i søvne iført udslået hår, dyner og hovedpuder sat fast i frisuren. En sæson drak de sågar modellerne halvfulde backstage, så showet blev en forløsende fest midt i en ellers højtidelige modeuge. Og så var der showet, der startede ud med en rå, sort kollektion med skinnende hjelme og bikerjakker i læder, og bedst som alle troede, at det var dét, udartede forestillingen sig til et pink blomsterorgie med kanoner, der skød blomsterblade ud, og en duft, der bredte sig i hele rummet. Det var sådan, de lancerede deres første parfume Flowerbomb.
Foto: Viktor & Rolf
Og så til Viktor & Rolf
29. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.
… som jeg mødte for anden gang i Paris forleden. Første gang var i anledning af deres første parfume Flowerbomb, som siden er gået hen og blevet en af kæmpesucces. I virkeligheden er det ikke den allerførste, for lang tid inden Flowerbomb lavede de med sædvanlig skævhed en parfume, uden duft, der tillige ikke kunne åbnes, fordi de tænkte, at hvis de visualiserede sig til det, så ville L’Oréal måske få øjnene op for dem. Og det gjorde L’Oréal, for i dag har den hollandske duo ikke mindre end tre parfumer i stald – to til kvinder og en til mænd – og nu er endnu en herreduft på vej. Jeg har lovet ikke at fortælle endnu, hvad den hedder eller hvordan den ser ud, men jeg kan sige så meget, at Flowerbomb ikke bliver den eneste bombe, Viktor & Rolf smider. Klik ind igen og hør om modeller, der går i søvne, butikker, der vender på hovedet og om min nye yndlingseventyrbog for voksne med parfume som omdrejningspunkt. Det handler selvfølgelig altsammen om Viktor & Rolf.
Foto: Viktor & Rolf
Parisian Chic
28. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer.
Glem alt om Politikens guidebøger, om Wallpapers’ og hvad de ellers hedder. When in Paris, do as the Parisians! – og hvem er mere parisisk end model, stilikon og modemuse Inès de la Fressange (hendes lige så smukke datter er i øvrigt ansigt på modehuset Bottega Venetas nye parfumekampagne, som jeg har skrevet om her), der deler ud af sine hemmelige adresser i bogen Parisian Chic. Hun deler også gavmildt ud af sine tips om alt lige fra lipliner til kunsten af bruge accessories. Om sidstnævnte lyder det, at "for mange smykker har aldrig gjort noget godt for nogen, medmindre du er fra Indien, bor i Jaipur og skal giftes på en elefant". Hun fortæller også i bogen, at franske kvinder ældes med ynde, fordi de ikke forsøger at skjule deres alder. De er ikke besat af plastikkirurgi og Botox, og ønsker ikke allesammen at ligne 25-årige. De la Fressange afslører selvfølgelig også sine yndlingsmærker, der tæller Isabel Marant og Vanessa Bruno tilsat stiletter fra Manolo Blahnik. Og så er hun netop blevet afhængig af det franske mærke Carven, som jeg skrev om for nylig her. Klik ind igen og få meget mere Paris.
Foto: Inès de la Fressange
Les Liquides Imaginaires
27. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer.
Der er ingen som franskmændene, der kan bringe ægte parfume tilbage i ens bevidsthed. Herhjemme er vi efterhånden blevet så duftforskrækkede (mig selv inklusive, med baby i huset), så jeg har stornydt Paris med det store podie af eksklusive duftlys i trendimperiet Colette, lobbyen på det famøse Hotel Costes med den helt særlige Costes-duft som er kreeret specielt til dem, og at gå i slipstrømmen efter franske kvinder og mænd, der ifører sig parfumedråber på samme måde som de ifører sig tøj. I Frankrig er parfume en kulturarv. Det beviser også det spændende parfumeindslag på Margiela-hotellet, med tre kunstneriske podier med dufte fra Les Liquides Imaginaires, som jeg aldrig er stødt på før. Efter sigende har konceptmageren bag, Philippe Di Meo, tidligere arbejdet sammen med Margiela (og i øvrigt en række andre prominente franske huse som Möet & Chandon, Dom Perignon, Guerlain, Christian Dior og Sephora) og hans tilgang til parfumer er da også ganske usædvanlig. Eller måske er den i virkeligheden ganske sædvanlig, for han går helt tilbage til, hvad parfume i virkeligheden handler om, nemlig olfaktoriske beskeder til din fantasi. Selv kalder han dem for symbolic eaux, altså symbolske dråber, og de tre parfumer siges at være næsten hellige. Du kan læse mere om dem her. Og således et slag for parfume!
