Skønhed kommer indefra

Arkiv for March, 2010

Green sushi

31. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det var også i dag, at jeg lykkeligvis kom i tanke om, at jeg havde en åben invitation til en grøn sushi-menu hos den nye sushibar Green Sushi i Grønnegade. Her er menuerne baseret på brune ris og bæredygtighed, mens laksen er øko, tunen certificeret og wrappen af soja. Du kan sågar bestille vegetar- og veganersushi, der sammen med brune sushi-ris vinder stadig mere frem på sushibarerne i storbyer som Berlin, New York og London. Det er noget, der varmer et skønhedshjerte, og nu jeg var i gang med at nyde dagen, droppede jeg takeaway’en og fik i stedet menuen serveret ovenpå i den lille restaurant i det gamle københavnerhus – med bjælker i loftet og udsigt til Grønnegade (og Kassandras mange flotte forårssko). Prisen er i øvrigt også bæredygtig; en frokostmenu koster nogenlunde det samme som salat på en café, hvis du skulle være fristet. 

billede-117

Foto: Green Sushi 

En duft af Etro

31. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg var også forbi Illums parfumeafdeling for at stikke næsen i de fine Etro-parfumer, der blev lanceret i afdelingen hos Cow Parfymeri i går. Det italienske modehus med Veronica Etro i spidsen har masser af celebre fans, der elsker den eklektiske æstetik og husets traditionelle historie med paisleyprint og smukke kinesiske stoffer. Parfumerne er også i høj kurs blandt kendere, ikke mindst duften Paisley, der er en direkte forlængelse af modehusets historik. Jeg fandt i øvrigt et yderst fashionabelt memospil på Etros hjemmeside, hvor du vender flotte paisley-mønstre. Jeg elsker memospil, og hvis du har det på samme måde, så klik lige her 

 

billede-23

 

Foto: Etro

Kunst og cremer

31. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har haft den bedste præ-påskedag. Sådan én som man sjældent tager sig. Jeg har været hos Summerbird efter påskeæg (og smagsprøver), og købt yndlings-Tshirts fra James Perse. Jeg har også været forbi Tekinoktay, der er et overflødighedshorn af fransk lingeri og fine parfumer. Her stak jeg fingrene i den helt nye og superfine økologiske cremeserie fra Ajne, der er berømt blandt Hollywoods A-liste for deres customized parfumer (du kan læse, hvad jeg tidligere har skrevet om Ajne her). Jeg fik en fin pose med velduftende mini-cremer med hjem, som jeg skal prøve i påsken. Bag butikken står Evren, der foruden at være lingericonnaisseur også er en fantastisk kunstner (og i øvrigt gift med en anden berømt kunstner, Tal R). Så tag endelig også et kig på Evrens nye smukke kunstbog Black Egg. Det må siges at være et både smukt og chikt ‘påskeæg’.  

ajne_product_line

billede-116

Foto: Ajne og Evren Tekinoktay

Pop Up

30. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg har altid haft en særlig forkærlighed for popup-bøger, og akkurat som min passion for skønhedsprodukter er den ikke forsvundet med alderen. Stor var min glæde derfor, da jeg modtog nedenstående fine popup-bog fra Chanel (der altid er en helt særlig fornøjelse at åbne, når de sender pressemateriale ud) med deres sommerlook af flouriserende glosser og aqua-lakker. Hold øje med sidstnævnte, der – igen igen – med garanti bliver en kæmpesucces. PS: Flere og flere kunstnere er begyndt at arbejde med popup-versioner (og et par designere har også brugt popup som showinvitation), så hold øje. 

billede-115

Foto: TJ

Vind!

29. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

”Et øje defineret med khol, en dråbe Opium på halsen, en smokingjakke og intet andet” svarede den berømte makeupguru Val Garland, da hun for nylig blev spurgt, hvad der definerer et moderne, sexet look. Det er da en opskrift, der er til at tage at føle på, og da jeg gerne bidrager til, at læserne af denne skønhedsblog er de allermest sofistikerede og sexede i og udenfor cyberspace, har jeg tiltusket mig syv (det er mit yndlingstal) styk af den nye moderne afhængighedsskabende Opium-duft fra Yves Saint Laurent, som jeg udlodder her på bloggen. De har en værdi af 395 kr. pr. styk. Alt, du skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at skrive dit mest sexede skønhedstip her nedenfor i kommentarerne senest tirsdag den 6. april 2010, hvad enten det handler om khol, et særligt sexet stilikon, tværede smoky eyes, afhængighedsskabende parfumedråber eller noget helt femte. Vi trækker lod blandt alle indsendte kommentarer. 

opium7-720772

Foto: YSL 

Og så er der kampagnerne

29. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Foruden Jerry Hall er det prominente navne som Kate Moss, Natalia Semanova, Mariacarla Boscono og Linda Evangelista, der har lagt ansigt og ikke mindst krop til Opiums kontroversielle kampagner gennem tiden. Mest berømt er nok kampagnen fra 2000 med model og forfatter Sophie Dahl, der med sit udtryk og sin frodige figur, blev opfattet så provokerende, at kampagnen blev fjernet fra de engelske billboards. Og nu er det topmodellen Karen Elson, der skal føre Opium ind i en ny epoke. Den legendariske duft har fået en moderne overhaling og skal nu indskrives i en historie og et setup, der passer til 2010. ”Vi ønsker at indskrive Opium-myten i nutidens historie, uden at miste respekten til dens rødder,” lyder det fra YSLs nye succesfulde designer Stefano Pilati, hvis tøj bliver revet af hylderne af stærke, trendsættende kvinder som blandt andre Catherine Deneuve, Betty Catroux, Tilda Swinton og Kate Moss. Opiums opdatering er et samarbejde mellem netop Pilati og det berømte kreative bureau Baron and Baron, der står bag blandt andet Calvin Kleins kampagner, og tæller, foruden kampagnen, en relancering af den legendariske flakon. Den kan du vinde, hvis du klikker ind igen senere. 

billede-6 

billede-51

formen_sophie_dahl__762759g

Foto: YSL

Forbudt eliksir

28. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det afholdt på ingen måde alverdens kvinder fra at skrive sig på venteliste og stille sig i kø for at være blandt de første til at få fingrene i de forbudte dråber. Tværtimod gik de sågar så langt som til at betale forud for parfumen, der ligeledes markerede et tiltrængt comeback for de orientalske dufte, der senere skulle tælle også Estée Lauders Cinnabar, Diors Poison og Calvin Kleins Obsession. Opium blev en kæmpesucces, og det varede et helt år, før modehuset kunne følge med den kolossale efterspørgsel. Det skyldtes ikke mindst flakonens karakteristiske kvaster, som dengang blev syet i hånden. Yves Saint Laurent fik skabt en dengang meget usædvanlig flakon til sin eliksir. Han gjorde plastik til et luksusmateriale, og kom de gyldne dråber i en kostbar Inro-flakon, inspireret af de små flasker med lægeurter, som samuraierne bar i deres bælter. Og så var der kampagnerne …

ysl-opium

Foto: YSL 

Historien om en legende

28. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Der er tusindvis af parfumer, som forsvinder lige så hurtigt som de er kommet. Og så er der dem, der for altid sætter deres præg i historien. Her kommer min yndlingshistorie om en parfumelegende, der vitterlig satte verden på den anden ende. Den havde da også alt, der skulle til, for at skabe en skandale. Den var vild, skabte røre i tidens olfaktoriske regelsæt med brug af amber og animalske noter, og med en provokerende kampagne med datidens it-model Jerry Hall fotograferet chez Yves Saint Lauren, i designerens orientalske værelse af fotografen Helmut Newton, der aldrig har lagt en finger imellem. Og så var der navnet. Opium udsendte chokbølger med sin utvetydige reference til narkotisk beruselse. Duftlanceringen fandt sted i 1977 i Avenue Marceau i Paris, hvor kun få journalister og venner af Monsieur Saint Laurent var inviteret. Rygtet om den forbudte parfume spredte sig som lynild, og Opium blev øjeblikkeligt forbudt i Kina og Saudi Arabien. I USA blev den først lanceret efter, at en regeringsundersøgelse havde påvist, at den ikke ville fremme brugen af opium, og stadig i dag er navnet forbudt i Mellemøsten, hvor duften er navnløs. Men det er ikke det hele …

