16. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
I weekenden tog Politiken diskussionen op om økologiske skønhedsprodukter, en vigtig diskussion for det er ganske rigtigt en jungle at finde rundt i. Så længe der ikke findes en overordnet, standardiseret mærkning, er det op til dig som forbruger selv at vurdere, hvad du kan stole på. Jeg har dedikeret et helt kapitel til økologi i min skønhedsbog Skønhed kommer indefra, men lidt læbestift skader jo ikke, hvor du får min uforbeholdne holdning til – og en grundig gennemgang af – alt lige fra parabene-diskussionen til øko-certificeringer. Det er et meget populært kapitel i bogen, fordi det sætter tingene i perspektiv, og interesserer du dig for økologi, natur og miljø, vil jeg næsten sige, at det er must-read (du kan låne bogen på biblioteket eller finde den lige her). Det gælder også Forbrugerombudsmanden, der foreslår, at kun 100% økologiske skønhedsprodukter fremover må kalde sig for økologiske. I så fald bliver det et yderst sparsomt og i mine øjne meget trist udvalg. På nær helt rene olier og enkelte balms så findes 100% økologiske skønhedsprodukter ikke. Der er nemlig vand i langt de fleste produkter (mange skønhedsprodukter indeholder endog en stor mængde vand) og vand kan aldrig karakteriseres som økologisk. I det lys kan et økologisk indhold på fx 20%, selv om det lyder lavt i manges ører, sagtens dække over samtlige øvrige råvarer i et produkt. At vi betaler i dyre domme for krukker med vand er en helt anden diskussion, som intet har med økologi at gøre.
16. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Glæd dig til masser af nye skønhedsinput i denne uge, hvor jeg blandt andet tager fat i en række spørgsmål, som jeg har fået fra jer – fra uren voksenhud over kosttilskud til hårvask efter træning – og også byder på tre skønhedstrends, du kommer til at se meget mere til, og tre skønhedslooks fra de internationale podier, som du selv kan lave. Der kommer også en konkurrence, hvor du kan vinde et komplet look fra modeugen. Men først og fremmest vil jeg knytte en kommentar til den diskussion om allergi og økologiske skønhedsprodukter, som Politiken og Forbrugerombudsmanden har på dagsordenen lige nu. Interesserer du dig for økologiske skønhedsprodukter, er det absolut værd at læse med.
15. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
I forbindelse med Verdens Længste Catwalk under modeugen i går (hurtigt omdøbt til Verdens Vådeste Catwalk) har to af projektets stærkeste profiler – supermodel Helena Christensen og Bonos hustru Ali Hewson – nydt København de sidste par dage. Det var Ali Hewson, der i sin tid introducerede Helena for det projekt, som catwalken og en række af Strøgets butikker støtter op omkring, nemlig Chernobyl Children’s Project International, der gør en stor indsats for Tjernobylofrenes børn. Det er i øvrigt også Ali Hewson, der sammen med sin U2-mand står bag både den populære økologiske tøjlinje Edun og den økologiske hudplejeserie Nude, som jeg tidligere har skrevet om lige her.
15. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Etikette-ekspert, tv-personlighed med mere Bill Holmberg klarer sig derimod med en fugtighedscreme til sensitiv hud fra L’Oréal for Men, ”derudover er jeg Mary-agtig og undgår solen.” Ellers lyder Bills modeugetips som følger: ”Ingen åbne sandaler uden en fodfil. Det gælder både mænd og kvinder. Pas på med krymmel i buffeterne. Og hav spejleffekt i din mobiltelefon, så du undgår de værste brølere.” Stasia, designer og uundværlig ved Bills side, tilføjede: ”Tjek din pudder i regnvejr. Og hav et lille spejl og lidt rouge med i tasken. Så kan du altid klare dig.”
15. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Der var cool rockabilly-stemning, da en af tidens yndlingsdesignere David Andersen viste sin herrekollektion hos Royal Copenhagen, omgivet af sort Mega Mussel, fabeldyr og fajance, der rockede med fra hylderne. ”Mænd skal være velgroomede, ikke makeuppede. De skal stadig være mænd,” lød det fra L’Oréal Paris’ makeupartist Anne Staunsager backstage: ”Vi har brugt lidt foundation for at få huden helt pæn, og en smule solpudder. Det handler om at se frisk ud.” Stadig flere mænd er begyndt at kigge en smule dybere i krukkerne. Ifølge Anne er masser af fugtighedscreme en god start, hvis du gerne vil tage dig lidt bedre ud som mand. Dertil begynder stadig flere mænd at bruge lidt selvbruner, en smule concealer under øjnene til at dække træthed og mørke rande, og lidt bronzer til kinderne. Det fik jeg bekræftet hos modeekspert Kim Grenaa, som jeg mødte på vej ud fra showet: ”Jeg bruger gerne lidt concealer til at dække det værste, og en smule solpudder fra Nilens Jord, der ser helt naturligt ud.”
14. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg bliver lige nødt til at knytte en kommentar til de fantastiske smykker på Stine Goyas show. De er kreeret af Stines veninde, tidens absolutte it-guldsmed Sophie Bille-Brahe, der også har prydet både forsiden og adskillige modeserier i COVER. Hun er kendt for sin verden af skyskrabere og klokketårne i smykkestørrelse, for øreringene med en lille række af diamanter, der løber op ad øret og nu også for gyldne fuglereder og biller i kæmpestørrelse. … Og så lovede jeg at vende tilbage til neglelakken på showet: Et enkelt, lidt uperfekt, lag af den sarte rosa-koralfarvede Resist & Shine nr. 106 fra L’Oréal Paris.
14. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Hvis du er til feminin makeup med smuk hud og klare øjne, så find inspiration i det look, som Anne Staunsager havde lavet for Stine Goya. Vælg skinnende øjenskygger i farver som koral, orange, rosa og guld (Anne og teamet miksede dem på øjenlåget), brug en guldeyeliner på den våde kant i øjet (find guld-eyelinere hos Mac eller i teaterbutikker) og fremhæv med masser af Volume Million Lashes mascara, som er teamets yndlingsmascara denne sæson. Mangler du inspiration til øjenskyggefarver, så kan jeg afsløre, at disse blev brugt backstage til looket: Color Appeal Quad nr. 316 og 317 (øjenskyggerne blev i øvrigt også brugt til at tone ud på kindbenene, og det kan du sagtens gøre selv også), mens læberne fik en tur med Colour Riche Serum Freshly Candy. Alt fra L’Oréal Paris. PS: Få også et glimt, hvad vi i branchen kalder et kreativt backstageunivers …
13. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Helt spektakulært var det også hos Stine Goya, der afholdt sit show i en gammel herskabslejlighed i August Bournonville-passagen på Kongens Nytorv. Den kæmpestore lejlighed var i dagens anledning stylet og indrettet af Oliver Gustav (Oliver har jeg tidligere skrevet om her), der med sædvanlig sans for helt unikke detaljer havde inkorporeret alt lige fra små fugle i bur, en kæmpegiraf, blomsteropsatser, engle og en seng, der ville passe Jeppe på Bjerget helt perfekt. Jeg kom tidligt og fik en rundtur i alle værelserne af Oliver, inden lejligheden, sengene og interiøret blev fyldt op med showgæster. Klik ind igen løbende og få meget mere at vide om makeuplooket på Stine Goyas show, om showets musthave-neglelak – og få også en opdatering på mænd og makeup fra David Andersens yderst velbesøgte show.
13. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Det var også Neil Moodie, der stod bag de overdådige Belle Epoque-frisurer hos Noir sent i går aftes, med masser af Bumble and bumbles hårpudder, der i kombination med en god, gammeldags blæsemaskine sendte et helt spektakulært røgslør efter modellerne. Stemningen blev fremhævet af den lysende, næsten glødende hud, lyse læber, dramatiske øjenbryn og ikke mindst kropsudsmykningen, hvor L’Oréal Paris’ makeupartister sprayede hårlak og sort øjenskyggepigment gennem et stykke blonde. Når blonden blev fjernet, efterlod det et nærmest støvet blondeaftryk på huden. Kom ikke og sig, at modeugen ikke står i skønhedens tegn.
12. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Jeg nåede lige at skrive om det helt glatte hår, før dansk modes internationale darling Peter Jensen lancerede stor, fluffy afro på catwalken – i øvrigt overværet af Kronprinsessen med følge. Med sin sædvanlige humoristiske, innovative tilgang til mode (tænk fodboldstrømper sat til sølvsandaler og såkaldt trompe l’oeil-print) havde han hevet hårstylist Neil Moodie ind fra London til at fuldende looket. Neil Moodie arbejder med Bumble and bumbles hårprodukter, og jeg gætter på, at der er brugt en del af mærkets Thickening Spray og Styling Creme, foruden krøllejern fra Moodies eget mærke WAM, som – ligesom Moodie selv – er blevet prist i alt fra Vogue til InStyle Magazine.
12. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Nettos renseservietter, Crealine H20 Cleansing Solution, Embryolisse Lait Creme Concentre, neglelakfjerner fra Matas og bodylotion fra L’Oréal hører fast til i makeupartist Anne Staunsagers makeupkuffert, uanset om det drejer sig om kampagneskydninger, tours med Aqua eller modeugen, hvor Anne står bag en række shows i samarbejde med L’Oréal Paris. Blandt favoritterne hører også sidstnævntes Touche Magique concealer (”der dækker helt perfekt, hvor den skal dække”) og Volume Million Lashes mascara (”en af de bedste mascaraer, jeg har prøvet. Den er allerbedst efter små 14-dages brug”), der også begge er en del af det look, Anne har lavet for den populære designduo Spon Diogo. Derudover er tilsat blot lidt foundation og – mere iøjnefaldende – et farvesplash med en fuchsia øjenskygge, der er lagt fra kindben til tinding. Den grafiske makeup fortsætter en sæson mere.
12. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Til Spon Diogos show i går havde jeg fornøjelsen af at sidde ved siden af d’skønne damer Szhirley og Karen, der begge beredvilligt hev nogle af deres yndlingsskønhedsprodukter op af taskerne, mens vi fik en snak om alt fra skønhedsblogs og bronzere til øko-olier og pigmentpletter. Szhirley – der i øvrigt præsenterer sin første kollektion som gæstedesigner for Just Female her under modeugen – tæller blandt sine favoritter Tromborgs Anti-Ageing Wrinkle Cream, Dermalogica Multivitamin Thermafoliant Scrub og MACs Blush Liliscent. Mens Karen, der topper hitlisterne i øjeblikket med hittet I nat – helst ikke lever uden MACs Mineralize Skinfinish Soft & Gentle, både privat og når hun skal på scenen. Derudover er hun fan af Rudolph Care Facial Oil og ikke mindst den både berømte og berygtede Nars Blush Orgasm.
11. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Når det ikke handler om de mere artistiske frisurer som blandt andet sås hos MoonSpoon Saloon, så er det i høj grad de helt glatte frisurer, der pryder modellernes hår. Og jeg mener virkelig glat! Men hvordan får man så smukt, blankt og glat et hår? Jeg fik hemmeligheden fra Wellas hårstylister, der stod bag lokkerne på Ole Ydes smukke åbningsshow i Rådhusets Banquetsal: Spray Wella High Hair Ultra Strong Finishing Spray lok for lok, inden du glatter dem med glattejern (her er det på sin plads at nævne at Ghd’s glattejern netop er kåret som en af verdens mest cool ting på jorden af den engelske avis The Suns læsere). Det giver hold og glans uden at se for stylet ud. Det bør bemærkes, at det er en teknik, du kun bør bruge i særlige tilfælde, hvor dit hår skal tage sig ekstra godt ud, da der ikke er varmebeskyttelse i sprayen. På Ydes show holdt de i øvrigt håret tilbage med hårnåle, som modellerne gik med backstage, indtil hår og lak var helt tør.
11. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Det forlyder i krogene her under modeugen, at de farvede neglelakker, som ellers er en af tidens største trends, er røget helt ud til fordel for et mere rent og enkelt look med velplejede, lyse negle, der – på nær et par farvestrejf hist og pist – præger podierne. Men den tendens gælder jo først til næste forår, så jeg iler med at vise den lille webtv-episode om neglelakker – jeg plejer at kalde dem Lipstick Breaks - som jeg har lavet sammen med Benedicte Balling. Du har således næsten et halvt år endnu til at gå ombord i alle de flotte farver, inden trenden spås forbi. Lad os nu se.
11. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Dagen i dag står på shows med blandt andre New Talent Award-nominerede Spon Diogo, kunst-mode-performance projektet MoonSpoon Saloon, Karen Simonsen, Rützou og ikke mindst søde, dygtige Ole Yde, hvis show tegner den officielle åbning af modeugen. Det foregår på Rådhuset, hvor jeg snart befinder mig backstage sammen med et væld af hår- og makeupartister, der har lovet at give alle deres bedste tips fra sig. Det kan du læse meget mere om her på skønhedsbloggen, hvor jeg opdaterer fra Copenhagen Fashion Week hele ugen. Og mens du venter, kan du nyde synet af Ole Ydes delikate modemakroner, som designeren har lavet i samarbejde med Conditori La Glace. Marianne Kolos, som er La Glaces über-kagekone, har inviteret mig ind til kager, og jeg skal nok opdatere på, hvad mode smager af senere på ugen.
10. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Min formiddag fortsatte i modens og skønhedens tegn, og en smule mere i det franske. Der var nemlig præsentation af modehuset Chloés nye parfume på The Royal Café, som – og det er vist ikke længere nogen hemmelighed – er et af mine yndlingssteder i København. Ovenikøbet tilsat et par operasangerinder og en delikat morgenbuffet. Glæd dig til duften, der kommer på hylderne allerede til september. Den er mere klassisk end husets øvrige dufte, og du skal tænke lækre camelfrakker (i øvrigt en stor efterårstrend) og mørke solbriller snarere end de 1970’er-libertyskjorter, som Chloé oprindeligt blev kendt for.
10. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Ja, det blev den faktisk allerede i går, hvor jeg spiste frokost med dygtige Anne Staunsager, der flere gange er kåret som Danmarks dygtigste makeupartist og igen i denne sæson står bag makeuppen på en række shows i samarbejde med L’Oréal Paris. Anne indviede mig i en del tips og looks, som jeg vil dele med jer her på skønhedsbloggen i løbet af ugen. Tænk yndlingsmascaraer, læbetrends, bedste creme under makeup og meget mere. Jeg var også forbi en af tidens meget omtalte designere David Andersens fine couture-reception hos Royal Copenhagen, som du også kan besøge i løbet af ugen. Her finder du ovenikøbet et lille udvalg af udsøgte hattekreationer fra frisør og hattemager Søren Bach, som jeg tidligere har skrevet om her. Og sidst, men ikke mindst, var jeg en tur forbi Paradehuset i Frederiksberg Have, hvor Copenhagen Fashion Week skød modeugen i gang sammen med Max Factor, der præsenterede en CO2-neutral mini-makeupserie, der kommer på hylderne senere på året. Jep, modeugen står i skønhedens tegn. Glæd dig.
9. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Også Hollywoods hårstylister og hårartisterne backstage under de internationale modeuger tyer til værktøj, der oprindeligt blev skabt til hunde, katte og heste, når de skal rede modellernes og stjernernes lokker i facon. Mason Pearsons børster er enhver håreksperts uundværlige favorit, og det bør behørigt tilføjes, at de eftertragtede børster i dag også lanceres til ganske almindeligt menneskehår. Herhjemme fås dog stadig kun husdyr-versionerne, der sælges hos velassorterede dyrehandlere, så du skal finde din nye yndlings-Mason Pearson-børste i udlandet. Håndlavet, naturligvis.
9. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Det spørgsmål fik jeg til en af de håraftener, som Gun-Britt og jeg holdt i foråret (og ja, vi har lovet at komme til Århus også. Hold øje her på skønhedsbloggen). Jeg afviste det som et Hollywood-rygte, men måske er der alligevel noget om det. For shampooen Mane n’ Tail, der tilsyneladende har opnået kultstatus blandt stjerner som Sarah Jessica Parker, supermodellen Tyra Banks og føromtalte Jennifer Aniston, blev oprindeligt formuleret til heste, men ejerne blev så begejstrede for resultatet, at de begyndte at bruge dem på sig selv. I 1993 introducerede firmaet derfor en shampoo formuleret til mennesker, og det er altså den, der er blevet populær blandt kendisser. Måske et forsøg værd, hvis du skulle komme i nærheden af en butik, der sælger Mane n’ Tail i udlandet. PS: Der er også en hårbørste … den vil du ikke gå glip af at kende, så klik ind igen.
9. august - 2010 - Artikel af
Charlotte Torpegaard
Foruden EGF-serum så rimer Island også på blå laguner, avantgarde-design og heste. Og netop heste er en kæmpetrend her til efteråret, hvor især modehuse som Stella McCartney, Hermès og Jean Paul Gaultier er helt fremme i tøjlerne. Men vidste du, at heste også har inspireret til adskillige skønhedsprodukter? Det mest berømte er Elizabeth Ardens Eight Hour Cream, som hun oprindeligt skabte til sine elskede væddeløbsheste, når de havde rifter og sår, men fandt, at det virkede perfekt på mennesker også. Til lanceringen er hun citeret for at sige til kunderne: ”Hvis det er godt nok til mine heste, så er det også godt nok til Dem.” Det virkede tilsyneladende, og stadig den dag i dag er Eight Hour Cream et af verdens absolutte kultprodukter. Klik ind igen for flere produkter, der stammer fra hestenes verden – blandt andet en meget berømt shampoo til håret …
”You can find inspiration in every-
thing”
And if you can’t look again!
Ordene er den engelske designer Paul Smiths,
og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden
i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye
tendenser.
Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra
den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på
smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.
Eksisterer det
ultimative skønhedstip?
Findes den perfekte røde læbestift?
Er økologi kommet for at blive?
Virker mirakelcremer?
Kan du tage ti år af din alder
uden nål og tråd?
Er det rød, hvid eller grøn te,
du skal drikke nu?
Ved du, hvilken mascara,
der giver dig de længste vipper?
VIL DU VIDE DET?
Tilmeld dig nu og modtag gratis
- og oven i hatten - mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå
direkte i din mailbox.
SKØNHED KOMMER INDEFRA - men lidt læbestift skader jo ikke.
Det er titlen på min skønhedsbibel,
der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige
tusinde kvinder landet over. Bogen er
fyldt med viden, oplevelser, tips og
tanker om alt lige fra makeupartisternes
bedste tricks, og hvordan man bruger
brødristeren i skønhedssammenhæng,
til hvorfor farmors tørbørstning igen er
hot, og hvorfor økologi og grøn
bevidsthed er så vigtigt.
Tilmeld dig som Beauty Insider og
få besked om vores skønhedsaftener
før alle andre. Vi afholder løbende
skønhedsevents rundt omkring i
landet, hvor du vil blive underholdt,
guidet og ikke mindst klogere på
dine skønhedsvaner. For hvad siger
vores makeup egentlig om os? Kan
du ændre din selvtillid ved at ændre
indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug
for? Kender du de bedste tips
til makeuppungen? Og til sæsonens look?
Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?
Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit Beauty Bureau
Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives. Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.