Arkiv for juli, 2009

Skønhedstip fra Ole H

20. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hej søde Charlotte, Tillykke med din skønhedsblog. Jeg beundrer dig, fordi du altid har gang i noget nyt og spændende. You are a mover and shaker. Et af mine yndlingstips, som jeg anbefaler mine kunder og ofte bruger selv, er at styrke, klare og ilte min hud med isterninger af hybente. Hyben indeholder en af naturens højeste koncentrationer af C-vitamin og citrusflavonoider, der er gode til at styrke hud, kollagen og kapillærer. Du laver blot en stærk te af hyben (fås hos helsekostbutikker, red.) og når den er afkølet, kommer du den i en isterningebakke i fryseren. Isterningerne kan gnides mod ansigtet, herunder øjenområdet i et minut eller to. Resultatet er fantastisk! Jeg har delt denne hemmelighed med Katy Perry, Jessica Alba, Rene Zellweger og Charlize Theron. Knus og kram Ole ole-henriksen-portraet Foto: Spa Supply

Skinnende læber

19. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det var ikke de sædvanlige metaller som guld, sølv og bronze, der dominerede podierne for denne sæson. Skinnende toner af violet, pink, fersken og mint lyste op på øjne, kinder og læber, og gav det moderne pastellook, som alle higer efter i øjeblikket. "Jeg ser pasteller og metaller som sommerens største makeuptrends," sagde en af verdens førende makeupartister Charlotte Tilbury backstage hos designeren Jill Stuart, og tilføjede: "Skinnende læbestifter får læberne til at se større ud, fordi de fanger lyset perfekt." Den er købt! billede-15 Foto: Arkiv

Lige én mere om glimmer

18. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

For Lene fra Aqua er ikke den eneste, der er glad for glimmer. Også Madonnas øjenmakeup i den nye Louis Vuitton-kampagne emmer af det. Faktum er, at glimmer udgør en stor del af den über-firsertrend, der præger efterårets makeup. Og designeren Marc Jacobs er stor eksponent for den, både i sine egne kollektioner og i sin kollektion for Vuitton, som Madonna er ansigt for. Tilsammen er de en temmelig stærk og trendsættende duo. Så find blot firserfarverne frem og fyld hylden op med glimmer. Gerne i turkis og blå. Nogle af de bedste af slagsen fås fra Mac og Gosh. Velassorterede teaterbutikker kan også anbefales. vuitton_madonna_ad2 Foto: Louis Vuitton

Nu som økologisk

18. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Må jeg ile med et shoppingtip til forrige indlæg om glimmer og glidecreme? For det er måske værd at bemærke, at sidstnævnte nu også fås økologisk. Måske trækker du på smilebåndet, men det er faktisk ren logik, at glidecreme nu fås i økologisk version. For er der noget sted på kroppen, der optager alt, er det slimhinderne. Yes Intimate Lubricant er certificeret økologisk, og benyttes i øvrigt med stor succes af mange kræftramte kvinder til behandling af tørre slimhinder under deres kemoterapi. Ja, og så af makeupartisterne til at få glimmeret til at sidde godt fast på øjnene, når makeuppen skal holde hele natten! Fås blandt andet hos velassorterede helsekostbutikker eller på nettet. yes-lubricant Foto: Yes

Glimmer og glidecreme

18. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er weekend, så jeg mailede til Anne Staunsager, der er Danmarks dygtigste makeupartist (hun har vundet prisen to år i træk), for at få et godt tip til makeuppen. Anne er på sommertour med Aqua, hvor hun lægger makeup på Lene. "Glimmer er jo altid flot på scenen, men også til en aften ude i byen. Hvis man bare sikrer en naturlig lækker hud og nøgne læber, så kan det være superflot med lidt glimmer på øjnene. Jeg plejer at lægge en sort eyeliner på Lene og så duppe fx. en turkis- eller sølvglimmer ovenpå. Den bedste måde, at få glimmer til at sidde fast på, er at bruge vandbaseret glidecreme. Det lyder lidt underligt, men det er altså den bedste lim, og det holder til et helt sceneshow. Husk også at bruge masser af mascara, så øjnene ikke forsvinder i glimmer. God fornøjelse i sommernatten." anne-staunsager1 Foto: Anne Staunsager