billede-5

Foto: YSL 

Et andet fint lille mærke

27. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

… som jeg kan anbefale er Malin + Goetz, der bedst beskrives som et moderne naturapotek. Hvis du skal til New York, er deres fine butik absolut et besøg værd. Den ligger i det ultra-hippe Chelsea. Det naturlige hudplejemærke er skabt af Matthew Malin (der har en fortid hos blandt andet Kiehl’s) og Andrew Goetz og helt uden parabener og kunstige tilsætningsstoffer. Mindst lige så tiltrækkende er emballagen, der er helt simpel og strømlinet, naturligvis genbrugelig. Mine favoritter er Detox Face Mask og Peppermint Hair Shampoo. Herhjemme finder du Malin + Goetz hos Henrik Vibskov i København.

malin-goetz

Foto: Malin + Goetz 

One of a kind

26. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du ikke allerede kender den ikoniske parfume Té, så er der måske ikke noget at sige til det. For den har ikke været til at støve op i Europa – indtil i dag hvor du kan købe den hos det (danske) virtuelle stormagasin Slowfashionhouse.com. Té er skabt af parfumedesigneren Beth Terry, hvis dufte bruges af mega-stjerner som Elton John, Brooke Shields og Lee Anne Rimes og har kultstatus i modebranchen. Hun startede op som et lille indie-mærke i midten af halvfemserne, hvor også små kultmærker som Hard Candy, Urban Decay og Philosophy blomstrede, og alle Beth Terrys dufte er baseret på noter af te. Té er hendes mest berømte parfume, baseret på et barndomsminde, og der er dem, der hævder, at ’en gang Té, altid Té’. Nu kan du jo prøve den selv. 

beth-terry

Foto: Beth Terry 

En lille film om neglelak

25. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Ja, det skulle jo komme. En animeret mini-film om Chanels kultlak Particulière, og hvilken lille film! Det er magasinet Another Mag, der har bedt kunstneren Quentin Jones fortolke et af sæsonens mest eftertragtede skønhedsprodukter (hvem sagde, at skønhedsprodukter ikke er kunst?). Er den brun? Er den grå? Nej, den er Particulière … Se filmen her og husk lyden. PS: Forleden så jeg den lille hippe Fiat 500 i samme farve som Particulière, så nu kan du oven i købet matche din bil med din yndlingsneglelak.  

billede-114

Foto: Another Mag

Der er forår i luften

25. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Og det er der også i disse nye lakker, som jeg netop har modtaget fra skønhedsmekkaet Sephora. De leder tankerne hen på krokus, tulipaner og anemoner, og de går da også under navnet Florals. Lakkerne er et særligt samarbejde mellem Sephora og negleeksperten OPI, og fås kun hos Sephora. Hvis du er på vej til Paris, New York eller måske Barcelona i påskeferien, så køb dem med hjem. Lignende farver fås hos Depend, CND, Wet’n’Wild og Chanel. Eller du har måske allerede en eller flere af nuancerne stående i gemmerne derhjemme. 

billede-113

Foto: Sephora 

Skønhed er sjovt

24. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Det har altid været mit motto. Og det deler jeg med makeup-wizard Bobbi Brown (kvinden bag naturlig, smuk makeup og en af de bedste concealere, der er lanceret): ”This season, I’m taking a light-hearted approach to solving women’s beauty dilemmas. After all, beauty isn’t rocket science – it should bring you joy. That’s what I’m hearing from my friends and customers. So I’m taking the pressure off. Makeup isn’t something you HAVE to do; it is, quite simply, something you do to feel better about yourself. When did we forget that makeup is fun?” Xoxo Bobbi Brown 
 
bobbibrown
Foto: Bobbi Brown 
 

Skæve skønhedstips #3

23. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvorfor samler du ikke alle dine overskydende skønhedsprodukter og holder pyjamasparty for alle dine veninder? Smæk det hele op på bordet – cremer, masker, lakker, skygger, og hvad du ellers har liggende i gemmerne. Invitér alle veninderne til skønheds-pyjamasparty med champagne, grin og sladder. Og husk, at de bedste skønhedstips ofte er dem, du får fra dine veninder.  

