Skønhed kommer indefra

Arkiv for December, 2009

Happy new year

31. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Så er der vist kun tilbage at ønske alle et helt forrygende – og smukt – nytår. Tusind tak for alle jeres gode idéer, forslag og kommentarer i årets løb og for at være med til at gøre denne skønhedsblog til en succes. Husk at drikke masser af vand mellem champagneglassene, at skippe sodavanden i drinksene (jep, du har det langt bedre i morgen, hvis du drikker alkoholen rent), glæd dig over, at tværet makeup er supermoderne, at natmad er godt for dit blodsukker og at du er på vej ind i et spritnyt årti med alt, hvad der venter dig af spændende nye ting. Nytårsfortsætter? Nedenstående topper min liste. Nå ja, og gør dig selv den tjeneste at rense dit ansigt, inden du hopper i dynerne – din hud vil takke dig for det – synligt – når du næste gang står på kanten af et nyt årti. Rigtig godt nytår, vi ses igen på den anden side. 

eating-advice

Foto: Arkiv 

1. Last minute

31. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Står du i sidste øjeblik inden Dronningens nytårstale og mangler både det ene og det andet, så kan disse tips måske være til en hjælp. For du behøver absolut ikke at købe en masse nyt, men kan sagtens bruge, hvad du har allerede. Mangler du en smuk rouge? Så dup lidt læbestift på kinderne, og også gerne lidt på øjenlågene, tilføj lidt mascara og du har en makeup. Vil øjenbrynene ikke makke ret? Så brug lidt vaseline eller Eight Hour Cream til at holde dem på plads, og kom også gerne lidt på kindbenene for at fremhæve dem. Du kan også blande klar lipgloss eller vaseline med lidt øjenskygge eller eyeliner til en flot øjengloss, der gerne må være lidt tværet på øjenlågene. Og håret? Har du brug for at få styr på lokkerne, så ynder hårartisterne at bruge Nivea-creme eller håndcreme til både styling og spidser. Og husk så at give din hud en omgang scrub blandet af olie og salt eller rørsukker, inden du hopper i din nye, nedringede kjole – kedelige, noprede arme rimer ikke på hverken Alexander Wang eller guld og glitter. 

backstage

Foto: Arkiv 

2. Kaninfeber

31. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hos Dolce & Gabbana havde modellerne masser af fin hårpynt i de opsatte frisurer, så hold dig ikke tilbage med gyldne hårspænder og gammeldags hårkamme i aften, hvis du har lyst til det (Tekinoktay i Silkegade i København har det fineste udvalg af secondhand-hårpynt). Du kan også lade dig inspirere af Louis Vuitton, der kickstartede modebranchens nye passion for, ja kaniner. Som kæledyr og ny tro følgesvend både i ægte og i designeren Rick Owens’ pelsversion (men absolut ikke i Playboy-version!), og som hovedbeklædning (måske du har set Madonna med kaninører i kampagner og på den røde løber). It’s all about attitude. 

billede-83

Foto: Louis Vuitton 

3. A la Audrey

31. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Modehuset Lanvins show blev af flere kaldt sæsonens bedste. Det var ikke kun på grund af de fantastiske kreationer, der kulminerede med et orgie af guld-og-sølv-pailletter (som man kun kunne drømme om ville lande i min nytårsgarderobe), men også det fantastiske skønhedslook med kulsorte smoky eyes og hår, der var selv en Audrey Hepburn værdig. Vil du gøre Lanvin hårkunsten efter, så red håret stramt i en hestehale, som du sætter helt oppe ovenpå hovedet. Toupér den og drej den til en stor knold, som hæftes med hårnåle og sprayes med en god hårlak. Elnett er stadig den hårlak, som de professionelle hårartister tyer til backstage. Skulle du mangle lidt volumen, er der altid det gode, gamle frisørtrick med at lægge en hudfarvet nylonstrømpe ind under knolden. 

lanvin-beauty2

Foto: Lanvin 

4. Knust øjenskygge

31. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Du kender det sikkert. Et øjebliks uopmærksomhed og din nye øjenskygge ender på flisegulvet i badeværelset – knust. Fortvivl ikke, knust øjenskygge – eller pigment som det kaldes med et fint ord – er tidens hotteste makeup, og du skal endelig ikke smide den ud. Bland også gerne flere pigmenter til nye, flotte farver og effekter. Skulle du oven i købet være så heldig at knuse en gylden eller bronzefarvet øjenskygge, så bland lidt i din bodylotion til at give effekt på bare ben, skuldre og dekolleté.  