Vask hår på japansk

17. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke kun Harajuku-duftene, der har inspiration i det japanske. Lige nu er japanske shampooer i høj kurs blandt berømtheder verden over, der har fundet ud af, hvad japanerne har vidst i århundreder, at ris holder håret sundt og skinnende. Komenuka Bijin, der er blevet kult blandt kendisser, blev skabt, da en medarbejder på en sake-fabrik opdagede, hvor fine hænder hun fik af at stå med dem nede i risvandet. Siden blev det til en hel plejeserie til hud og ikke mindst hår. Også Gwyneth Paltrow tyer til japansk shampoo: "Den bedste shampoo, jeg nogensinde har brugt, er japansk. Den hedder Molto Bene B. Den er fantastisk til tørt hår som mit" er hun citeret for at sige. Du behøver ikke at tage helt til Japan for at få fingre i dem. De kan købes på nettet. billede-14 Foto: Arkiv

Cute and cult

16. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Så nåede de endelig til Danmark. Stormagasinet Illum lancerer i denne uge eksklusivt kultparfumerne Harajuku Lovers – de hører under Gwen Stefanis modeemperium – der er blevet samlerobjekter verden over. De kommer også i fem uimodståelige flakoner inspireret af det berømte shoppingområde i Tokyo, hvor skolepigerne samles iført korte skørter og avantgarde accessories med makeup og frisurer, der er helt deres egne. Jeg brugte to hele dage i området, da jeg var der, bare for at få det hele med. Det er også lige før, at du er nødt til at eje alle fem – bare for at få det hele med. harajuku Foto: Harajuku Lovers

Bébé

16. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Det er ikke kun Balm Balms babyprodukter, som jeg skrev om i går, der er i høj kurs hos voksne. I det hele taget har babyprodukter fået kultstatus, ikke mindst i kraft af den grønne bølge, hvor vi gerne vil have vores produkter så milde som muligt. En af mine yndlingsdufte lige nu er da også Eau de Senteur fra det franske børnetøjsmærke Bonpoint, der lancerede den rene, milde duftlinje eksklusivt hos trendimperiet Colette i Paris i foråret. Nu er duften tilgængelig i Bonpoint-butikker verden over, og sådan en har vi heldigvis i København. billede-23 Foto: Bonpoint

Til Karen og alle andre

15. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

De helt rene citrusparfumer, der dufter som citrustræerne i Amalfi, er svære at finde. Men jeg har fået et godt tip: Balm Balm, der er en økologisk serie af, ja balms, har en grøn version uden parfume – Fragrance Free Baby Balm – der netop er lanceret herhjemme. Sæt den i mikroovnen uden låg i ganske kort tid, kun til den bliver flydende, og rør derefter et par dråber essentiel olie i, fx pink grapefrugt eller citrusfrugt. Andre dufte kan selvfølgelig også gøre det. Essentielle olier fås hos helsekostbutikker, og du kan blande dem lige præcis som du ønsker. Sæt balmen i køleskabet, så den bliver fast igen, og voila, du har den fineste parfumebalsam til at komme på pulspunkter som håndled, hals og i knæhaserne. Endda økologisk. balm-balm1 Foto: Balm Balm

La dolce vita

15. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Så er Positano og Ravello skiftet ud med Gilleleje. Selv om det kan lyde meget lidt eksotisk, så er der ikke noget hyggeligere og mere uforpligtende end at være i sommerhus. Og jeg har ikke sluppet Italien helt. Jeg har medbragt lidt forskelligt til at holde det italienske i hævd, ikke mindst Blu Mediterraneo-badeolien fra Acqua di Parma, der har duft fra alle de små afsides hjørner af det italienske middelhavsområde fra Capri til Sicilien og Panarea. Selv på en halvtåget dag herhjemme kan den sende mig en tur til sol, brise og klart vand på Italiens kyster. Det er lige præcis derfor, jeg elsker skønhedsprodukter. blu_mediterraneo Foto: Acqua di Parma