beauty-school

Foto: Grease

Skæve skønhedstips #2

23. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Og min egen favorit: Hvorfor bruger du ikke en læbestift til at lægge en hel makeup med? Makeupartisterne sværger til det selv. I en håndevending kan en læbestift gøre underværker. Dup lidt på øjenlåg, kinder og læber, suppler med lidt mascara, og du er klar. 

lipstick1

Foto: Arkiv

Skæve skønhedstips #1

23. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvorfor bryder du ikke reglerne lidt? Skuespilleren Scarlett Johansson bruger vaseline til alt lige fra hårspidser og kindben til neglebånd og læber. Mens en anden skuespiller Drew Barrymore er stor fan af at bytte rundt på makeupprodukterne. Hun bruger læbestift på kinderne i stedet for rouge; rouge på øjnene i stedet for øjenskygge eller lys øjenskygge som concealer. Bryd reglerne, det gør det hele lidt sjovere. 

drew-barrymore

Foto: Arkiv

Røde bryn

22. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke kun Ellis Faas, der kreerer røde makeuplooks. Da modellerne trådte ud på podiet til Giorgio Armanis show i Milano for nylig, var det iført bryn af den mere avancerede slags. Bag de farverige streger stod Armanis internationale makeupartist Linda Cantello, der meget præcist tegnede buer på modellerne lige under deres egne, med grå eyeliner og rød lipliner. Det blev ikke blot ved det, for kindbenene blev fremhævet med Rouge d’Amani læbestifter i helt lyse, beige toner. Måske det ikke lige er et look for dig, men tag under alle omstændigheder moralen med: Makeup er sjovt, og blot fordi der står læbestift eller eyeliner på et produkt, så kan det bruges til så meget andet også. 

billede-112

Foto: Armani 

Rød mandag

22. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke kun Kirsten Kjær Weis, der har valgt stålemballage til sine fine, nye skønhedsprodukter. Der synes at være en næsten kollektiv bevidsthed omkring stål i øjeblikket, hvor også makeupartister som Marianne Tromborg, der har lanceret økologiske læbestifter i magnetiske hylstre (mine favoritter er farverne Ketu og Bellatrix). Og så er der Ellis Faas, den berømte makeupartist, der stod bag Biotherms nu desværre hedengangne makeupserie og i øvrigt har lagt navn til læbestiftfarven Ellis Red, en blodrød nuance, som hun insisterer på klæder alle, fordi den allerede findes i vores krop. Det er også filosofien bag hendes nye makeuplinje Ellis Faas Human Colours Collection. I 2009 lancerede hun nemlig sit helt eget innovative makeupkoncept, der har fået førende skønhedsredaktører til at gå amok og allerede har modtaget adskillige fornemme priser, ikke mindst for emballagen, der er er pakket i stål. For nogle år siden havde jeg fornøjelsen af at interviewe Ellis Faas i Paris. Jeg lover snart at gå i gemmerne. 

ellis-faas

ellis

Foto: Ellis Faas 

Franske makroner med hvid te

21. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Efter åndedræts-slash-healer-sessionen med Dominique Lonchant sagde Dominique til mig, at jeg skal huske altid at reagere på mine første impulser, og måske er det lidt at overtolke, men lige nu har jeg en stærk impuls for disse franske makroner (hvis du følger denne skønhedsblog jævnligt, vil du vide, at jeg har en helt særlig forkærlighed for franske makroner), som jeg netop har fundet opskriften på på Imedeens hjemmeside. De kalder det skønhedskost udviklet af den Michelin-kokken Guy Martin fra den berømte pariser-restaurant Grand Vefour. Ifølge opskriften tager de ikke mere end en halv time at lave, så du kan lige nå det til søndagsteen. Forberedelse: Si 250 g flormelis og 250 g mandelmel sammen. Varm 250 g sukker og lidt vand op til 120 grader. Pisk 100 g æggehvider stive, og tilsæt det varme sukker lidt ad gangen. Bland resten af æggehviderne (i alt skal du bruge 6 æggehvider) med mandelmel og flormelis, og bland det hele sammen med en spatel, til dejen får en smidig konsistens. Lav små kugler af dejen (på størrelse med en 10-krone) med en sprøjtepose på bagepapir. Bank bagepladerne let for at fjerne eventuelle luftbobler. Lad stå i 15 minutter, så dejen kan stivne. Tilberedning: Bag makronerne i en forvarmet ovn – 150 grader – i 10 minutter. Bring i mellemtiden 250 g piskefløde og 10 g hvid te i kog. Si blandingen gennem en finmasket sigte, og hæld den over 250 g hvid chokolade. Stil til afkøling. Servering: Tag makronerne af bagepapiret, mens de stadig er varme. Pisk ganachen af hvid te og chokolade, og pynt makronerne med den. God søndag! 

