









Har du svært ved at undvære dit kaffekick, så prøv en Maté Latte. Maté er en grøn te med et højt indhold af koffein (Urtekrams Maté er rigtig god), og raw foodists blander den med mandelmælk til en latte. Jeg havde aldrig før smagt mandelmælk, men det smager virkelig dejligt, både i te og på müsli – langt bedre end sojamælk og rismælk, hvis du spørger mig. Det er oven i købet let at lave selv: Læg 10 cashewnødder i blød i koldt vand i et par timer, inden du blender dem godt og grundigt med 20 mandler, 1 liter vand, 3 tsk lecitin, 1 tsk agavesirup og 1 knsp Himalayasalt. Derefter sies mælken i et bomuldsklæde, så alt mandelkødet sies fra, og mælken er blød og lækker. Vil du i øvrigt vide mere om trenden, så læs Jens Casupeis bog Raw Food eller klik ind på www.rawfood.dk.

Foto: Raw Food
Jeg bad Caroline om hendes 5 bedste raw food-skønhedstips, og dem får du her: 1) Drik masser af grønne juicer, der virker udrensende og styrker bindevævet. Carolines favorit får du her: En stor håndfuld babyspinat, en halv agurk, 3 stængler bladselleri og – hvis du foretrækker en sødere version – 2 æbler, der alt sammen juices, blendes og drikkes med det samme. 2) Spis rå kakaonips med masser af antioxidanter. Nip til dem eller bland dem med en banan, hvis du har brug for et energikick. 3) Sørg for at spise frugt og grønt i alle farver. Rød, gul, grøn, blå, orange osv., så du får dækket dit behov for vitaminer og mineraler. 4) Spis sunde olier, der holder huden smuk og ung. Caroline anbefaler Oliflix olivenolie, der er en raw food-olie, samt Udos Choice med DHA, der klarer hjernen. Tilføj også gerne Urtekrams kokosolie, hampolie og Omega-3 til din kost. 5) Spis masser af broccoli, der booster din hud. Carolines egen favorit er rå broccolisalat, hvor du marinerer broccolibuketterne i olie, citron og havsalt.

Foto: Udo’s Choice
På den nye raw food café 42 grader Raw serverer de alt lige fra juicer, salater, smoothies, goji-mandel-kokos-kakao-havremüsli til nogle helt fantastiske kager (virkelig! jeg har ellers en vis skepsis overfor sundhedskager, men den blev gjort groft til skamme), som raw food-ekspert og ernæringskonsulent Caroline Fibæk står bag. Ja, faktisk har hun nærmest bygget en hel virksomhed op omkring sin kageekspertise, og desværre kunne jeg ikke få vristet den hemmelige opskrift ud af hende på den vanedannende chokoladekage, hun har lavet til 42 grader Raw. Kun at den er baseret på kakaosmør, kokosolie, rå kakao, agavesirup og lecitin granulat, der er et kosttilskud, som normaliserer et for højt kolesteroltal og styrker hukommelsen. Altså en kolesterolnedsættende chokoladekage. Jeg kan kun anbefale at gå ombord.

Foto: Cacao Nibs
Hun har prydet mere end 700 covers og mere end 65 film. Hun var også i mange år succesfuldt ansigt for kosmetikfirmaet Cover Girl, indtil hun opsagde den lukrative kontrakt halvvejs i forløbet. For firsertopmodellen Carol Alt var gået raw. ”Jeg tog sovepiller for at falde i søvn, drak kaffe med whisky for at vågne igen, proppede mig med allergipiller og astmasprays mod mine allergier. Jeg var et omvandrende mini-apotek. Og jeg var kun 34! Hvordan ville det blive, når jeg var 50?” har hun sagt. Nu nærmer hun sig de 50 og er smukkere end nogensinde. Og skønhedsprodukterne – dem valgte hun at lave selv, da hun for et par år siden introducerede den hippe serie Raw Essentials, der bygger på raw food-principperne.
Læs også Raw Foodism

Foto: Raw Essentials
Raw food bruges i behandlingen af forskellige lidelser lige fra hjerte-kar sygdomme, gigt og fedme til sukkersyge, maveproblemer og barnløshed, men raw food er blevet en kæmpetrend i Hollywood og New York især på grund af den store antiage-effekt. Blandt tilhængerne hører Demi Moore, Sting, Alicia Silverstone, Uma Thurman, Pierce Brosnan og Carol Alt, der var en af 1980’erne største modeller. Der findes efterhånden mange raw-restauranter rundt omkring i verden, flest i Californien med 30-40 stykker, mens New York har 4-5 raw-restaurationer, herunder gourmetrestauranten Pure Food and Wine. Også London er med på bølgen med raw-restauranten SAF.