Foto: Les Liquides Imaginaires
Maison Champs-Elysées
- Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer
Bløde dyner og lækre hørbetræk. Det er ellers en sjældenhed i Paris, hvor man oftest skal klemme sin ind under et lagen. Men det er selvfølgelig blot en af de utallige detaljer, når man overnatter på et hotel, indrettet af … Læs resten
En tur til Paris
26. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 3 kommentarer
Hold øje med skønhedsbloggen her de næste par dage, hvor jeg skriver fra Paris. Jeg er nemlig inviteret ned til en snak med d’herrer Viktor & Rolf (jeg mødte dem første gang i 2008, hvor de lancerede succesparfumen Flowerbomb, og … Læs resten
Margit Brandt
25. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer
Indlægget i dag er en lille hyldest til designer og levekvinde Margit Brandt, der desværre døde i går, alt for tidligt. Jeg har haft fornøjelsen af at sidde til bords med Margit og Erik ved adskillige lejligheder, og hver gang … Læs resten
Læbestift to go
24. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar
For os er det helt naturligt, at mascaraen har en børste, der er let at arbejde med, og at læbestiften kommer i et hylster, der kan bruges i en håndevending, so to speak. Men vi skal ikke mange år … Læs resten
More Marilyn
23. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 5 kommentarer
Ikke at hun nogensinde har været umoderne. Men nu dukker Marilyn Monroe-inkarnationer op alle vegne, med blond hår i bløde krøller, sort eyeliner og det dér old Hollywood-look, som er så eftertragtet. Scarlett Johansson, som er fast ansigt for d’herrer … Læs resten
De alleryderste vipper
22. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
De (rigtig mange, tak) af jer, der har læst min skønhedsbog, ved, at mit bedste mascaratip er at huske de alleryderste og allerinderste vipper – de dér småbitte vippehår helt inde i øjenkrogen – som gør en kæmpe forskel for … Læs resten
Min nye favoritpensel
21. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 9 kommentarer
Jeg har lovet at lave en penselguide, og den skal også nok komme (i bund og grund er alt, du har brug for, klør fem samt en rigtig god pudderbørste og en læbepensel, som samtidig kan fungere som eyelinerpensel – … Læs resten
Ballonblomster
20. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer
Jeg har skrevet det en del gange før i denne sæson, hvor kunst og skønhed hænger gevaldigt sammen. Masser af mærker slår sig sammen med berømte kunstnere (et af de mest bemærkelsesværdige er nok MAC og Cindy Sherman, som jeg … Læs resten
En version mere fra Dennis
19. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
Nu, Dennis og Benedicte var i gang med at filme, så lavede de en version mere af opsætningen, en bonusversion, som du kan sætte helt uden hårnåle, curlere eller elastikker. Se med her og få masser af tips til at … Læs resten
Så er den her endelig
18. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 6 kommentarer
Man skal holde, hvad man lover. Og nu er videoen med Dennis Knudsens hoffrisure, som jeg lovede at poste her på skønhedsbloggen, endelig på banen. Det er ikke sådan, når alle har travlt med hver deres i ind- og udland. … Læs resten
Waterloo
17. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
Jeg lovede at vende tilbage til Agnetha Fältskog, jep, det er hende fra ABBA, og mit store idol, da jeg var lille. Jeg ville være hende, og lavede svirp i mit pandehår, mens jeg sang i sjippetov og hårbørster, for … Læs resten
Søndagsfilm
16. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
Apropos Marlene Dietrich, så modtog jeg for nylig nedenstående lille film fra Dior, der netop har et par af de gamle Hollywood-ikoner i hovedrollen. Filmen er instrueret af Jean-Jacques Annaud, der bringer ikonerne til live igen, backstage til et helt … Læs resten
Burns, baby, burns
15. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer
Forleden var jeg ude i DR-byen til optagelse af en række superfine modeprogrammer, der kommer på DR2 i starten af det nye år. En af de tendenser, vi talte om, er den androgyne, altså at kvinder og mænd nærmer sig … Læs resten