billede-111 

Foto: Imedeen

Kunsten at trække vejret

20. March - 2010  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Dårlig vejrtrækning synes at være en folkesygdom, og de fleste af os enten glemmer at trække vejret indimellem eller trækker det alt for hurtigt og kun til brystet. Jeg blev sat til at trække vejret – langsomt, dybt og helt ned i maven – sammen med Dominique, der hævder, at laver jeg disse Pranayama-åndedrætsøvelser blot 5 minutter hver morgen, så vil det ændre min sundhed, mit velvære og synes på min hud (og så kan Madonna godt gå hjem med sin Oxygen Lift-behandling). Dominique har sammensat nogle særlige øvelser, som du helt exceptionelt kan lære på hans Breathing Workshop på næste lørdag i København (du kan læse mere her). Vil du gerne have lidt ekstra ilt til hjernen i en hektisk dagligdag, så anbefaler Dominique, at du sætter din telefon eller computer til at give lyd fra sig hver anden time, hvor du bruger to minutter på følgende lille øvelse med stor virkning: Sid på en god stol og lad armene mødes bag ryglænet. Skyd brystet frem, læg hovedet tilbage og træk vejret langsomt helt ned i maven. Fortsæt til du når til ti.   

longchant-postures

Illustration: Dominique Lonchant

  • ILoveBeauty.dk

    • ”You can find inspiration in every-
      thing” And if you can’t look again!

      Ordene er den engelske designer Paul Smiths, og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye tendenser.
      Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.


      Læs mere på www.charlottetorpegaard.com

    • Charlotte Torpegaard blog
    • BEAUTY INSIDER

      Eksisterer det ultimative skønhedstip?
      Findes den perfekte røde læbestift?
      Er økologi kommet for at blive?
      Virker mirakelcremer?
      Kan du tage ti år af din alder uden nål og tråd?
      Er det rød, hvid eller grøn te, du skal drikke nu?
      Ved du, hvilken mascara, der giver dig de længste vipper?



      VIL DU VIDE DET?


      Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten -
      mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå 
      direkte i din mailbox.


      Navn
      E-mail
       
    • Skønhed kommer indefra
    • SKØNHED KOMMER INDEFRA
      - men lidt læbestift skader jo ikke.

      Det er titlen på min skønhedsbibel, der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige tusinde kvinder landet over. Bogen er fyldt med viden, oplevelser, tips og tanker om alt lige fra makeupartisternes bedste tricks, og hvordan man bruger brødristeren i skønhedssammenhæng, til hvorfor farmors tørbørstning igen er hot, og hvorfor økologi og grøn bevidsthed er så vigtigt.


    • FÅ SKØNHEDEN SERVERET

      Tilmeld dig som Beauty Insider og få besked om vores skønhedsaftener før alle andre. Vi afholder løbende skønhedsevents rundt omkring i landet, hvor du vil blive underholdt, guidet og ikke mindst klogere på dine skønhedsvaner. For hvad siger vores makeup egentlig om os? Kan du ændre din selvtillid ved at ændre indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug for? Kender du de bedste tips til makeuppungen? Og til sæsonens look?

    • Beauty Bureau

      Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
      Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?

      Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit
      Beauty Bureau

       

  • Seneste indlæg

  • Mest læste

  • Arkiv

    • RSS feed

      Bookmark and Share


  • disclaimer

    • Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
      Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives.   Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
      Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
      Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.