Rent lys

14. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg blev første gang introduceret til Kindle Candles, da jeg for år tilbage besøgte Ole Henriksen og hans spa i Hollywood. Ryan Teets, der står bag de fine, aromatiske lys, er en god ven af Oles, og siden jeg duftede til dem første gang, har jeg været solgt. Kindle Soy Wax Candles er nemlig, som navnet antyder, baseret på ren sojavoks – med blyfri bomuldsvæge – og hvert enkelt lys er hånddyppet. De kan bruges enkeltvis, men jeg tænder også gerne forskellige slags, så jeg får min helt egen duft. Hold i øvrigt øje med bloggen – jeg har mailet til Ole for at få lidt skønhedsinspiration fra Hollywood. kindle Foto: Kindle

Rumdufte

14. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Dét at parfumere sit hjem er en tradition i mange lande. I Italien stammer det fra de små restauranter, hvor restauratørerne kom lidt parfume i bunden af de gamle vinflasker med bast. Via spaghetti, som de satte i flasken, kunne duften brede sig ud i rummet og skabe atmosfære i restauranten. I dag bruges denne metode af en række etablerede parfumehuse, der har opgraderet til flotte flakoner og afbalancerede dufte (tjek fx Anthousas meget fine udgaver). Men du kan også klare det selv, hvis du blander nogle af dine parfumerester i en fin glasflaske, og sætter et par træspyd i. Du har garanteret nogle til overs fra grillen. anthousa Foto: Anthousia

Et rejsetip

13. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Nogle gange kræver det blot en lille smule forberedelse at føle sig hjemme, når man er ude. Designeren John Galliano fortalte engang, at han aldrig rejser uden sin hovedpude og et duftlys, der minder ham om sit hjem. Han tog den så hele vejen, og kreerede sit helt eget duftlys sammen med franske Diptyque (der laver de mest fantastiske duftlys – lov mig at besøge deres butik i Paris i enten Rue Royale eller Boulevard St Germain). Der er ikke noget som dufte, der kan få én til at føle sig hjemme. Blomster er også fantastiske. Når jeg rejser meget, er det første, jeg gør, at smutte ned til nærmeste blomsterhandler og købe en stor buket friske blomster til værelset. galliano Foto: Diptyque

En appelsin i turbanen

12. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Den sidste dag i Ravello bad jeg om at få lov at gå en tur i Villa Marias økologiske have, der ellers er lukket for offentligheden. Det var hotellets ejer Vincenzo Palumbo, der viste rundt og fortalte om basilikum, auberginer, figner og om den økologiske kokkeskole, man kan komme på, hvis man bor på hotellet. Vi fandt tre friske æg hos hønsene, og hvis en fjer kan blive til fem høns, så lover jeg, at tre æg kunne blive til det vildeste måltid, jeg længe har fået. Ind kom den ene fantastiske ret efter den anden, kreeret udelukkende med ingredienser fra haven. Prikken over i’et var kagerne til sidst, og den traditionelle dessert – aubergine med chokolade og pinjekerner – som Vincenzo har fra sin mor. Det lyder mærkeligt, men smager himmelsk. Det samme gør den Limoncello, som Vincenzo selv brygger. Lov mig at besøge Villa Maria og haven, hvis du kommer til Ravello. Jeg lover, at det gør mere for din udstråling end selv den dyreste creme. billede-12 Foto: CT