eyeshadow

Foto: Arkiv

5. Perler i trængsel

31. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Der er to måder at dresse up nytårsaften. Enten en iøjnefaldende kjole og nedtonede accessories, eller den lille sorte kombineret med tidens store smykkeudvalg. Og Chanel har ikke lavet film forgæves (tjek også Kiera Knightly i Pirates of the Carribean), for der er ikke den designer med respekt for sig selv, der ikke har inkluderet perlerne i sin smykkekollektion i en eller anden form. Den chikke måde at bruge perler på nu er at mismatche dem så godt, du kan, og du kan sagtens gøre det selv. Brug perlerne i lag med andre af dine yndlingssmykker, jo flere, jo bedre. Det passer også perfekt til en smokingjakke. 

pearls

Foto: Tom Binns 

6. Glimmerlæber

30. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Vil du være sikker på at tiltrække dig opmærksomheden nytårsaften, så er denne læbetrend måske noget for dig. Den sås flere steder på podierne, også under den danske modeuge, og er blot endnu et bevis på, at øjnene skal nedtones, når der er knald på læberne. Og omvendt. Glitterlæber er nok mest til dem, der ikke forventer de store nytårskys. Tegn læberne op med en lipliner og kom læbestift på. Vælg glimmer i din yndlingsfarve (MAC har nogle superflotte farver, som også er perfekte til øjnene) og brug glidecreme til at få det til at sidde fast. Ja, du læste rigtigt, det er vitterlig makeupartisternes bedste glimmerlim! 

lips

Foto: MAC

7. Prime time

30. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Se på det lidt som en grunder akkurat som når du grunder et lærred, inden du maler på det. Det både holder bedre og bliver mere jævnt. Har du problemer med at få din makeup til at holde, så kan en primer være løsningen. Nogle af de første primers, der kom på markedet, var Elizabeth Ardens Eye Fix og Lip Fix, der fik henholdsvis øjenskygger og læbestifter til at holde, og for et par år siden sås et helt boom af primers, der fik fast plads i mange makeuppunge. Nogle af de bedste fås fra MAC og Smashbox, der begge har deres grobund hos førende makeupartister, og fra Laura Mercier, hvis Foundation Primer af Nicky Kinnaird (kvinden bag Englands berømte Space NK-skønhedskæde) er blevet kaldt "primeren, der har sat standard for alle andre primers". Derudover tør jeg godt at anbefale Absence Oil Control Primer fra Jane Iredale. Jeg fik nemlig en mail fra Emma for nylig, der spurgte efter en økologisk primer, og da jeg ikke selv havde erfaring med det, spurgte jeg Linda, der står bag det succesfulde økologiske parfumeri Pure Shop i København. Lindas anbefaling af Jane Iredale er hermed givet videre. 

marni-beauty

Foto: Marni 

8. Chik dekoration

30. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Modemagasinerne var ikke sene til at tage fat i, hvad der umiddelbart lignede en mikrotrend i denne sæson: Nylonstrømper prydet med simili, pynt og pailletter. Italiensk Vogue dedikerede en hel modeserie til fænomenet, fotograferet på topmodellen Sasha Pivovarova, der også lægger ansigt og krop til Biotherms kampagner. Står du i morgen aften og mangler det sidste pift, så find pailletter og stene frem fra gemmerne og lim dem på dine strømper. Det tager kun et øjeblik. 

sashaglam8 

Foto: Italiensk Vogue oktober 09

9. Yderst iøjnefaldende

30. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hold dig ikke tilbage med vipperne i nytåret. De må gerne være så lange, sexede og flirtende som muligt. Kigger du i udlandet, tæller den falske vippetrend alt lige fra vipper af mink, fjer og similisten til ægte diamanter. Det kan måske lyde lidt tacky, men vælger du resten af dit outfit og din makeup med omhu, kan det være superflot. For ikke at sige iøjnefaldende. Vil du gå linen ud, så find festlige falske vipper hos butikker som Teaterkælderen på Vesterbrogade i København, hvor de også har den bedste øjenvippelim, så vipperne holder hele natten. De lidt mere diskrete af slagsen finder du blandt andet hos MAC, Make Up Store og Lancôme. De sælger også de små vippeindsatser, som du kan sætte ind mellem dine egne vipper, så det ser helt naturligt ud. Skulle du befinde dig i udlandet, så er ingen bedre til vipper end Shu Uemura. Husk at det er en stor trend lige nu at sætte falske vipper langs vippekanten både foroven og forneden. Lidt à la Twiggy. 