Foto: Vogue Paris
Mange vil kunne huske afsnittet af Sex and The City, hvor Samatha sipper hvedegræsshots og kolde tangsupper for at score den smukke Smith Jarrod. Det er på Raw – rawfood-restauranten, der allerede dengang var en kæmpetrend i New York. Raw food er mad, der aldrig er opvarmet over 42 grader, så du bibeholder alle de gode næringsstoffer og vitaminer. De fleste raw food-tilhængere er veganere, og lever derfor udelukkende af planteføde. Jeg spenderede formiddagen i dag i udsøgt selskab på Danmarks første Raw Food Café – 42 grader Raw – i Pilestræde i København, hvor jeg blev præsenteret for både tendensen og en række treats, som absolut gjorde min dag sundere og mere energisk. Hvordan lyder Maté-latte og Goji-granola med mandelmælk? Hvis du har lyst til at høre mere, så følg med her på skønhedsbloggen, hvor jeg følger op med raw food trends, fif og opskrifter.

Foto: Sex and the City
Det behøver ikke at være så stringent og kedeligt med skønhedsprodukter. Det er tilladt at være lidt kreativ. Jeg bruger fx. øjencreme på neglebåndene, håndcreme i hårspidserne og olivenolie fra køkkenet i ansigtet. Nogle gange er det, fordi jeg synes, at det er det bedste. Andre gange fordi det er dét, jeg har ved hånden. Og en af de ting, rigtig mange har ved hånden, er den blå Nivea-creme. Mange hårartister bruger den til håret, men vidste du, at du også hurtigt kan lave en ansigtsmaske, hvis du blander to teskefulde Nivea creme med en frisk æggeblomme og en teskefuld olivenolie? Rør sammen til masken er lysegul og blank, og kom den på ansigt og hals. Lad den sidde 10-15 minutter, og vask af i lunkent vand. Masken er god til tør vinterhud. PS: Du kan også blande lidt Nivea creme med et par dråber japansk mintolie. Det klarer hud og hjerne.

Foto: Nivea
Efter tørbørstning og bad er det ikke noget bedre end en kropsolie. Personligt kan jeg godt lide de fedtede af slagsen som rosenolier og mandelolie, men bryder du dig ikke om det, eller har du travlt og ikke tid til at vente på, at olien trænger ind, så kan jeg anbefale disse tre ikke-fedtende kropsolier: Sukis økologiske Delicate Body Oil (Suki har en celebrity-fanliste, der tæller alle fra Julia Roberts og Alicia Silverstone til Courtney Cox-Arquette); Organic Apoteke Body Hydrate Oil med mandarin og siciliansk appelsin, og klassikeren – Nuxe Huile Prodigieuse – der var en af de første tørre multiolier på markedet. Den kan også bruges i håret, og er du i Paris, så tjek Nuxe Spa i den hyggelige Montorgueil. Den ligger i nr. 32.

Foto: Nuxe
Tørbørstning er også mit bedste tip mod cellulite, eller appelsinhud som den så yndigt kaldes. Jeg fik for nylig en mail fra Camilla på 17 år, der har spottet begyndende cellulite på bagdel – og lår, og spørger, om det virkelig kan passe i så ung en alder. Faktum er, at cellulite er et anliggende for 90% af alle kvinder uanset alder og vægt. Det rammer således også tynde kvinder, men synes mere tydeligt, jo mere man vejer (og mere tydeligt om vinteren end om sommeren, hvor solgløden skjuler det lidt). Ifølge Dr. Murad, der er en af USAs autoriteter på området, kan cellulite således ikke mindskes ved vægttab eller påsmøring af cremer (de kan til gengæld gøre huden blød og glat at se på, så det synes mindre), men skal bedres ved at tilføje særlige næringsstoffer til kosten, så huden bliver mere fast indefra. Naturligvis byder han på et perfekt kostprogram i sit sortiment – og i øvrigt en interessant bog om emnet. Mit bedste råd er føromtalte tørbørstning hver morgen kombineret med god motion. Dét og så vinterbadning, der gør en kæmpeforskel.
Foto: Murad
Tørbørstning klares om morgenen. Vælg en naturbørste eller hamphandske af god kvalitet, og sørg for at rummet er lunt og rart. Grib børste eller handske og begynd med højre fod med retning mod hofterne. Derefter højre hånd mod skulderen. Herefter er rækkefølgen: venstre ben, venstre arm, ryg, mave, bryst og til sidst siderne. Det hele klares på fem minutter, og du kan gøre børste eller handske fugtig, hvis du vil have en lidt blidere version. Efter tørbørstningen er det en god idé at snuppe et brusebad og afslutte med en gang koldt vand for at styrke kredsløbet. Og så er dagen godt i gang.