Apropos roser
14. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
… så fik jeg i mine spæde skønhedsdage et fantastisk tip fra en kvinde, der havde mange år på bagen i branchen: ‘Husk halsen, det er stilken, der bærer rosen’. Ansigtspleje går, hvis du virkelig vil passe på din hud, … Læs resten
Ilovebeauty loves: Black Rose Mask
13. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 21 kommentarer
Den er dyr! Hundedyr. 810 kr. Men den er altså helt fantastisk og har reddet min dag (og aften) adskillige gange på det seneste. Ovenikøbet har jeg fået komplimenter om, hvor frisk, jeg ser ud, når jeg har brugt den. … Læs resten
… og går til vipperne
12. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar
For Paperself har de mest fantastiske kunstige vipper, nærmest som silhuetter, med påfugle, dådyr, heste og sommerfugle. Og nej, det er ikke hverdagsvipper, men de er faktisk rigtig fine til særlige lejligheder, hvis du ellers kan nænne at bruge dem. … Læs resten
Vi starter med knæene
11. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
For det er modeverdenens nye fokuspunkt, og så plejer det at blive skønhedsbranchens også, for fokuspunkter skal selvfølgelig have den ypperste pleje, så de tager sig allerbedst ud. Jeg er endnu ikke stødt på knæcremer (jeg er stødt på parfume … Læs resten
Indrømmet, jeg har været på ferie
10. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer
… i to uger, i et fantastisk hus på Mallorca, uden internet, uden telefon og uden tv. Til gengæld har jeg fået voldsom hang til off-season Mallorca, til småbitte og hemmelige strande i Porto Colom, til Iogurt de Llimona fra … Læs resten
En hyldest til Elizabeth Taylor
9. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
Designerduoen Badgley Mischkas show var en hyldest til ikonet Elizabeth Taylor, der døde i foråret, 79 år gammel. Modellernes hår havde Mark Badgley og James Mischka (som jeg i øvrigt har haft fornøjelsen af en hel dag i London for … Læs resten
En makeupartists musthaves
8. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
Dick Page er Shiseidos über-makeupartist og en yderst velanset kreativ partner for en række designere under modeugerne. Med sig har han – selvfølgelig – en række Shiseido-produkter, som han også ynder at teste på modellerne, inden de ender ude hos … Læs resten
Buzz i Milano
7. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
I Milano handlede snakken om modehuset Marnis kommende parfume, som forventes at komme på hylderne til næste efterår. Lige nu forsøger parfumører at komme Marni, der er kendt for sin finurlige og legesyge stil med utraditionelle sammensætninger af mønstre og … Læs resten
Øjenskygge på læberne
6. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - 2 kommentarer
Det er vist ingen hemmelighed, at jeg har skrevet side op og side ned om, hvordan du kan bruge en læbestift til at lægge en hel makeup (er du gået glip af det, så er det blot at duppe lidt … Læs resten
Sommerens dyreprint
5. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
Mens vi er ved farverne og den kommende sommersæson (ja ja, den kommer før du aner, selv om det ikke ser sådan ud), så var Mulberrys show også lidt af et festligt tilløbsstykke. De havde lavet balsalen på The Claridges … Læs resten
Et smugkig på sommeren 2012
4. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Én kommentar
Nu vi er ved London, så har der netop været modeuger i de fire modemetropoler. De tæller London, New York, Milano og Paris, og det er ikke gået stille for sig. MAC har sendt denne lille rapport fra den engelske … Læs resten
Lidt om Jo Malone
3. oktober 2011 - Artikel af Charlotte Torpegaard - Ingen kommentarer
Mange tak til Sofie, Janni og Lise for energisk og inspirerende gæsteblogging, og et stort held og lykke herfra med deres nye skønhedsprojekt, en hand sanitizer de luxe, som gik i luften den 1. oktober. Slut med tørre, alkohollugtende hænder. … Læs resten