shu66

Foto: Viktor & Rolf for Shu Uemura 

10. Smukkere bliver det ikke

30. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvert år til nytår byder det danske hudplejemærke Beauté Pacifique på kransekage til alle skønhedsjournalisterne, og i dag var jeg forbi Kransekagehuset i Ny Østergade i København for at hente min nytårsgoodiebag. Det er mit yndlingskagested i byen med den fineste kransekagekonfekt, hindbærtærter med chokoladekant, små Summerbird-chokolader og kager, man næsten ikke nænner at spise. Hvis du ikke allerede har kransekagen på plads til i morgen, så kan jeg kun anbefale at tage forbi. Men forbered dig på at stå i kø – der er rift om godterne. 

kransekagehuset_tapet

Foto: Kransekagehuset 

11. Smoky eyes

30. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

1. Glem idéen om, at det skal være perfekt. Det sexede ved smoky eyes er netop det lidt tværede look. 2. Brug gerne flere øjenskygger oven på hinanden – sort, mørkegrå og glittet. 3. Undlad at komme for meget skygge på ad gangen. Hvis du vil have drama, så gør det ad flere omgange, så du kan styre det. På den måde vil resultatet altid blive flot og sexet. 4. Brug en sort eyeliner på den våde kant i øjet forneden, og hvis du har lyst også foroven. Den må gerne gå lidt ned på huden. Bagefter bruger du lidt af øjenskyggen til at blende ud. Twist penslen frem og tilbage, til skyggen er helt blendet ud. 5. Den hurtige version: Dyp fingeren i Eight Hour Cream eller anden fedtet læbebalsam, og tegn derefter ovenpå balsamen med sort eyeliner. Gnid fingrene langs vipperne på det øverste øjenlåg, kom sort eyeliner på den våde kant i øjet, og slut med masser af sort mascara. Resultatet er meget rockstjerne-agtigt, og jo mere det tværer, jo bedre. Hvor ofte slipper man afsted med det?

versace-eyes

Foto: Versace 

12. Din egen parfume

29. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Det er ingen hemmelighed, at jeg ynder at blande mine parfumer. Det har jeg fortalt om både i min skønhedsbog og her på skønhedsbloggen. Og jeg er tilsyneladende ikke den eneste, der mikser parfumer, for nu har jeg netop opsnappet fransk Vogues chikke chefredaktør Carine Roitfelds yndlingsblanding. Det er Yves Saint Laurent Opium blandet med Hermès Eau d’Orange Vert (orientalsk og sexet blandet med let og frisk). Du kan også let blande din helt egen persolige nytårsduft ud fra parfumer, du allerede har derhjemme.
 
perfume_illustration_art
Illustration: Fashiontribes
 

13. Bund eller i håret

29. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Skulle du have lidt champagne i overskud, så brug det i håret. Det er et gammelkendt tip, at champagne giver håret glans, og den legendariske moderedaktør på Harper’s Bazaar, Diane Vreeland, anbefalede det i sin berømte klumme ’Why don’t you’ tilbage i 1940’erne (jeg kan i øvrigt varmt anbefale bøgerne om hende). Vodka kan også bruges. Kendis-hårstylisten Kevin Murphy fortalte engang, at han sværgede til at spraye en mist af vodka henover kundernes hår, før han føntørrede det. Alkoholen lukker hårstråene, giver en skinnende overflade, og er i øvrigt perfekt til at give et boost til fint hår. Så ja, bund eller i håret. 