Foto: Arndal
Blandt skønhedsguruer i alle afarter af branchen udråbes tørbørstning som den nye mirakelkur. Jeg har skrevet et helt afsnit om det i min skønhedsbog, men kort kan siges, at tørbørstning virker som massage for hudens blodkar, nerver, væv og dele af muskulaturen. Det hjælper til at knuse fedtdepoter, styrke lymfedrænagen, mindske appelsinhuden og hjælpe udskillelsen af affaldsstoffer fra din krop. Derudover hjælper det kroppen af med de kedelige døde hudceller, så huden holdes glat og blød – og varm. For med godt gang i blodcirkulationen er det langt lettere at holde sig varm i kulden.

Foto: Skin Brushes
Måske har du det ligesom jeg med at købe lidt for mange vitaminer, som du alligevel ikke får slugt. Sådan har jeg det med E-vitamin, som jeg gerne køber, fordi det er en supereffektiv antioxidant, og jeg vil jo gerne min hud og krop det bedste. Men jeg glemmer at spise dem, så jeg har fundet en anden god brug af dem. Nemlig udvortes på huden. Prik hul i en E-vitaminkapsel og brug indholdet som et boost til huden i ansigtet, som en kur til tørre neglebånd eller til at hele med, hvis du har fået et ar. Det er både godt og billigt.

Foto: Arkiv
Jeg fik for noget tid siden en mail fra Lykke, der fortalte, at hun havde fundet en creme, der fik hendes rosacea til at forsvinde helt. Rosacea er en hudsygdom, der rammer rigtig mange kvinder, og medvirker kraftig rødme og til tider svie og uren hud. Den kan forværres af ydre faktorer som vind og kulde, så jeg vil ile med Lykkes anbefaling af Weleda Vildrose Creme og tilføje en anden creme med gode resultater, nemlig Lavandal Skin Treatment Face Cream, der er skabt af den danske professor og dermatolog Gunhild Lange Skovgaard. Serien blev skabt, da Gunhild Lange havde en rosacea-patient, der ikke responderede på den gængs medicinsk behandling og fik et råd fra en sydfransk bonde om at prøve med lavendelolie. Den havde en helbredende virkning, og Lavandal, der netop er baseret på højkvalitets-lavendelolie, har siden været brugt af mange med rosacea.

Foto: Lavandal
Husk at hudens fugtighed også kommer indefra. Det hjælper gevaldigt, hvis du husker at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen. Glem heller ikke olier, både indvendigt og udvendigt. Spis Omega-3 kapsler eller 2-3 spsk hørfrøolie fordelt over dagen, og brug gerne en nærende ansigtsolie under din creme – du kan også blande et par dråber i lidt creme, hvis du ikke bryder dig om følelsen af olie i ansigtet.
… din hud i vinterkulden? Beskytter du ikke din hud ordentligt her i den bidende frost, kan du risikere at få både frostskader og de bittesmå karsprængninger, som ikke går væk igen (de kan i øvrigt også komme af overdreven soldyrkning). Sørg for at beskytte huden i ansigtet med en god ansigtscreme – Sisley Botanical Restorative Facial Cream, Helena Rubinstein Skin Life SOS Protection Perfection, Kibio Intense Moisturizing Cream og Amazing Space Delicate Cream er særligt velegnede, eller ty til den japanske bestseller Yu-Be Moisturizing Skin Cream, der beskytter effektivt mod både kulde, vind og vand. Den er en favorit blandt bjergbestigere til at beskytte huden under ekstreme forhold. Den fås også på danske skønhedssites.

Foto: Yu-Be
Natalia Vodianova er en af tidens mest omtalte modeller, både for sin utrolige karriere og for sit privatliv, der for alvor ændrede sig, da hun blev spottet som 15-årig, hvor hun hjalp sin mor sælge frugt fra en bod. I dag er hun gift med arvingen Justin Trevor Berkeley Portman med hvem hun har tre børn, vier en stor del af sit liv til russisk velgørenhed og bliver kaldt den russiske prinsesse. ”Mine skønheds-musthaves er Bumble and Bumble hårprodukter, Chanel Rouge Noir neglelak, Armani foundation og Elizabeth Arden Eight Hour Cream.”

Foto: Guerlain

Foto: Missoni
Hun er berømt, ikke kun for sit hår, men lige så meget for sine kurver, der fik Vogue-dronning Anna Wintour til at erklære, at den sexede topmodel tilbage. Hun blev opdaget som 14-årig, mens hun spiste en burger i et shoppingcenter i Brasilien, og hun er stadig et af de mest eftertragtede ansigter i branchen. Og indehaver af den frisure, som allerflest kvinder sukker efter: ”Jeg ejer ikke en børste. Når mine hårspidser bliver tørre, bruger jeg lidt serum.” Og makeuptips? ”Husk altid at pudre T-zonen og de linjer, der går fra din næse til munden, så du ikke ligner en bulldog. Og så går jeg aldrig ud uden sort mascara.” Det er svært at forestille sig, men Gisele hævder, at hun får små hamsterøjne uden.

Foto: Harper’s Bazaar