Brynblegning

11. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Hvis dine bryn bliver lyse i solen, så fortvivl ikke. Rent faktisk er du på forkant, for kigger du på podier, kampagner og modeserier lige nu, så er det de lyse (læs: fuldblegede bryn), der har indtaget makeupartisternes hjerter. Backstage hos modehuset Givenchy fik modellerne farvet brynene kridhvide, på nær model og skuespiller Dree Hemingway – oldebarn til Ernest – der reagerede ved at blive orange. Orange til side, lyse bryn er sommerens og efterårets store brynhit, og ser smukt ud til solgylden hud. slide1 Foto: Vogue

Velduftende romance

11. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Befinder du dig i Ravello, er der én ting, du skal opleve (foruden Nettys regeren og gedigne italienske mad i Trattoria Cumpà Cosimo). Det er haverne omkring Villa Cimbrone, og hvis du har sparet op, så også en nat eller to på selve hotellet. Villa Cimbrone var stedet, hvor Greta Garbo havde sine hemmelige stævnemøder med sin elsker Leopold Stokowsky i 1930erne, og siden har der været et utal af hemmelige møder og smukke bryllupper. Haven huser en masse forskellige seværdigheder, ikke mindst udsigten og et utal af smukke blomster som frangipaniblomsten, hvis særegne duft, du måske kan genkende fra nogle af dine parfumer. frangipani Foto: CT

Bellini

10. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Smagen minder mig om en sommer for nogle år siden, hvor vi var nogle stykker, der mødtes efter arbejde i Kongens Have og drak Bellinis. Bellini er en champagnecocktail med fersken, og hernede på Villa Maria laver de en superbe en af slagsen. De er berømte for den, og jeg tiltuskede mig opskriften: Blend en velmoden, gerne økologisk, fersken med en smule ferskenlikør. Kom det i et glas og fyld op med iskold champagne. Hemmeligheden er ferskenlikøren, så spring den ikke over. peach2 Foto: CT

Ravellissimo

10. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Den italienske by Ravello, der altid har tiltrukket kunstnere og musikere fra hele verden, er noget nær det mest romantiske, jeg har set. Den ligger fem kilometer med sving og hårnålekørsel fra Amalfi – oppe i bjergene. Jeg er tjekket ind på Villa Maria, i værelse nr. 3, der har en kæmpestor, privat og helt fantastisk terrasse. Med udsigt til havet, bjergene og Villa Marias egen økologiske have, hvor de høster alt til restauranten. På en solseng i skyggen under vinrankerne – til lyden af cikadesang og klassisk musik – er det immervæk lettere at sikre sig den skønhedssøvn, man aldrig når i hverdagene. billede-11 Foto: Villa Maria

Et smukt univers

9. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

Jeg elsker Hermès-universet. Det franske modehus er nok mest kendt for sine unikke silketørklæder og for historierne om Kelly-bag’en og Birkin-bag’en, som blev dedikeret specielt til to af tidens største stilikoner, Grace Kelly og Jane Birkin. Hermès’ parfumer er mindst lige så sofistikerede og elegante (jeg er stor fan af Un Jardin En Méditerranée), men mest af alt lader jeg mig gang på gang inspirere af deres kataloger, der mere fungerer som små sprudlende bøger med inspiration. Jeg har dem liggende fremme, og hver gang jeg kigger i dem, finder jeg noget nyt. Klik ind på www.hermes.com, hvis du vil have syn for sagn. billede-71 Foto: Hermès

How to wear an Hermès scarf

9. juli - 2009  - Artikel af Charlotte Torpegaard

I går aftes var jeg i selskab med en stylist fra det amerikansk magasin Harper’s Bazaar, og hun var iført en smuk silketop, som hun selv havde bundet af et Hermès-tørklæde. Det fik mig til at tænke på en kampagne, som Hermès kørte engang, med alle de ting, man kan bruge deres legendariske tørklæder til. Som pynt på en taske, om hovedet, som turban, som armbånd, som en bylttaske og ikke mindst som top. Jeg skal hjem og finde mit vintage-Hermès-tørklæde frem. Andre store, kvadratiske tørklæder kan selvfølgelig også gøre det. billede-6 Foto: Hermès