copfashionsummit-12909-aveda-2 

Foto: Aveda

14. Champagnecocktails

29. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard
 
Nytåret skal skydes ind med manér, og hvad er bedre til dét end en champagnecocktail, der på alle måder matcher dit chikke nytårslook. I sommer skrev jeg opskriften på en af mine yndlingscocktails her på skønhedsbloggen, og jeg synes, at den er værd at gentage her. Bellini er en champagnecocktail med fersken, og min favoritversion kommer fra Villa Maria i Ravello i Italien. De er berømte for den, og jeg tiltuskede mig opskriften, da jeg var dernede: Blend en velmoden fersken med en smule ferskenlikør (kan du ikke finde ordentlige ferskner nu, så har Emmerys en særlig Bellini-version). Kom det i et glas og fyld op med iskold champagne. Hemmeligheden er ferskenlikøren, så spring den ikke over.
 
billede-82
 
Foto: Martha Stewart 
 

15. Mix’n'match

29. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det tilhører nok, hvad man tidligere ville have kaldt en grundig skønheds-faux pas, for intet i it-girl og model (og i øvrigt datter af Jerry Hall og Mick Jagger) Georgia Jaggers look på coveret af Vogue følger tidligere tiders grundregler. Det er det befriende og helt uimodståelige ved looket, der er et af mine yndlinge fra 2009. Så match du blot skinnende grøn øjenskygge med blå eyeliner og masser af sort mascara. Og hold dig ikke tilbage fra at parre røde læber med korte sorte negle og godt med glitter. Den sorte stjernesolbriller er også cool. 

vogue

Foto: Vogue UK november 09

16. Nail it

29. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Du går aldrig galt i byen med knaldrøde læber og negle – old Hollywoodstyle – til nytår. Men vil du være på fingerspidserne, så lakér dine negle i nogle af tidens hotte grå nuancer. Mine egne favoritter tæller Essie Chinchilly og YSL Stormy Grey. Blandt minilakkerne fra Depend (fås hos Matas) findes også en rigtig fin grå. Grå neglelak er både eksklusivt, klassisk og samtidig iøjnefaldende. 

ysl-grey

Foto: YSL 

17. Op på stiletterne

29. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Nytår rimer på stiletter, og skal du følge de førende modehuse er jo højere så absolut jo bedre (måske også drevet af det faktum, at målinger har vist, at en kvindes bagdel i gennemsnit kommer til at strutte 25% mere, når hun har høje sko på). Skoguruen Christian Louboutin – det er ham med de berømte røde såler – har sagt, at det eneste, der skal akkompagnere hans sylehøje stiletter denne sæson, er en chauffør. Har du ikke sådan en ved hånden, så giv dine fødder en hjælpende hånd med de særlige stilet-indlæg, som fås fra blandt andre Foot Petals og Compeed. Og giv fødder og lægge en ordentlig omgang af Dr. Hauschkas kølende Rosemary Leg Toner. 

galliano-shoes 

Foto: Galliano

18. Den lille sorte

29. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det var Coco Chanel, der introducerede den lille sorte til verden, og sammen med læbestiften, tilhører den klassikerne i en kvindes garderobe. Men så klassisk behøver det heller ikke at være her på kanten af et nyt årti. Tjek blot Moschino Cheap and Chics version med stramme jeans, lakstiletter og tidens hotte transparente top. Selv nytårshatten er der tænkt på. Hold makeuppen lige så chik med smuk hud, veltrimmede bryn, sort mascara og mørk bordeaux læbestift. 

billede-44

Foto: Moschino

19. Twinkle Twinkle

28. December - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis du gerne vil udkonkurrere discokuglen nytårsaften (eller slet og ret ønsker at gå lige til sagen – stor effekt, lille indsats), så vælg en glitter eyeliner. Der er både disco og rock’n’roll over det, og har du ikke nok i én, så kan du snildt lægge flere glitrende farver på øjnene. Glitter eyeliners kan bruges alene, eller sammen med øjenskygge. Og husk masser af sort mascara. Du finder glitter eyeliners hos mærker som Gosh, MAC og The Body Shop. Urban Decay har også nogle flotte af slagsen. Dem finder du i udlandet eller på nettet.  

glitterFoto: Urban Decay

  • ILoveBeauty.dk

    • ”You can find inspiration in every-
      thing” And if you can’t look again!

      Ordene er den engelske designer Paul Smiths, og de er blevet en slags ledetråd for mig. De, der har fulgt min færden i magasiner, bøger og tv, vil vide, at jeg elsker at stikke næsen i nye tendenser.
      Så velkommen til min skønhedsblog med trends fra den store, vide verden, som vil få dig til at ryste på hovedet, trække på smilebåndet, skifte indholdet ud i din toilettaske, tænke grønnere, få endnu smukkere hud, og måske endda gøre dig klogere. Mest af alt håber jeg, at de vil inspirere.


      Læs mere på www.charlottetorpegaard.com

    • Charlotte Torpegaard blog
    • BEAUTY INSIDER

      Eksisterer det ultimative skønhedstip?
      Findes den perfekte røde læbestift?
      Er økologi kommet for at blive?
      Virker mirakelcremer?
      Kan du tage ti år af din alder uden nål og tråd?
      Er det rød, hvid eller grøn te, du skal drikke nu?
      Ved du, hvilken mascara, der giver dig de længste vipper?



      VIL DU VIDE DET?


      Tilmeld dig nu og modtag gratis - og oven i hatten -
      mine 10 uundværlige skønhedstips til dagen derpå 
      direkte i din mailbox.


      Navn
      E-mail
       
    • Skønhed kommer indefra
    • SKØNHED KOMMER INDEFRA
      - men lidt læbestift skader jo ikke.

      Det er titlen på min skønhedsbibel, der udkom 28. oktober 2008, og allerede står på hylderne hos adskillige tusinde kvinder landet over. Bogen er fyldt med viden, oplevelser, tips og tanker om alt lige fra makeupartisternes bedste tricks, og hvordan man bruger brødristeren i skønhedssammenhæng, til hvorfor farmors tørbørstning igen er hot, og hvorfor økologi og grøn bevidsthed er så vigtigt.


    • FÅ SKØNHEDEN SERVERET

      Tilmeld dig som Beauty Insider og få besked om vores skønhedsaftener før alle andre. Vi afholder løbende skønhedsevents rundt omkring i landet, hvor du vil blive underholdt, guidet og ikke mindst klogere på dine skønhedsvaner. For hvad siger vores makeup egentlig om os? Kan du ændre din selvtillid ved at ændre indholdet på dit toiletbord? Hvad har du i virkeligheden brug for? Kender du de bedste tips til makeuppungen? Og til sæsonens look?

    • Beauty Bureau

      Kender du de ti bud for et succesfuldt pressemøde? Har du hørt om begrebet spray and pray? Er du rustet til forbrugernes krav og journalisternes forventninger? Ved du, hvad pre-cyckling er, og hvilke skønhedsmærker, der rykker internationalt?
      Er du klar over, hvordan en målrettet PR-indsats kan vende dine produkter fra so-so til succes?

      Hvis du arbejder professionelt i skønhedsbranchen, er du velkommen i mit
      Beauty Bureau

       

  • Seneste indlæg

  • Mest læste

  • Arkiv

    • RSS feed

      Bookmark and Share


  • disclaimer

    • Nærværende hjemmeside og nyhedsbrev er en personlig blog. Indholdet er derfor udtryk for Charlotte Torpegaards personlige erfaringer og oplevelser og skal således ikke tages som udtryk for de omtalte virksomheders holdninger eller anbefalinger.
      Produktbeskrivelserne på denne hjemmeside er udelukkende til generel information. Ilovebeauty v/Charlotte Torpegaard kan ikke garantere for beskrivelsernes nøjagtighed eller påtage sig noget erstatningsansvar ved anvendelse af produkterne eller metoderne, som beskrives.   Ilovebeauty kan ikke påtage sig ansvaret for lovligheden af indhold på og administration af de internetsider, der linkes til fra Ilovebeauty’s hjemmeside.
      Ilovebeauty og hjemmesidens samarbejdspartnere forbeholder sig alle rettigheder til varemærker, ophavsretligt beskyttet materiale og andet retsbeskyttet indhold på hjemmesiden. Materiale må alene downloades til personlig og ikke-erhvervsmæssig brug, og det downloadede materiale må ikke uden forudgående samtykke kopieres, bearbejdes eller på anden måde gøres til genstand for handlinger, der er forbeholdt indehaveren af de immaterielle rettigheder. Ilovebeauty forbeholder sig retten til at retsforfølge brugere, der krænker Ilovebeauty’s immaterielle rettigheder eller på anden måde misbruger hjemmesiden.
      Ilovebeauty kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af indholdet af hjemmesiden. Denne ansvarsfraskrivelse omfatter direkte såvel som indirekte tab, herunder tab som følge af driftsforstyrrelser og lignende.